Vitamin- og mineral guiden

B5 vitamin (pantothensyre)

Pantothensyre stammer fra det græske ord pantos, der betyder overalt, og vitaminet findes da også overalt i både planter og dyr.

B5 vitamin er vandopløseligt, og da det ikke kan deponeres i kroppen, behøver vi en regelmæssig indtagelse. B5 vitamin ødelægges af opvarmning og dybfrysning.

Funktioner og betydning for

  • Energiomsætning
  • Byggesten i enzymer, som bruges til at forbrænde kulhydrat, fedt og protein
  • Nervesystemet. Indgår i dannelsen af signalstoffer (neurotransmittere)
  • Mental balance
  • Fordøjelsen. Indgår i produktion af galdesyre
  • Indgår i dannelse af kolesterol og D-vitamin
  • Indgår i dannelse og omsætning af steroidhormoner som kønshormoner og binyrebarkhormoner
  • Reducering af træthed og udmattelse

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

  • Overforbrug af alkohol
  • Overforbrug af kaffe
  • Dårlig tarmflora

Mangelsymptomer

Mangelsymptomer er kun sparsomt beskrevet hos mennesker i officielle kilder.

Ved svær underernæring eller ved indtagelse af syntetisk kost kan der optræde:

  • Træthed
  • Hovedpine
  • Diarre

Hos svin kan mangel på B5 vitamin resultere i:

Nedsat ædelyst, diarre, lav eller ingen vækst, hårtab, lav foderudnyttelse, hudlæsioner med videre.

Kilder

Især ølgær, lever, æg, kød, torskerogn, fisk, fuldkorn, bælgfrugter, kerner, nødder, champignon og andet grønt og frugt

Kalvelever 8
Æggeblomme 4,4
Havregryn 1,5
Kalvekød/kylling 1
Broccoli 1


Anbefalet daglig tilførsel

Voksne: 11 år og opefter: 6 mg
Børn 1-10 år: 2 mg

Øget behov

Er ikke beskrevet i officielle kilder, da vitaminet findes i de fleste fødeemner og normalt dækkes gennem kosten.
Se eventuelt under rubrikken: Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af.

Vigtigt at vide

Tilskud bør som regel indtages med andre B-vitaminer og adskilt fra syreneutraliserende medicin.

Overdosering – bivirkninger

Indtagelse af meget store doser kan give diarre.