Skip to main content

Er dit stofskifte velforsynet med mineraler og vitaminer?

Er dit stofskifte velforsynet med mineraler og vitaminer?Ekstrem træthed, håbløse slankekure, humørsvingninger, tør hud, forstoppelse, opsvulmet hals og mange andre gener kan skyldes Hashimotos sygdom, der medfører lavt stofskifte. Sygdommen, der udvikles langsomt, er i voldsom stigning. Der findes også andre stofskiftesygdomme, som Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne gransket, hvordan jod, selen, jern, zink, D-vitamin og andre næringsstoffer har afgørende betydning for skjoldbruskkirtlen, dannelsen af de forskellige stofskiftehormoner samt regulering af kroniske inflammationstilstande i skjoldbruskkirtlen. Det er samtidig problematisk, at milliarder af mennesker på verdensplan mangler ét eller flere næringsstoffer, som har betydning for forebyggelsen og som led i behandling af de udbredte stofskiftesygdomme. Mangel på essentielle næringsstoffer kan også forklare, hvorfor mange i medicinsk behandling fortsætter med at have det dårligt. Fordøjelsen og en særlig fødevareoverfølsomhed kan også spille en rolle.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for udbredte stofskiftesygdomme

Mangel på D-vitamin øger risikoen for udbredte stofskiftesygdommeHashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.

Q10´s effekt på forskellige hormonforstyrrelser

Q10´s effekt på forskellige hormonforstyrrelserQ10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at forstyrrelser i cellernes energiproducerende mitokondrier og oxidativ stress kan være involveret i en række hormonelle forstyrrelser, som inkluderer skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen, kønskirtler, hypofysen og binyrerne. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Antioxidants, har forfatterne derfor set nærmere på Q10´rolle med særlig fokus på forhøjet stofskifte, diabetes type-2 og dårlig sædkvalitet, som kan afhjælpes med tilskud.