Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


K-vitamin (menakinoner)

K-vitamin (menakinoner)K-vitaminet er fedtopløseligt, og det blev opdaget af den danske professor og nobelpristager Henrik Dam. Da vitaminet er vigtigt for blodets evne til at koagulere (størkne), stammer k´et herfra. Der findes 3 former med forskellige funktioner.
K1 vitamin findes især i grønne planter, K2 vitamin produceres af bakterier, og K3 vitamin er syntetisk.

Funktioner og betydning for K1 og K2 vitamin

K1 vitamin (fyllokinon)

  • Blodets koagulation (størkning) via stoffet protrombin, der dannes i leveren.
  • Stoppe blødninger

K2 vitamin (menakinon)

  • Calciumstofskifte
  • Dannelse af proteiner, der sikrer, at calcium aflejres i knoglevævet.
  • Vedligeholdelse af knogler (især med calcium, magnesium og D-vitamin)

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

Mangel på K-vitamin regnes for sjælden, men kan optræde:

  • Hos spædbørn, der ikke har fået tilført K-vitamin umiddelbart efter fødslen.
  • Hos for tidligt fødte
  • Ved ensidig kost
  • Ved længere tids brug af lægemidler som:
  • Antibiotika
  • Syreneutraliserende midler
  • Acetylsalicylsyrepræparater
  • Paraffinolie mod forstoppelse
  • Kolesterolsænkende medicin, hvor galdesyrebindende stoffer reducerer optagelsen af fedtopløselige vitaminer.
  • Slankemidler som Orlistat/Xenical, der hæmmer optagelsen af fedt og fedtopløselige vitaminer.
  • Præparater med warfarin (Marevan/Waran) og dikumarol, der virker som vitamin-K antagonister mod blodpropper

Mangelsymptomer

Vitamin K1:

  • Øget tendens til blå mærker og blødninger

Vitamin K2:

  • Øget tendens til knogleskørhed
  • Øget tendens til åreforkalkning og hjertekarsygdomme

Kilder

K1 vitamin: Især mørkegrønne grønsager som persille, spinat, broccoli, grønkål og rosenkål samt blomkål, rødkål, bønner avocado og æbler. Findes også i smør, æggeblomme, lever og kød.

K2 vitamin: Dannes ud fra K1 vitamin i tarmen, og det kræver en velfungerende tarmflora.
Der er særlig store mængder i surkål og det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier under fermentering.

 

Indhold af K-vitamin i mikrogram pr. 100 gram

Natto 800-1.000
Persille 790
Spinat 560
Kikærter 264
Broccoli 260
Æg 50
Asparges 39

Anbefalet daglig tilførsel

Voksne 11 år og opefter: 75 mikrogram
Børn 1-10 år: 30 mikrogram
Spædbørn: Modermælk indeholder kun små mængder K-vitamin, og spædbørn kommer let i underskud, da deres tarmflora endnu ikke er udviklet. Derfor gives der en indsprøjtning K-vitamin til alle nyfødte for at forebygge alvorlige blødninger.

Øget behov

  • Nævnte mangelsymptomer
  • Nyfødte

Overdosering – bivirkninger

Der er ikke observeret bivirkninger eller forgiftningssymptomer - selv i forsøg med meget høje doser på 45.000 mikrogram i en periode på flere år.

Hvem skal være forsigtige med vitamin K og tilskud?

Personer, der indtager lægemidler som Marevan, der indeholder warfarin (vitamin-K antagonist), skal have et jævnt indtag af vitamin K gennem kosten. De bør heller ikke tage tilskud med vitamin K eller indtage fødevarer med store mængder uden samråd med lægen, da det kan modvirke effekten af Marevan og lignende præparater.

Syntetisk K3-vitamin (menadion)

Det syntetiske K3 vitamin (menadion) er biologisk aktivt og anvendes som tilsætning til dyrefoder i flere lande, herunder Danmark. I USA er K3 vitamin forbudt.

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere