Mus, som genetisk er disponeret for at udvikle grøn stær, kan undgå øjensygdommen, hvis de får B3-vitamin i deres drikkevand. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. Ifølge forskerne var B3-vitaminet overraskende effektivt til at eliminere de molekylære forandringer, som opstår ved aldersrelateret grøn stær. Forskerne ser derfor et stort og billigt potentiale i behandlingen af sygdommen. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B-3 vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom. Man skal samtidig være opmærksom på, at ensidige kostvaner, alkoholmisbrug og vanddrivende medicin let kan føre til mangler på vitaminet.

Aldringsprocesser er forbundet med tab af muskelmasse og nedsat fysisk præstationsevne, som ofte fører til forringet livskvalitet. Det er almindelig kendt, at Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og beskyttelse mod oxidativ stress. Og nu afslører to uafhængige kohortestudier, at der også er en forbindelse mellem kroppens Q10-status og muskelstyrken. I denne forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at holde sig i form og bruge musklerne gennem hele livet. Et tidligere studie tyder desuden på, at tilskud med Q10 til ældre mennesker kan ændre forholdet mellem de forskellige muskelfibre i en yngre retning. Man skal også være opmærksom på Q10, hvis man tager kolesterolsænkende medicin.

Skizofreni, der er en sygdom i hjernen, er meget belastende for personen og familien. Men nu viser et større metaanalyse, som er publiceret i Psychological Medicine, at supplerende behandling med store doser B6-vitamin, B12-vitamin og biotin (B8-vitamin) kan reducere symptomerne mere, end hvis standardbehandlingen står alene. Det er desuden en fordel, at tage tilskud med stærke B-vitaminer så tidligt som muligt i sygdomsforløbet. Der er i det hele taget flere grunde til, at B-vitaminerne har så stor betydning for hjernen og vores mentale helbred gennem hele livet.

Det tyder en nyere canadisk undersøgelse på. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at de officielle anbefalinger tilsyneladende ligger langt under vores reelle behov. For nu viser et nyt studie, der har været publiceret i Experimental Gerontology, at tilskud med større doser D-vitamin kan forbedre hukommelsen og andre kognitive evner hos raske mennesker. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, og hvor lang tid går der, før tilskud med D-vitamin giver den optimale effekt?

- samt forebyggelse af allergier og inflammationer

Tarmens immunsystem skal hver eneste dag bekæmpe en masse mikrober og toksiner, og hvis det ikke fungerer optimalt, øges risikoen for infektioner, allergier og inflammatoriske sygdomme. Stadig mere forskning afslører, hvordan essentielle næringsstoffer indgår i reguleringen af tarmens immunforsvar. Og stadig mere forskning afslører, hvordan et velfungerende immunforsvar i tarmen er afgørende for fordøjelsen og helbredet som helhed. Derfor omhandler denne artikel de vitaminer, som ifølge forskningen har særlig stor betydning for tarmens immunforsvar. Det er desuden vigtigt med tilstrækkelig mavesyre.

- og den store forskel på omega-3 formerne ALA, EPA og DHA

I dag mangler de fleste omega-3 fedtsyrer, som er vigtige for hjernen, nervesystemet og kredsløbet. Omega-3 fedtsyrerne virker også inflammationshæmmende og kræfthæmmende - og de skal endelig være i balance med omega-6 fedtsyrerne, hvis vi skal have de mange sundhedsfordele. Men hvordan får vi nok omega-3 fedtsyrer, som vi kan udnytte? Og hvad er forskellen på ALA, EPA og DHA?

Det er nu lykkedes et forskerteam fra Oregon State University, USA, at forklare, hvordan mangel på E-vitamin kan forårsage neurologiske skader under fostrets udvikling, og hvordan det øger risikoen for, at den gravide aborterer tidligt i graviditeten. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Free Radical Biology and Medicine, hvor forskerne desuden understreger, hvor vigtigt det er, at gravide kvinder og kvinder, der planlægger at blive gravide, får nok E-vitamin.

Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge i den vestlige verden, og hyppigheden har været tiltagende i de sidste 20 år. Men nu viser en ny, dansk undersøgelse, at gravide, som tager fiskeolier, har en langt mindre risiko for, at barnet udvikler astma. Studiet er offentliggjort i New England Journal of Medicine, som er et af verdens førende lægetidsskrifter. Men hvor meget fiskeolie skal der egentlig til for at opnå den positive effekt?

I denne tid er frugter, kartofler og andre grøntsager mere eller mindre udpinte for C-vitamin, og størstedelen af befolkningen spiser ikke en gang den anbefalede mængde frugt og grønt.
De usunde kostvaner og mangel på C-vitamin øger risikoen for forkølelse, influenza og andre infektioner. For immunforsvaret bruger store mængder C-vitamin under de første eksplosive angreb, som forhindrer, at virus smitter og forvolder infektioner. C-vitamin spiller også en central rolle i selve bekæmpelsen af infektioner, så de ikke trækker i langdrag eller udvikler komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.

- og læs mere om, hvorfor for meget calcium og for mange mejeriprodukter gør mere skade end gavn

Knogleskørhed, også kaldet osteoporose, er en folkesygdom, som kommer snigende. Der er mest fokus på calcium og D-vitamin. Men knogleskørhed kan også skyldes mangel på K2-vitamin samt magnesium, der endelig skal være i balance med calcium. Ellers gør calcium mere skade end gavn. Sodavand, stimulanser og medicin, herunder statiner, kan desuden gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end calcium, og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

- som koster mange sygedage og dødsfald

Tilskud med D-vitamin forebygger forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Det fremgår af en større meta-analyse, som lægger vægt på, at D-vitaminet ikke bare er vigtigt for knoglerne, men også for immunforsvaret, som kræver større doser. Da mange ældre og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den enkle indsats med D-vitamintilskud potentielt redde millioner af menneskeliv.

Ifølge et japansk studie kan coenzymet Q10 lindre symptomerne hos nogle patienter med Parkinsons sygdom, og tilskud er en mulighed som supplerende behandling. Q10 findes i to former med forskellige livsvigtige funktioner, og forskerne fandt, at det var den ene form, som havde den positive effekt på Parkinsons sygdom. Men når det gælder tilskud, kan det i princippet være hip som hap – bare kvaliteten er i orden. Det vigtigste er nemlig, at kroppen kan optage Q10 og selv vekselvirke mellem de to former efter behov. Og det kræver selen. Men hvordan kan coenzymet have en positiv effekt i forebyggelse og lindring af Parkinsons sygdom, og kan behandlingen forbedres med kreatin og B-3 vitamin?

Ifølge et nyt studie kan patienter med tidlige stadier af Parkinsons sygdom drage fordel af at indtage mere B-3 vitamin fra kost eller tilskud. Det skyldes, at vitaminet både indgår i cellernes energiomsætning og i reparation af ødelagte nervecellers DNA. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B-3 vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom.

Kræftforskere fra universitetshospitalet i Iowa, USA, har nu afklaret, hvordan høje doser C-vitamin, som gives intravenøst, dræber kræftceller. Det viser sig, at kræftcellers lave niveauer af enzymet katalase gør dem særlig sårbare over for C-vitamins generering af frie radikaler. På den måde virker C-vitamin som en form for kemoterapi, og samtidig stimuleres den normale aktivitet i kroppens raske celler. Der er således tale om en behandling helt uden bivirkninger.

– og især ved metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2

Millioner af overvægtige mennesker lider af et forstyrret blodsukker og metabolisk syndrom – ofte uden at vide det. Ifølge et nyt studie har mennesker med metabolisk syndrom en signifikant mangel på E-vitamin. Det er et alvorligt helseproblem, da E-vitamin har betydning for leveren, kredsløbet, nervesystemet og beskyttelse af kroppens celler mod oxidativ stress og kræftfremkaldende stoffer. Ifølge studiet, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, er de sædvanlige målinger af kroppens E-vitaminstatus desuden misvisende.

- hvor vi hverken må få for lidt eller for meget!

Alle celler indeholder forskellige selenforbindelser, som indgår i mange vitale funktioner og som har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Som antioxidant skal selen blandt andet forhindre, at jern udvikler nogle af de farligste frie radikaler, som kan ødelægge cellernes dna og føre til uhæmmet cellevækst. Derfor er mangel på selen og overskydende jern en særdeles farlig cocktail. Så selvom jern er livsvigtigt, skal vi endelig ikke have for meget. Det er også vigtigt, at selen gennem kost og tilskud er i en form, som kroppen kan optage og udnytte i hver eneste celle, så de er rustet mod kræftfremkaldende stoffer.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men eksperterne er uenige om statinernes effekt på forebyggelsen af kredsløbssygdomme, og om de i virkeligheden gør mere skade end gavn. Det har længe været kendt, at statiner hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10. De færreste er dog klar over, at statiner også hæmmer K2-vitamin, som regulerer kroppens calciumfordeling og derfor har afgørende betydning for knogler og forebyggelse af åreforkalkning. Nyere forskning afslører desuden, at K2-vitamin har betydning for blodsukkeret samt forebyggelse af insulinresistens og diabetes 2, der i sig selv er forbundet med kredsløbssygdomme. Derfor bør statinbrugere under alle omstændigheder sørge for at være velforsynet med både Q10 og K2-vitamin for at undgå alvorlige bivirkninger. Også på sigt.

Ifølge en undersøgelse får de fleste med ADHD for lidt magnesium gennem kosten. Da magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, som blandt andet er vigtige for energiomsætningen og overførsel af nerveimpulser, bør alle med ADHD sørge for at få nok magnesium gennem kost eller tilskud. Magnesium bør desuden være i balance med calcium, da for mange mejeriprodukter kan forskubbe forholdet til magnesium i en negativ retning. Meget tyder derfor på, at der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af ADHD og stadig dårligere kostvaner, hvor man også bør have fokus på andre næringsstoffer, som hjernen og nervesystemet har brug for.

Ifølge en fælles nordisk undersøgelse, som DTU Fødevareinstituttet har stået i spidsen for, spiser de voksne i Norden mere usundt end før. Ikke desto mindre henvises der ofte til Fødevarestyrelsen kostråd, som burde give os de nødvendige næringsstoffer, og at det ikke er nødvendigt med kosttilskud.
Men som det fremgår af den nye undersøgelse fra DTU, følger 90 % af befolkningen slet ikke de officielle kostråd, og det øger i sagens natur risikoen for overvægt og mangel på essentielle næringsstoffer. Samtidig breder diabetes 2 sig som en epidemi, og Danmark har nordisk rekord i kræft. Er der en sammenhæng?

- men er det nok at berige afgrøder med dette sporstof?

Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre sygdomme. Ifølge et nyt studie kan en kost med bare 4 milligram ekstra zink om dagen styrke cellernes DNA og deres evne til at beskytte kroppen. De 4 milligram zink svarer til den ekstra mængde, som befolkningsgrupper med mangeltilstande kan få tilført, når man beriger raffineret hvede og ris med zink.

I årtier har lægevidenskaben fortalt, at det er farligt at have et forhøjet kolesteroltal, specielt hvis det er det såkaldt ”lede” kolesterol eller LDL. Men en gruppe internationale eksperter går nu i spidsen for en helt anden opfattelse – nemlig at det er stærkt overvurderet, og de fraråder ligefrem brugen af kolesterolsænkende statiner. Der er samtidig focus på, hvordan man kan gøre statiner mere sikre ved at give stoffet coenzym Q10 ved siden af medicinen.