Kalium i kosten beskytter mod åreforkalkning

Den hyppigste dødsårsag i Danmark og resten af den vestlige verden er åreforkalkning, hvor hjertet er særlig sårbart. Men fødevarer, som er rige på kalium, såsom bananer, kartofler, avokado og mandler kan beskytte mod sygdommen, som udvikles over mange år. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra Universitetet i Birmingham, Alabama, USA. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget salt samt vanddrivende medicin kan dræne kroppen for kalium.

Åreforkalkning skyldes aflejringer af oxideret kolesterol og fedt på indersiden af arterierne (pulsårerne), som fortykkes. Med tiden forringes blodtilførslen, og blodpladerne har lettere ved at forårsage blodpropper. Åreforkalkning rammer alle med alderen, men kun få får symptomer. Forandringerne ses især i aorta og i hjernens, nyrernes og benenes arterier, men kan forekomme i alle store og mellemstore arterier.
Ved åreforkalkning bliver arterierne stivere, og de mister deres elasticitet. Det bevirker, at hjertet skal pumpe mere, og derfor stiger blodtrykket.

Mangel på kalium giver årestivhed og åreforkalkning

I studiet fra Universitetet i Birmingham, Alabama, USA, fandt forskerne ikke alene, at tilstrækkeligt med kalium i kosten kunne forebygge åreforkalkning. Forskerne fandt også, at et øget indtag af kalium kunne mindske åreforkalkning og arteriel stivhed.
Forskerne afdækkede desuden de molekylære mekanismer, som foregår, når indtaget af kalium gennem kosten er lavt eller højt.
I forsøget brugte forskerne levende mus, som fik forskellige mængder kalium gennem kosten. Forskerne studerede også celler fra musenes arterier og glatte muskelceller fra arterierne, som blev dyrket i et vækstmedie.
Det viste sig, at de mus, som fik en diæt med små mængder kalium, fik betydelig mere årestivhed og åreforkalkning i modsætning til de mus, som fik mere kalium.
I de levende mus målte forskerne pulsbølgehastigheden (PWV), som er hastigheden, hvorved arteriepulsen forplantes gennem kredsløbet. Pulsbølgehastigheden anvendes rent klinisk som et mål for arteriel stivhed.
Ved at studere cellekulturerne konstaterede forskerne, hvordan mængden af kalium var afgørende for pulsbølgehastigheden og cellernes forkalkning.

Biokemiske detaljer

Forsøgets leder professor Yabing Chen og hans forskergruppe afslørede, at arteriernes glatte muskelceller kommer til at ligne knogleceller, når de forkalker. Forskerne fandt ligeledes, hvordan tilstande med for lidt kalium ændrede det genetiske udtryk i arteriernes glatte muskelceller på en måde som mere kendetegner knogleceller.
Forskerne fandt således, at mangel på kalium øgede optagelsen af calcium i arteriernes glatte muskelceller via cellernes calciumkanaler. Denne proces blev ledsaget af en række andre biokemiske processer (CREB og autofagi), som bidrog til årestivheden og forkalkningen. Derefter testede forskerne på de levende mus, hvordan en kost med mere kalium kan regulere åreforkalkning via calciumsignalering og andre biokemiske processer.

Få nok kalium gennem kosten og vær OBS på kaliumtyve

Kendskabet til hvordan muskelcellerne i arterierne regulerer åreforkalkning understreger nødvendigheden af at inddrage nok kalium i kosten i forbindelse med forebyggelse af arteriestivhed og åreforkalkning. Forsøgets resultater åbner også nye døre i behandlingen af disse tilstande.
Vi skal derfor have nok kalium gennem kosten og samtidig være opmærksomme på de faktorer, som øger behovet for kalium.

Kaliumkilder og kaliumtyve

Bananer, kartofler, avokado, bønner, mandler, æbler og anden frugt og grønt indeholder en del kalium, og der er særlig meget i tang. Men den moderne raffinerede kost, som fortrinsvis består af korn, kød og mejeriprodukter, har resulteret i et lavere kaliumindtag. Problematikken forværres, fordi indtaget at natrium (kogsalt) gennem kogsalt, ost, chips, pålæg, færdigretter og andre industrielt forarbejdede fødevarer er steget væsentligt. For meget sukker, kaffe, alkohol samt vanddrivende medicin kan også dræne kroppen for kalium. Desuden skal nævnes stress, hvor binyrebarkhormonet adolsteron tilbageholder natrium og udskiller kalium.

Officielle anbefalinger

Kalium er det mineral, som vi skal have mest af.

Referenceindtag, RI, som tidligere hed anbefalet daglig tilførsel, er sat til:

Voksne: 11 år og opefter 2.000-3.000 mg (= 2-3 gram)

Børn: 1-10 år 500-700 mg

Man må gerne få mere kalium gennem kosten.
Visse sygdomme og tilstande kan desuden øge behovet.

OBS. Åreforkalkning handler om meget andet end kolesterol

Som det fremgår af den nye amerikanske undersøgelse modvirker kalium arteriestivhed og åreforkalkning ved at hæmme optagelsen af calcium i arteriernes glatte muskelceller. Anden forskning peger på, at det livsvigtige kolesterol først bliver problematisk for kredsløbet i forbindelse med inflammationer, hvor kolesterolet angribes af frie radikaler, så det harskner og indlejres i karvæggene.

Referencer:

Dietary potassium may protect against calcification of arteries
http://www.nutritioninsight.com/news/dietary-potassium-may-protect-against-calcification-of-arteries.html

https://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/hjerte-kar-sygdomme/almindelige-hjerte-kar-sygdomme/aareforkalkning-arteriosklerose-og-aterosklerose/

http://frida.fooddata.dk/QueryFood.php?fn=avokado

Harlan Krumholz. Inflammation: Is it the New Cholesterol? Pharma & Healthcare medicine. August 2017
https://www.forbes.com/sites/harlankrumholz/2017/08/27/inflammation-is-it-the-new-cholesterol/#1aa491905b05