Samarbejdet mellem D-vitamin, magnesium og calcium har afgørende betydning for knogler og mange andre funktioner, inklusive kræftforebyggelsen. Ifølge et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan høje niveauer i blodet af D-vitamin og magnesium reducere risikoen for, at patienter med tyktarmskræft dør af sygdommen. Men vi har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis vi skal opnå de optimale niveauer i blodet. Det er desuden vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og mangel på D-vitamin øger risikoen

De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.

Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.

Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.

Blodforsyningen til øjets nethinde er afgørende for et godt syn. I mange år har man derfor anbefalet tilskud med antioxidanter til øjensygdomme, der skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til nethinden. Men der har manglet beviser for effektiviteten. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at tilskud med Q10 og andre antioxidanter kan forbedre synet sammen med den traditionelle behandling. Det fremgår af et spansk studie, der er publiceret i Nutrients. Da vi har svært ved at optage Q10, skal man samtidig sikre sig at kvaliteten er i orden.

Med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, musklerne bliver svagere og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Kost og motion spiller en rolle. Ifølge et nyt studie fra Trinity College Dublin spiller mangel på D-vitamin også en afgørende rolle for udvikling af dårlig muskelfunktion hos ældre over 60 år. Det er samtidig problematisk, at vi kun kan danne D-vitamin fra solen i sommerhalvåret, og at evnen reduceres, når man kommer op i årene. Derfor bør ældre have meget mere fokus på, at få nok D-vitamin hele året, hvis de så vidt muligt skal bevare muskelmassen og musklernes funktion.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

Antallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrer forebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Der er en klar sammenhæng mellem indtaget af magnesium og risikoen for hjertesygdomme og pludselig hjertedød hos postmenopausale kvinder. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Women´s Health. Desværre er der mange kvinder, som ikke bliver diagnosticeret for hjertesygdomme i tide. Det er samtidig et faktum, at mange kvinder i denne aldersgruppe tager tilskud med calcium til knoglerne. Men hvis der mangler magnesium, som sørger for kroppens calciumfordeling, kan disse calciumtilskud i stedet øge risikoen for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. I henhold til det nye studie og tidligere studier trænger vi derfor til meget mere fokus på nødvendigheden af, at kvinder får nok magnesium gennem hele livet – og ikke mindst efter overgangsalderen.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

Kronisk hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og tilstanden er ofte livstruende. En gruppe forskere har netop set nærmere på sammenhængen mellem kronisk hjertesvigt og zinkmangel, og hvordan tilskud med zink kan forbedre hjertesundheden på flere fronter. Forskerne kommer også ind på, hvorfor zinkmangel er så udbredt. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Cardiac Failure.

Mange unge mænd har dårlig sædkvalitet, og årsagen er ofte ukendt. I denne forbindelse behøver sunde sædceller en del omega-3, men mangler er udbredt, og tilskud med fiskeolier kan forbedre sædkvaliteten på flere parametre. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse på unge raske mænd, som er publiceret i JAMA. Forskerne antyder derfor, at mænd kan drage fordel af at tage tilskud med fiskeolier, da det kan forbedre fertiliteten, og chancen for at partneren bliver gravid. Man skal samtidig være opmærksom på, at der går en til to måneder, inden den optimale effekt indtræder, og at effekten aftager tilsvarende ved et eventuelt ophør.