Vægttab der virker og holder i længden

Hvorfor går det galt med vægten og gode råd - motion

Hvorfor går det galt med vægten og gode råd - motionDu går til motion 1-2 gange om ugen,
og kan ikke forstå, at du ikke taber dig

  • Det er meget frustrerende, hvis der ikke er nogen sammenhæng i din egen opfattelse af motion og vægttab.

Råd Pas på, at du ikke indtager hurtige, fedende kalorier efter motionen. Husk også, at det er vigtigt med mange mindre fysiske aktiviteter hver dag resten af ugen. Anskaf fx en skridttæller og gå 5-10.000 skridt om dagen i snit. Skru ned for dit stressniveau.


 

Du har stillesiddende arbejde
og bevæger dig meget lidt.
I fritiden vil du hellere se fjernsyn,
slappe af eller sidde ved pc´en

  • Timelang fysisk inaktivitet er særlig farligt for stofskiftet og kredsløbet, og bidrager i høj grad til overvægt, træthed og mange sygdomme.

Råd Gå eller cykl til arbejde. Stå af en station før eller parker bilen et stykke væk. Rejs dig op en gang i timen og lav mindre fysiske aktiviteter - gerne under 5 minutter. Husk, at det er ugens samlede fysiske aktiviteter der tæller.


Du har ikke tid
til at motionere

  • Det går ud over vægten og helbredet.
  • Og har du tid til at være syg?

Råd Tiden er sjældent noget man har, men noget man tar´. Det handler også om prioritering og planlægning.


Du har ikke råd
til at gå til motion,
og derfor bliver det ikke til noget

  • Det går ud over vægten og helbredet.
  • Og har du råd til at være syg?

Råd Det er gratis at gå på sine ben og løbe en tur. Husk, at vi ikke er skabt til fitnesscentre og sportshaller som sådan, men til at bevæge os ude i det fri og i hjemmet.


Du er for træt
til at motionere og træne

  • Det kan let blive en ond cirkel, hvor du bliver mere og mere træt og overvægtig.

Råd Få din gode nattesøvn. Meld dig til en passende motionsform, så du er forpligtiget til at møde op. Eller aftal at motionere med en ven/veninde, så I holder hinanden til ilden. Når du motionerer, får du samtidig mere energi til andre gøremål.


Du venter med at motionere,
til børnene er blevet store
og ikke kræver din tid

  • Du tager på og risikerer, at børnene også bliver fysisk passive og overvægtige, hvis du ikke inspirerer dem og træder i karakter.

Råd Gå fx lange ture med babyen i barnevognen. Lav noget sammen med de større børn som at tage i svømmehallen, cykle eller tage på udflugter til skov og strand. Køb en dvd eller app, så du/I kan træne hjemme i stuen.


 

Hvor langt skal man gå for at forbrænde en marsbar?

Hvis en kvinde på 55-65 kg spiser en Marsbar, der indeholder 957 kJ/227kcal, skal hun gå i cirka 1 time for at forbrænde den.