Sådan undgår du forkølelse og influenza - hele vinterhalvåret

Hvis du gerne vil undgå vinterens virusinfektioner, bør immunforsvaret rustes med de vitaminer og mineraler, som det lige nu kan være svært at få nok af gennem den sunde kost. Det gælder også, hvis man overvejer vaccination, som kun har en meget lille effekt.

Sådan undgår du forkølelse og influenza - hele vinterhalvåretMange tror, at en årlig vinterforkølelse eller influenza hører til naturens gang. Men det er noget vås og tegn på nedsat modstandskraft. Derfor er det en rigtig god ide at sætte ind allerede nu, så du undgår smitte, snot, feber og unødvendige sygedage.
Et stærkt immunforsvar kræver først og fremmest nok vitaminer og mineraler, som er essentielle, livsvigtige næringsstoffer. Men hvilke skal vi især have fokus på i denne tid?

Små D-vitamindepoter øger risiko for smitte

Det er ikke tilfældigt, at mange får infektioner og ledsmerter om vinteren. For det skyldes ofte mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne i sommerhalvåret, når solen står højt. Modtageligheden over for smitte stiger derfor, efterhånden som depoterne i leveren opbruges.
Mange får desuden ledsagende komplikationer som bronkitis, bihulebetændelse samt lungebetændelse, som kan være livstruende. Derfor gælder det om at forebygge de udløsende virusinfektioner.

D-vitamin virker som immunforsvarets batteri

Danske forskere er de første i verden, som har opdaget, hvordan vores immunforsvar, herunder T-dræbercellerne, er helt afhængige af D-vitamin. Professor Carsten Geisler fra Københavns Universitet sammenligner D-vitaminet med et bilbatteri, som er afgørende for, at bilen kan starte. Uden D-vitamin kan immunforsvaret heller ikke sætte i gang. Der er samtidig fare for ledsmerter og andre inflammationer.

Hvor meget D-vitamin skal vi have?

Selvom vi følger de officielle kostråd, er det meget svært at få nok D-vitamin. Den danske gennemsnitskost bidrager med under 5 mikrogram om dagen. Til sammenligning kan vi danne flere hundrede procent mere i løbet af et kvarter i sommersolen.
Almindelige vitaminpiller indeholder kun 5 mikrogram, som er ADT. Men mange forskere påpeger, at vi har brug for meget mere for at være dækket tilstrækkeligt ind. Det er sikkert at tage tilskud med 38 mikrogram, som bør være i kapsler og opløst i olie for at sikre den bedste optagelighed i kroppen.

Vidste du at omkring 50 % af den danske befolkning ikke har tilstrækkelig D-vitamin i blodet eller lider af deciderede mangler?

Selenmangel svækker immunforsvaret på flere fronter

Der findes meget selen i immunforsvarets organer som lymfeknuder, milt og brissel. Selen indgår i immunforsvarets kommunikation, så vi lynhurtigt kan danne millioner af hvide blodlegemer samt antistoffer, som skal beskytte os mod infektioner.
Franske læger har lavet et forsøg med 134 patienter, hvor de målte indholdet af selen i blodet. Når der var tegn på alvorlig infektion, faldt næsten halvdelen af selenet fra blodbanen på kort tid.

Selen styrker immunforsvaret og svækker virus

Selen kan ikke alene styrke vores immunforsvar. Det kan også forhindre, at virus muterer, ændrer arveanlæg, og fører immunforsvaret bag lyset. Virus, der giver influenza, forkølelse og herpes er særlig skrappe til at mutere. Det betyder, at de antistoffer, som allerede er dannet, fungerer dårligt, og at immunforsvaret må begynde forfra. Samtidig er der risiko for, at de muterede virus bliver endnu farligere, og at vi bliver modtagelige over for tilstødende infektioner.

Mange undersøgelser afslører, at tilskud med selen styrker immunforsvaret. Ifølge amerikanske undersøgelser kan et dagligt tilskud med 200 mikrogram selen for eksempel gøre de hvide blodlegemer 80 % mere aktive.

Selenkilder og selengær som bedste tilskud

Selen findes i fisk, skaldyr, æg, indmad, paranødder og kornprodukter. Men store dele af Europa tilhører et "lav-selen" område. Intensive dyrkningsmetoder og en ensidig kost uden fisk og indmad bidrager til et faldende indtag, som ofte ligger under ADT på 55 mikrogram. I lande som USA, Canada og Japan ligger det naturlige indtag flere hundrede procent højere.
Undersøgelser afslører, at tilskud med selengær, der indeholder over 30 forskellige organiske selenforbindelser, optages og udnyttes langt bedre end uorganiske forbindelser eller isolerede forbindelser som selenmethionin.

Husk C-vitamin i forebyggelse og ved optræk til infektion

C-vitaminet øger antallet og effektiviteten af de hvide blodlegemer. I luftvejene sidder der særlig mange hvide blodlegemer, som beskytter mod luftbåren smitte, og de skal endelig være velforsynet med C-vitamin.
De første tegn på en virusinfektion er ofte lidt ømhed i halsen, og infektionen kan ofte bremses med en lynhurtig indsats (inden for få timer) og større tilskud med syreneutral C-vitamin. Man kan også overveje ekstra selen for at booste immunforsvaret.

Vidste du at du skal spise cirka 13 appelsiner for at få den samme mængde C-vitamin, som er i en syreneutral tablet på 750 mg?

Prioriter de essentielle næringsstoffer og brug masser af gode urter

I den daglige kost kan immunforsvaret styrkes med masser af krydderurter som hvidløg, timian, oregano, ingefær og gurkemeje. Rød solhat, hyldebær og hyben findes også i flere tilskud. I princippet kan vi dog godt leve et helt liv uden disse urter. Men vi kan ikke leve uden essentielle næringsstoffer som D-vitamin, selen og C-vitamin. Mindre mangler gør os svage og syge, og større mangler er i værste fald livstruende.

Obs: Influenzavaccine virker ikke på raske voksne

Der skal vaccineres 71 personer, hvis man vil undgå bare ét tilfælde af influenza. Det fremgår af The Cochrane Colaboration, som har kigget på 90 studier på området. Konklusionen er, at sunde og raske voksne ikke behøver influenzavaccine.

Husk også relevant hygiejne og at vaske hænder, så du undgå smitte.

 

Referencer:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/d-vitamin-er-immunforsvarets-batteri

Forceville X et al. Selenium, Systemic Immune Response Syndrome, sepsis, and outcome in critical ill patients. Crit Care Med 1998;26:1536-44

Kiremedjan- Schumacher L et al. Supplementation with selenium and human immune cell functions. Biol Trace Elem Res 1994;41:115-27

http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-velkendt-influenzavaccine-ikke-virker-pa-raske-voksne



Pin It