Raffinerede fødevarer og ensidige kostvaner har nu bevirket, at flere milliarder mennesker mangler livsvigtige næringsstoffer som B-vitaminer, C-vitamin, E-vitamin, calcium, magnesium, jod, jern, selen og zink. Den katastrofale ernæringstilstand, som også findes i den vestlige verden, bidrager til infektioner og pandemier, nedsat fertilitet, dårlig trivsel, kroniske sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et større studie, som er publiceret i The Lancet Global Health. Ifølge forskerne er studiets resultater så alarmerende, at sundhedsmyndighederne bør handle for at forbedre folkesundheden. Det bør desuden tilføjes, at mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer også er udbredt, selvom disse næringsstoffer ikke indgik i undersøgelsen.

Mangel på B12-vitamin og folinsyre øger risikoen for Alzheimers sygdom. Det skyldes, at disse B-vitaminer regulerer blodets niveau af homocystein, som ikke må blive for højt. Det viser sig desuden, at mænd og kvinder reagerer forskelligt på B-vitaminerne og homocystein i forbindelse med de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients. Risikoen for at få Alzheimers sygdom er desuden mindre hos yngre mennesker, og hvis man drikker kaffe eller te. Mange ældre mangler uheldigvis de pågældende B-vitaminer på grund af ensidige kostvaner, mangel på mavesyre og forskellige medicintyper.

B3-vitamin fortjener meget mere opmærksomhed, da det spiller en central rolle for cellernes energiomsætning, hjernen, nervesystemet, den mentale sundhed og kredsløbet. B3-vitamin findes som niacin i kost og tilskud. I cellernes kraftværker er det den afledte form NAD, som giver det egentlige energi-boost. Flere studier tyder på, at B3-vitamin reducerer risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, andre neurologiske sygdomme, leddegigt, muskelatrofi og forskellige kræftformer. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Mange har desuden et større behov for B3-vitamin grundet aldringsprocesser, genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal samtidig huske, at der er forskel på diverse tilskud.

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det tyder dog på, at ældre, som tager en daglig multivitamin kan forbedre hukommelsen og bremse det kognitive forfald. Det fremgår af en større meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition. Det tyder i det hele taget på, at ældre ofte har et større behov for visse vitaminer og mineraler grundet en dårligere optagelse, forringede enzymfunktioner, oxidativ stress og indtagelse af medicin, som forstyrrer udnyttelsen. Så hvilken effekt har diverse vitaminer og mineraler egentlig på hjernesundheden?

Når cellerne skal omdanne madens kalorier til energi, er der især brug for forskellige B-vitaminer, C-vitamin, jern, magnesium, zink og Q10. Det betyder samtidigt, at mangel på et eller flere af stofferne kan resultere i mental og fysisk træthed i højere eller lavere grad. Cellernes forringede energiomsætning øger også risikoen for humørsvingninger, koncentrationsbesvær, infektioner og andre sygdomme. Den moderne livsstil, aldringsprocesser, medicin og andre faktorer medfører alvorlige mangler, men der kan rettes op på disse mangler ved hjælp af kostændringer og relevante tilskud. 

Den hyppigste hjernetumor hedder glioblastom, og den vokser meget aggressivt. Da behandlingerne ikke virker særlig godt, og da de fleste dør inden for få år, bør man derfor gøre mere ud af selve forebyggelsen, hvor kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at B1-vitamin, B2-vitamin, B3-vitamin og folinsyre (B9-vitamin) hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle glioblastom. Det fremgår af et kinesisk befolkningsstudie. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan disse B-vitaminer har betydning for hjernesundheden og kræftforebyggelsen. Derudover skal man være opmærksom på, hvad der hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af disse B-vitaminer.

Raffineret kost og plantebaserede diæter mangler vigtige næringsstoffer, som har betydning for gravides sundhed samt udvikling af barnets krop og hjerne. Det fremgår af et stort studie af mødre fra højindkomstlande, hvor 90 procent af deltagerne manglede nøglevitaminer som B2-vitamin, B6-vitamin, folinsyre, B12-vitamin og D-vitamin. Disse udbredte mangler har enorme helbredsmæssige konsekvenser, som for barnets vedkommende også kan være irreversible. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at problematikken forværres i takt med, at man på verdensplan agiterer mere og mere for de plantebaserede diæter. Mangel på omega-3-fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, er også udbredt, hvilket kan skade udviklingen af barnets hjerne og øge risikoen for, at moderen udvikler fødselsdepression.

De fleste har haft almindelig hovedpine, og migræne er mere kompleks. Selvom der kan være flere årsager til smerterne, tyder det på, at mangel på essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, fiskeolier og Q10 kan spille en afgørende rolle. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Current Pain and Headache Reports. Forfatterne beskriver desuden, hvordan næringsstofferne påvirker en række underliggende mekanismer, som kan forebygge eller lindre forskellige former for hovedpine.

Hudens tilstand betyder meget for den ydre fremtoning og helbredet, men mangel på ét eller flere næringsstoffer kan medføre, at huden ældes hurtigere. Der kan også optræde dårlig sårheling, akne, herpesinfektioner, svampeinfektioner, eksem, psoriasis og andre hudsygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Medicina, har forfatterne undersøgt, hvilken afgørende betydning vitaminerne A, C, E, D og biotin samt omega-3 har for hudens tilstand. Andre studier tyder på, at selen og zink også har afgørende betydning for sund hud og anti-aging. Det kan derfor være relevant med tilskud, hvis man ikke får nok af de pågældende næringsstoffer gennem kosten, eller hvis man har et øget behov.

Irritabel tyktarm er meget udbredt, og sygdommen er karakteriseret af smerter eller ubehag i maven kombineret med vekslende grad af diarre og forstoppelse. Selvom der kan være flere årsager, har kosten stor betydning. Det tyder også på, at mangel på visse B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, calcium, jern og zink kan spille en rolle. Derudover kan skrappe diæter i forbindelse med sygdommen i sig selv medføre mangel på næringsstoffer. Det fremgår blandet andet af en oversigtsartikel, publiceret i Gastroenterology and Hepatology, hvor forfatterne kommer nærmere ind på næringsstoffernes betydning for fordøjelsen.

Flere B-vitaminer skal omdannes til andre former, inden de aktiveres til en lang række funktioner. Men enzymdefekter, alkohol, medicin og aldringsprocesser kan gøre det vanskeligt. Den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får gennem tilskud, er også inaktiv, og her kan overvægt, aldringsprocesser samt mangel på særlige mineraler gøre det vanskeligt at danne den aktive form. Omdannelse af K1-vitamin til K2-vitamin kræver en velfungerende tarmflora. En optimal udnyttelse af Q10 kræver en særlig selenforbindelse. Det betyder, at en manglende evne til at aktivere vitaminerne og Q10 kan resultere i kronisk træthed, mange alvorlige sygdomme og i værste fald tidlig død.

Migræne, som rammer langt flere kvinder end mænd, hører til de sygdomme, der koster flest sygedage. Og medicinsk behandling fjerner ikke årsagen. Det tyder samtidig på, at kosten har stor betydning. Det skyldes, at visse fødeemner som lagret ost, chokolade, koffeinholdige drikke og rødvin samt smagsforstærkeren Det 3. krydderi (E621) i sig selv kan udløse migræne og andre former for hovedpine. Samtidig kan en ensidig kost med mangel på specifikke næringsstoffer som magnesium, B-vitaminer og Q10 også udløse anfald via forstyrrede metaboliske processer. Det fremgår blandt andet af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

- for livskvalitet og helbred

Nutidens kvinder lever ofte mere end en tredjedel af deres liv efter menopausen. Når menstruationerne ophører, sker der en række hormonelle ændringer og andre aldringsprocesser, som på sigt kan påvirke livskvaliteten og helbredet. En række studier tyder på, at visse B-vitaminer samt C-vitamin, D-vitamin og K2-vitamin på forskellige måder har betydning for humøret, de kognitive funktioner, kredsløbet, slimhinderne, bindevævet, knoglerne, kræftforebyggelsen og andre funktioner. Derfor gælder det om at være velforsynet med disse vitaminer, og især efter menopausen, hvor kvinder er særlig sårbare.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning. Tilskud af magnesium, D-vitamin, Q10, B2-vitamin, alpha-liponsyre og probiotika kan lindre migræne eller reducere antallet af dage med migræne ifølge en ny meta-analyse, som er publiceret i Neurological Sciences. Det handler samtidig om at spore sig ind på, hvad den enkelte migrænepatient mangler af næringsstoffer og tilstræbe at tage tilskud, som optimerer blodets indhold af de aktuelle stoffer.

Metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes, breder sig som en epidemi. Tilstanden er karakteriseret af overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol på grund af et forstyrret sukkerstofskifte. Kosten har stor betydning, og man har nu fundet en direkte sammenhæng mellem indtaget og serums niveau af B6-vitamin, folinsyre (B9-vitamin) og B12-vitamin. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, publiceret i Jama Network Open. Forfatterne kommer også ind på, hvordan disse B-vitaminer bidrager til at forbedre sukkerstofskiftet og forebygge metabolisk syndrom.

Der er en tæt sammenhæng mellem ubalancer i tarmfloraen og udvikling af Parkinsons sygdom. Det fremgår af et nyt japansk studie, hvor forskerne har fundet, at patienter med Parkinsons sygdom mangler nogle bakterier i tarmen, som er relateret til syntesen af riboflavin (B2-vitamin) og biotin (B7-/8-vitamin). Dette medfører en reduceret forekomst af nogle stoffer, der normalt modvirker lækager af tarmslimhinden, og at toksiner føres til hjernen. Ifølge forskerne kan terapi med de pågældende B-vitaminer derfor bidrage til at genoprette tarmslimhindens barriere som led i forebyggelse og behandling af Parkinsons sygdom.