Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

Under graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitaminstatus. Det er mest kendt, at D-vitamin har betydning for udvikling af barnets knogler. Men D-vitamin har også har betydning for udvikling af barnets hjerne, kognitive evner og intelligens. Derfor bør gravide have optimale niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Journal of Nutrition. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at de fandt signifikant lavere niveauer i blodet blandt farvede gravide. Derfor håber forskerne, at deres studie vil bidrage til, at der kommer mere fokus på tilskud med D-vitamin til gravide.

Det livsvigtige sporstof selen indgår i en række proteiner og antioxidanter, der har betydning for en sund graviditet. Ifølge et nyt norsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder det på, at mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets vækst, kognitive færdigheder og helbred. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Norge og resten af Europa.

- og alarmerende behov for placering af ansvar

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, muskelsvaghed, knogleskørhed, kræft og meget andet.
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn og voksne tager tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Men de nye anbefalinger er endnu ikke en del af Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19, fordi D-vitamin tilsyneladende er havnet i en kløft mellem mad og medicin. Ifølge en tidligere engelsk undersøgelse på plejehjem er der i disse COVID-19-tider alarmerende behov for en øjeblikkelig løsning på placering af ansvaret, så plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper får deres D-vitamintilskud på linje med receptpligtig medicin.

Det er tidligere påvist, at hårdtramte coronapatienter ofte mangler D-vitamin og selen, som har betydning for et velfungerende immunforsvar. Et dansk forskerhold har nu bekræftet et hollandsk studie, som viser, at mangel på K-vitamin også er udbredt blandt hårdtramte coronapatienter. K-vitamin findes især i de mørkegrønne grønsager, og i kroppen optræder det både som K1-vitamin og K2-vitamin med forskellige funktioner. Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan skyldes ensidig kost og visse medicintyper. Selvom der endnu ikke er beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne coronainfektioner, kommer forskerne med flere interessante hypoteser.

I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

Overvægtige lider ofte af prædiabetes, også kaldet metabolisk syndrom, hvor der er et forstyrret sukkerstofskifte, som gør det svært at føle sig mæt og holde vægten. Mange har desuden et lavere indhold af chrom i blodet, og dette kan bidrage til insulinresistens, bugfedme, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, som er tegn på metabolisk syndrom. Det fremgår af en ny kinesisk undersøgelse publiceret i Nutrition Journal. Tidligere studier tyder desuden på, at tilskud med chromgær kan bidrage til at regulere blodsukkeret. I forbindelse med regulering af blodsukker og vægttab handler det også om at justere forholdet mellem kulhydrater, fedtstof og protein for at få en optimal energiudnyttelse.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, nervesystemet, humøret, immunsystemet, hormonbalancen og mange andre funktioner. B6-vitamin har altså afgørende betydning for vores fysiske og mentale helbred, men forskellige faktorer kan resultere i mangler. I det følgende kan du derfor læse mere om B6-vitamin, og hvilke 11 tegn og symptomer, som mangler kan forårsage.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af kræftramte forventes at stige med 15 procent de næste ti år. Årtiers forskning har efterhånden vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen. Men nu viser flere nye metaanalyser, at større tilskud med D-vitamin ikke alene reducerer risikoen for at få forskellige kræftformer, men også forbedrer chancen for at overleve, hvis man har fået diagnosen. Derfor gælder det om at få nok D-vitamin gennem hele livet, så niveauet i blodet er optimalt. D-vitamins kræftforebyggende effekt forbedres desuden, hvis man taber overflødige kilo og er velforsynet med magnesium.

Kolde temperaturer øger niveauerne af A-vitamin i blodet hos mennesker og dyr. Dette bidrager til at omdanne det ”dårlige” hvide fedtvæv til det ”gode” brune fedtvæv, der stimulerer kroppens fedtforbrænding og varmeproduktion. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Molecular Metabolism.

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Tab af muskelmasse kan skyldes mangel på motion, mangel på protein, aldringsprocesser og andre faktorer. Insulinfølsomhed og syreophobninger hænger også sammen med tab af muskelmasse. I denne forbindelse ser det ud til, at et højere indtag af grønsager med kalium, der er et basedannende mineral, hænger sammen med en mindre risiko for tab af muskelmasse hos mænd. Men ikke hos kvinder.

Et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere har afsløret, at mangel på sol og D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviser, hvorfor ældre, kronisk syge, overvægtige samt visse etniske befolkningsgrupper som ortodokse mandlige jøder og kvindelige muslimer er mere udsatte. Derfor anbefaler forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Du kan også læse mere om mundbind, der hæmmer egenproduktionen af D-vitamin, hvorfor COVID-19 kommer fra flagermus samt andre gåder, der er knyttet til smittespredningen.

- sammen med to andre næringsstoffer

Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt studie publiceret i Nutrition Journal, at tilskud med zink signifikant kan reducere hyppigheden af migræneanfald. Du kan også læse mere om to andre næringsstoffer, der reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af migræne, og hvad der i sig selv kan udløse migræne. Det gælder jo først og fremmest om at spore og behandle de forskellige årsager, hvor kost og levevis spiller en afgørende rolle.

D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.

Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Også selvom behandlingerne er blevet bedre. Da mange får diagnosen for sent, og prognosen er så dårlig, bør der gøres mere ud af forebyggelsen. Man kan blandt andet tilstræbe en normal vægt og undgå tobaksrygning. Ifølge en ny meta-analyse, der er publiceret i Nutrition Journal, ser det nu ud til, at større mængder B6-vitamin gennem kost eller tilskud også reducerer risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Tidligere studier har desuden vist, at B6-vitamin reducerer risikoen for kræft i tarmen.

- i kampen mod COVID-19

Der er efterhånden så meget international forskning, som linker en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og nedsat modstandskraft, hvilket har bidraget til nye bølger med COVID-19, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor har den engelske regering nu besluttet, at 2,2 millioner ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og andre sårbare grupper får sendt gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i kampen mod COVID-19. Formålet er at bremse epidemien og sætte en stopper for endeløse nedlukninger af samfundet. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail.

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar. Men hele 80 procent af patienter, der er indlagt med COVID-19, mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Tidligere studier har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for livstruende komplikationer. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt i vinterhalvåret. Især blandt sårbare grupper som ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og farvede.

- og blive mere farlig

Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.

- plus for mange oxalater i kosten

Nyresten kan være noget af det mest smertefulde, og der er en ret stor risiko for at danne dem igen. Da kosten har stor betydning, kan man gøre meget i forebyggelsen. Det gælder især om at få nok magnesium og B6-vitamin. Man bør samtidig undgå for mange oxalatrige fødevarer som spinat, nødder, rodfrugter, sojaholdige produkter, rabarber, bær og mørk chokolade. Det skyldes, at for meget oxalat kan bidrage til at danne nyresten. I forbindelse med magnesiumtilskud bør de endelig være i en form, som kroppen kan optage. Det er også vigtigt at drikke nok vand. Det fremgår blandt andet af en artikel i det norske helsemagasin Vitenskap og Fornuft.