Jod er et livsvigtigt sporstof. En voksen indeholder ca. 20-50 mcg, hvor 2/3 er lagret i skjoldbruskkirtlen. Så vidt man ved, er jods eneste funktion at indgå i skjoldbruskkirtlens to hormoner, som styrer stofskifteprocesserne i hele kroppen.
Skjoldbruskkirtelhormonerne hedder T3 (trijodthyronin) og T4 (thyroxin), alt efter hvor mange jodatomer, de indeholder. T3 virker langt hurtigere end T4, der betragtes som et forstadium. Selen indgår desuden i enzymer, som regulerer hormonaktiviteten. Det kan blandt andet ske ved fjernelse af et jodatom, så det passive T4 hormon omdannes til det aktive T3 hormon.
Dannes der for lidt T3 hormon, bliver stofskiftet lavere, og dannes der for meget, bliver det højere. Derfor er det vigtigt, at der både er jod og selen til stede under reguleringen.

En voksen indeholder cirka 150 gram kalium, hvor 98 % findes inde i cellerne.
Kalium virker i samspil med natrium, der fortrinsvis findes uden for cellerne i vævsvæsken. Kalium-natriumfordelingen er afgørende for cellernes såkaldte elektrolyt-balance, som igen er afgørende for cellernes evne til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer og opretholde livsvigtige væskebalancer. Nyrerne regulerer kroppens kaliumniveau, som bør være i balance med natrium. En stor kilde til natrium er bordsalt (natriumklorid), og hvis man indtager for meget natrium, kan man komme til at mangle kalium.

Kobber er et livsvigtigt sporstof. En voksen indeholder cirka 100-150 mg, og det meste findes i leveren, hjernen, nyrerne og hjertet. Fostre og nyfødte har et særlig højt indhold i leveren, og det antages at fungere som lager under amningen, da mængden i modermælk er ret lav.

Kobolt er et sporstof. En voksen indeholder cirka ét mg som fortrinsvis findes i nyrer, muskler og knogler. Det indgår desuden i B12 vitaminmolekylet, som blandt andet er vigtig for dannelse af røde blodlegemer og nervesystemet.

Magnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Mangan er et livsvigtigt sporstof, og en voksen indeholder cirka 10-20 mg, som er jævnt fordelt i kroppen. Det er kun 5 % af kostens mangan, som optages, og det er muligvis via samme mekanismer som jern. Mangan indgår hovedsagelig i forskellige enzymsystemer som pyrovatkarboxylase og superoxiddismutase (SOD), der deltager i omsætningen af kulhydrater, protein og fedtstoffer og ved neutralisering af frie radikaler.

Molybdæn er et sporstof. En voksen indeholder 8-10 mg, som fortrinsvis findes i lever, nyrer, binyrer, milt, knogler, tænder og hud. Molybdæn er indbygget i B12 vitaminet og i en række enzymer, som regulerer omsætningen af næringsstoffer.

En voksen indeholder omkring 100 gram natrium. Størstedelen virker i samspil med kalium og klor som elektrisk ladet partikler kaldet ioner. Natrium og klor findes fortrinsvis i vævsvæskerne uden for cellerne, og kalium findes fortrinsvis inde i cellerne. Fordelingen er afgørende for cellernes såkaldte elektrolyt-balance, som igen er afgørende for cellernes evne til at optage næringsstoffer, udskille affaldsstoffer, nerveimpulser og opretholdelse af livsvigtige væskebalancer. Nyrerne regulerer natriumniveauet, som bør være i balance med kalium.
En stor kilde til natrium er bordsalt (natriumklorid), og hvis man indtager for meget natrium, kan man komme til at mangle kalium og få helbredsproblemer.