Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Magnesium (Mg)

vitguidemagnesiumMagnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Funktioner og betydning for

  • Stærke knogler. Udgør med calcium og fosfor knoglevævets faste substans
  • Energiomsætning og energiniveau
  • Nervesystemet og overførsel af nerveimpulser
  • Blodtryk og hjerte
  • Musklers funktion og muskelsammentrækning
  • Opretholde elektrolytbalancen (væske- og saltbalance) med natrium og kalium
  • Dannelse af proteiner, herunder muskler, hormoner og hud
  • Celledeling
  • Spiller en alkaliserende rolle og forebygger syreoverskud

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

  • Mangelfuld kost og lange slankekure
  • Mangel på B6 vitamin medfører dårlig optagelse i cellerne
  • For meget calcium, fosfor og natrium (salt)
  • Oxalsyre. Findes fx i syreblade, te, spinat, kakao, rabarber.
  • Stort forbrug af alkohol og andre stimulanser
  • Kronisk diarre
  • Vanddrivende medicin
  • Stress

Mangelsymptomer

Minder ofte om dem, der opstår ved calciummangel:

  • Neurale og mentale forstyrrelser
  • Rysten og indre uro
  • Muskeltræthed
  • Muskelkramper
  • Træthed
  • Nedsat appetit og kvalme
  • Forstoppelse og irriteret tyktarm
  • Forhøjet blodtryk
  • Snigende afkalkning af skelettet

Kilder

Især kerner, mandler, nødder, frø, bønner, havregryn og anden fuldkorn, avocado, kål og andre grønsager, mørk chokolade og tang. Desuden mejeriprodukter, frugt, bær, kød, fisk og havsalt.

Græskarkerner 540
Kakaopulver 523
Mandler 265
Havregryn 117
Avocado, persille 29

Anbefalet daglig tilførsel

Voksne 11 år og opefter: 375 mg
Børn 1-10 år: 85 mg
Gravide: lidt mere, der tilgodeses i særlige tilskud

Øget behov

  • Mangelfuld kost
  • Ovenstående mangelsygdomme
  • Gravide
  • Vanddrivende medicin

Magnesium, tilskud og lægemidler

Magnesium indgår både i kosttilskud og visse lægemidler.
Letoptagelige forbindelser er magnesiumcarbonat, magnesiumacetat, magnesiumorotat og magnesium-aminosyrekelat.
Magnesiumoxid (E530) er et tablethjælpestof, der også anvendes mod halsbrand og forstoppelse (Magnesia). Magnesiumforbindelsen er svært optageligt og hjælper ikke på kroppens magnesiumstatus.

Nogle tilskud indeholder flere magnesiumformer, som sikrer en høj optagelighed og udnyttelse.

Overdosering – bivirkninger

Forekommer meget sjældent ved doser under 2.000 mg og med normal nyrefunktion. Hvis der indtages mere magnesium end kroppen kan optage, især i forbindelse med magnesiumholdige afføringsmidler, kan der optræde:

  • Diarre

Ved nedsat nyrefunktion kan for meget magnesium i svære tilfælde medføre:

  • Langsom puls og lavt blodtryk
  • Svage muskler og eventuelt lammelser

Vigtigt at vide

Der er et samspil mellem magnesium og calcium, og derfor bør de to mineraler være i balance. Forholdet bør normalt være omkring 1:2.
Ved nyresygdomme og alvorlige hjertelidelser bør man kun tage magnesiumtilskud efter lægens anvisning.

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere