Selens beskyttende rolle mod kviksølv

Vi udsættes alle for kviksølv i større eller mindre grad. Kviksølv kan især skade nervesystemet og gøre os sårbare over for flere sygdomme. Fostre og små børn er særligt udsatte, da kviksølv også kan forårsage lavere IQ. En oversigtsartikel publiceret i Biology and Life Sciences Forum viser, at selen beskytter mod kviksølv. Men det kræver, at man er velforsynet med dette sporstof, så det samtidigt kan indgå i livsvigtige funktioner med betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten med videre.

Kviksølv kommer fra mange kilder som luftforurening (fra kulforbrænding, affaldsforbrænding, krematorier, guldudvinding m.v. ), spildevand fra industrien, amalgamfyldninger, visse vacciner, termometre, batterier med videre. Kviksølv, som frigives til atmosfæren, cirkulerer globalt, og det omdannes af bakterier i vandmiljøet til methylkviksølv. Denne kviksølvforbindelse, som ophobes i fødekæden, er særligt sundhedsfarlig. Det er da også velkendt, at store rovfisk og hvaler indeholder store mængder kviksølv i form af methylkviksølv. Der kan desuden være markante forskelle i koncentrationen af kviksølv, også inden for samme art, afhængig af havdyrenes alder og farvandet, som de svømmer rundt i.
Methylkviksølv i højere doser kan især skade centralnervesystemet, kredsløbet og immunsystemet. I oversigtsartiklen beskriver forfatterne, hvorfor kviksølv er en af de farligste miljøgifte. En væsentlig årsag er, at kviksølv interagerer med sporstoffet selen, der indgår i omkring 25-30 selenoproteiner med betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten med videre. Derudover indgår selen i nogle vigtige antioxidanter, der beskytter kolesterolet og cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. På den måde beskytter selen også mod åreforkalkning og kræft.
De toksiske skader fra kviksølv kommer især, fordi nogle svovlholdige molekyler har evnen til at transportere kviksølv ind i cellerne. Når det sker, kan kviksølv som en intern terrorist forstyrre eller afbryde mange af de selenholdige proteiners funktioner. Det antages derfor, at symptomer på kviksølvforgiftning primært skyldes, at cellerne ikke kan udnytte selen.
Kviksølv kan blandt andet interagere med selenoproteinet thioredoxin reductase (TrxR), der har betydning for cellernes energiomsætning, stofskiftet og fungerer som en kraftig antioxidant. Kviksølv interagerer også med nogle andre vigtige selenholdige antioxidanter, som hedder GPX´er (glutathion peroxidaser).
Det betyder derfor, at kviksølv som en underliggende faktor kan forårsage en lang række sygdomme og symptomer, dels fordi cellernes metabolisme forstyrres, og dels fordi de bliver mere sårbare over for skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
Længere tids påvirkning fra kviksølv fra diverse kilder er derfor et omfattende sundhedsproblem, der kan forårsage en lang række symptomer som abnorm træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, nervøsitet, depression, angst og andre mentale forstyrrelser, gentagne infektioner, kronisk inflammation, mavesmerter, stofskifteforstyrrelser, muskel- og ledsmerter, allergiske reaktioner med videre. Børn risikerer desuden lavere IQ, hvis moderen er forgiftet under graviditeten. Men det er meget sjældent, at folk undersøges for kviksølvforgiftning, og der er også mange, som fejldiagnosticeres.

Hvordan beskytter selen mod kviksølv?

I oversigtsartiklen forklarer forfatterne alle de molekylære mekanismer, der omhandler, hvordan kviksølv ophobes i kroppen og interagerer med selen.
Forfatterne beskriver også, hvordan selen har en beskyttende effekt mod kviksølv, da selen kan binde sig til methylkviksølv. Derved dannes der en mindre farlig kviksølvforbindelse, kviksølvselenid, som kroppen kan udskille via urinvejene. Det betyder dog, at selen i form af kviksølvselenid ikke kan indgå i de mange selenafhængige proteiner, enzymer og antioxidanter. Derfor giver forgiftninger med kviksølv af samme grund et større behov for selen, så selenet både kan afgifte for kviksølv og mætte alle de livsvigtige selenoproteiner.
Studier af zebrafisk, som blev udsat for kviksølv og senere fik selentilskud, afslørede, at de fik reaktiveret det selenholdige protein TrxR, og at de kun akkumulerede halvt så meget kviksølv. Man har også fundet, at tilskud af selen kan reducere kviksølvindholdet i nyrerne, og at kviksølvindholdet steg i blodet som led i udrensningen. Samtidigt viste selen en beskyttende effekt ved at øge dannelsen af antioxidanten GPX.
Andre dyrestudier tyder på, at tilskud af organisk selen, herunder selengær, har en markant bedre effekt end tilskud af uorganisk selenit.

Kviksølvforgiftning og udbredt selenmangel er en sundhedsfarlig cocktail

Som nævnt udsættes vi alle for kviksølv i større eller mindre omfang. Dette bliver blot værre set i lyset af, at selenmangel er så udbredt i EU og mange andre lande på grund af udpint jord og ændrede spisevaner med mindre fisk og indmad.
Mangel på selen kombineret med kviksølvpåvirkning er derfor en sundhedsfarlig cocktail.
De officielle daglige anbefalinger for selen (RI) ligger på 75-90 mikrogram. Men studier viser, at vi behøver omkring 100 mikrogram selen om dagen for at mætte selenoprotein P. Denne selenforbindelse bruges som markør for blodets selenstatus, og den omdannes i cellerne til de andre selenforbindelser.
Hvis man skal afgiftes for kviksølv, skal der ofte mere til. Ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre sikre grænse på 300 mikrogram om dagen. Ifølge WHO ligger den øvre sikre grænse på 400 mikrogram om dagen.

Vær OBS på forholdet mellem selen og kviksølv i fisk

Som nævnt akkumulerer kviksølv op igennem fødekæden. Derfor indeholder skaldyr, sild, rødspætter, torsk, laks og makrel, som er længere nede i fødekæden, generelt mindre kviksølv. Der er et gunstigt forhold mellem selen og kviksølv, således at der er nok selen til at binde kviksølv og til at indgå i diverse selenoproteiner. Et tidligere studie har vist, at selenindholdet i de fleste fisk er højt nok til, at de skulle være sikre at spise, også for gravide.
Store fisk som tun, gedde og aborre samt sæler og hvaler indeholder generelt alt for meget kviksølv i forhold til selen, og derfor bør man begrænse eller undgå disse fødeemner. Fødevarestyrelsen anbefaler desuden, at kvinder, der er gravide eller ammer, slet ikke spiser de store rovfisk som tun. Ikke desto mindre ser det ud til, at gravide generelt har godt af at spise de fleste fisk, da de indeholder mange andre gode næringsstoffer. Kogning og stegning af fisk ser desuden ud til at kunne reducere indholdet af kviksølv.
Man har også indført nye kriterier som Selenium Benefit Value (HBV se) og Benefit-Risk Value (BRV) som kan hjælpe med af afklare forholdet mellem selen og kviksølv i fisk og andre havdyr, da det har afgørende betydning for helbredet.

• Kviksølv er en af de farligste miljøgifte
• Vores indtag af selen har betydning for kviksølvs toksicitet.

Reference:

A.O.S. Jorge et al. Protection of Selenium Against Methylmercury in the Human Body: A Comprehensive review of Biomolecular Interactions. Biology and Life Sciences Forum 2025

Michael Gochfeld, Joanna Burger. Mercury interactions with selenium and sulfur and the relevance of SE: HG molar ratio to fish consumption advice. Environ Sci Pollut res Int. 2021

Rosewell Timmerman, Stanley Omaye. Selenium´s Utility in Mercury Toxicity: A Mini-Review. Scientific Research. 2021

Nicholas V.C. Ralston, Laura J. Raymond. Mercury´s neurotoxicity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. 2018