Mangel på selen øger risikoen for virusinfektioner

- og at de bliver farligere!

Mangel på selen øger risikoen for virusinfektionerSelen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Gennem hele historien har farlige virus slået flere mennesker ihjel end samtlige krige og naturkatastrofer. Det antages, at den meget virulente influenza, Den spanske Syge, som hærgede fra 1918-1920, ramte omkring 500 millioner mennesker på verdensplan og kostede 20-50 millioner livet i løbet af et par år. AIDS, hepatitis og Ebola har også kostet millioner af menneskeliv. Nu er der så kommet en stor bekymring for den nye type coronavirus, som først blev identificeret i Kina, og nu har spredt sig til andre verdensdele. Det kommer vi mere ind på.
Selvfølgelig bør hygiejnen være i højsædet, så man undgår smitte. Men ernæringstilstanden har også en afgørende betydning. For årtiers forskning har afsløret, at mangel på visse næringsstoffer bidrager til, at vi lettere bliver smittet, og at infektionerne bliver komplicerede.

I denne forbindelse antages det, at en milliard mennesker mangler selen, primært på grund af udpint jord. Således er jorden selenfattig i Europa samt store dele af Kina, Indien, Sydamerika, det sydlige Afrika og de sydvestlige dele af USA.

Immunforsvaret kræver nok selen – og mere under infektioner

Selen indgår i omkring 25 selenafhængige proteiner, kaldet selenoproteiner, som har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret og mange andre livsvigtige funktioner.
For det første har selenoproteinerne betydning for det uspecifikke, medfødte immunforsvar. Det fungerer som stormtropper, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst.
For det andet har selenoproteinerne betydning for det specifikke, erhvervede immunforsvar, som udvikles efter fødslen, og som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet.
I en amerikansk undersøgelse har tilskud med 200 mikrogram selen for eksempel øget aktiviteten af de hvide blodlegemer (T-dræberceller) med 118 procent og NK celler (Natural Killer) med 82 procent. Denne øgning giver derfor en bedre beskyttelse mod infektioner.
For det tredje fungerer flere selenoproteiner som forskellige antioxidanter, der beskytter de raske celler, når immunforsvaret går til angreb.

  • Når man får en infektion, falder blodets selenindhold drastisk
  • Det skyldes, at kroppens immunforsvar og antioxidantforsvar kræver mere selen, når det er i aktion

Selen modvirker, at virusinfektioner skaber farlig oxidativ stress

Frie radikaler er både livsvigtige og livsfarlige. Frie radikaler er nogle meget aggressive iltmolekyler med en uparret elektron, som stjæler elektroner fra andre molekyler - på godt og ondt. De kaldes også for ROS (Reactive Oxygen Species), og de spiller vigtige roller for flere fysiologiske funktioner som cellesignalering og programmeret celledød (apoptose). ROS er også et naturligt biprodukt fra cellernes energiomsætning, som foregår i mitokondrierne.
Når vi har fået en virusinfektion, danner immunforsvarets hvide blodlegemer kaskader af ROS i form af hydrogenperoxid og superoxid, der fungerer som missilvåben under angrebet af virus og andre mikroorganismer. Produktionen af inflammationsfremmende cytokiner efterlader også større mængder ROS.
Men det er meget vigtigt, at ROS holdes i kort snor, så de aggressive frie radikaler kun udfører deres specifikke opgaver og ikke forvolder celleskader og oxidativ stress i kroppen.
Ved oxidativ stress er der en ubalance mellem ROS og cellernes antioxidantforsvar. Det medfører, at ROS løber løbsk og laver destruerende kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. Cellemembranernes lipider (fedtstoffer) samt DNA og andre proteiner er særlig sårbare over for ROS. Det samme gælder det livsvigtige kolesterol, der flyder i blodet.
ROS-påvirkningen øges desuden under aldringsprocesserne og miljømæssige påvirkninger som tobaksrygning, tungmetaller, medicin, solens UV-stråler og elektromagnetisk stråling.
Alt i alt baner oxidativ stress vejen for celleskader og udvikling af en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes og kræft. Derfor er det også vigtigt, at vi bekæmper infektioner hurtigt og effektivt.
Det er dokumenteret, at ROS produktionen stiger gevaldigt og forårsager oxidativ stress under infektioner forårsaget af influenzavirus, Epstein Barr virus (kyssesyge), HIV, hepatitis B og C og andre vira. Således kan oxidativ stress komplicere virusinfektionerne.
Det betyder samtidig, at kroppen under en virusinfektion får et øget behov for antioxidanter som selen.
Det viser sig nemlig, at selen indgår i de særdeles kraftige antioxidanter GPX´er (glutathione perioxidaser), som har enestående evner til at neutralisere de særlige former for ROS, hydrogenperoxid og organisk hydroperoxid, før de forvolder skader som følge af oxidativ stress. Og ingen andre antioxidanter kan erstatte de selenholdige GPX´er.

Første opdagelser af livstruende virus i Kina grundet selenmangel

I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man en dødelig hjertesygdom, nu kaldet Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs RNA-virus, Coxsackie, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.
Som nævnt skyldes Keshans sygdom en ekstrem mangel på selen. Men mindre mangler kan også nedsætte modstandskraften. Adskillige studier har efterhånden vist, at selen har en særlig evne til at forebygge forskellige virusinfektioner, hvis vi vel at mærke får nok til at mætte alle de forskellige selenoproteiner.

Coronavirus – fra harmløs til livstruende

Coronavirus er en stor familie af RNA-virus, som findes i fugle og dyr. Coronavirus er årsag til en stor procentdel af almindelige forkølelser hos voksne. En variant af coronavirus er årsag til SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome), som startede i Kina i 2002 og har kostet over 800 menneskeliv.
Den nye variant af coronavirus, 2019-nCoV, blev opdaget i millionbyen Wuhan i Kina i december 2019. Den kommer oprindelig fra flagermus eller slanger, og epicentret menes at være et marked i Wuhan.
Den nye variant af coronavirus angriber de nedre luftveje, hvor den kan medføre bronkitis og lungebetændelse kombineret med feber. De fleste smittetilfælde har været milde. Men det ser ud til, at omkring 20-25 procent af de smittede bliver alvorligt syge, og det gælder især, hvis immunforsvaret i forvejen er svagt. Dødstallet stiger, og smitten har nu spredt sig til flere lande i Østen, Europa, USA, Canada og Australien.
Der arbejdes på højtryk for at udvikle en vaccine, men det tager tid, og kroppens immunforsvar bør under alle omstændigheder være veludrustet. For i modsætning til en vaccine, der kun er målrettet en enkelt virustype, skal immunforsvaret jo kunne angribe alle farlige mikrober til alle tider.
Derfor er det relevant at se nærmere på den omfattende forskning, der allerede er på selen og andre RNA-virus.

Selen modvirker, at forkølelsesvirus, influenzavirus og andre RNA-virus muterer

Mange infektioner giver livslang immunitet. Men når vi rammes af gentagne infektioner med forkølelse, influenza og herpes, skyldes det, at disse virus, ligesom Coxsackievirus og coronavirus, er RNA-virus, som er skrappe til at mutere. De forskellige RNA-virus kan således ændre deres udseende eller antigener og føre immunforsvaret bag lyset, så immuniteten udebliver. Immunforsvaret må derfor begynde forfra igen og igen. Det gælder især, når modstandskraften er nedsat, og her spiller selen en afgørende rolle.
Professor Melinda A. Beck, som er tilknyttet University of North Carolina i USA, har afsløret, at mus, som er inficeret med Coxsackievirus eller influenzavirus A kombineret med selenmangel, har øgede mutationer i disse RNA-virus. Musene med selenmangel har derfor vanskeligere ved at bekæmpe infektioner med Coxsackievirus eller influenzavirus i forhold til de mus, der ikke mangler selen. De inficerede mus, der manglede selen, udviklede også alvorlige lungekomplikationer som følge af infektionerne, hvorimod de mus, som havde nok selen, kun fik milde symptomer.
Selen er altså afgørende for, at de pågældende virusinfektioner slet ikke opstår, eller at de får et mildt og hurtigt forløb.

  • Selen har stor betydning for, at influenzavirus og andre RNA-virus ikke muterer.
  • Det er heller ingen tilfældighed, at nye farlige virusstammer ofte kommer fra selenfattige områder i Kina, Central-Afrika og Sydøstasien.

Jo mindre selen i blodet, jo større dødelighed af AIDS

Der findes to former for HIV (Human Immunodeficiency Virus). HIV-1 er den mest virulente, som har spredt sig verden over, mens HIV-2 mest findes i Vestafrika.
HIV angriber flere af immunforsvarets hvide blodlegemer (T-celler, monocytter, makrofager og dendritceller), og sygdommen kan udvikle sig til AIDS, der har kostet millioner af menneskeliv. Der findes ingen vaccine, men kombinationsbehandlingen er heldigvis blevet meget bedre.
HIV er også en RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Da HIV-infektionen er kronisk, forårsager den oxidativ stress og et øget behov for antioxidanter som selen.
Hos HIV-smittede personer med lave selenkoncentrationer i blodet har man fundet færre T-hjælperceller, hurtigere udvikling af AIDS og 20 procent højere risiko for at dø af sygdommen.
Man har også fundet, at jo mindre selen, der er i jorden, jo større er dødeligheden af AIDS i de pågældende områder. Det fremgår af en amerikansk undersøgelse, hvor man sammenlignede de to faktorer i forskellige stater.
Det viser sig desuden, at blodets selenindhold falder, længe før de HIV-positive føler sig syge. Dette er som en tikkende bombe, der kan mangedoble de HIV-positives risiko for at dø af AIDS. Det skyldes flere faktorer: At immunforsvaret fungerer dårligt, at der er oxidativ stress, og at der mangler selen til andre livsvigtige funktioner i kroppen. På den anden side øges chancen for at leve længere og bedre med sygdommen, jo mere selen, der er i blodet.

Hepatitis og andre virus

I dag er omkring 3 procent af verdens befolkning inficeret med hepatitis C, og det svarer til omkring 170 millioner mennesker. Disse virus angriber både leveren og immunforsvarets celler. 80 procent af patienterne udvikler kronisk leverbetændelse, 2 procent udvikler skrumpelever og 1-5 procent udvikler leverkræft. Mange med HIV udvikler også hepatitis C. Sygdommen er præget af oxidativ stress i leveren. Man har også fundet lavere koncentrationer af de selenholdige antioxidanter GPX´er hos patienter med hepatitis C i forhold til raske.
Undersøgelser afslører, at mangel på selen og zink øger risikoen for at, sygdommen bliver kronisk og livstruende.
Andre undersøgelser har afsløret, at tilskud med selen til patienter med hepatitis B nedsætter risikoen for, at sygdommen udvikles til leverkræft. Men da man ophørte med selentilskud blev risikoen får at få leverkræft den samme som for de patienter, der var i kontrolgruppen.

Selens funktion inden for immunforsvaret

  • Bidrager til de hvide blodlegemers dannelse af ROS, der skal angribe mikrober og kræftceller.
  • Bidrager til hurtig celledeling og kommunikation.
  • Forhindrer at virus muterer.
  • Fungerer som antioxidant, der modvirker oxidativ stress.
  • Modvirker kroniske inflammationer, der er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme.
  • Behovet stiger under infektioner.

Selenkilder og tilskud

Der findes især selen i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og brasilianske paranødder. Danske afgrøder er generelt fattige på selen, og det ser også ud til at være svært at få nok selen ved at spise fisk og skaldyr fem gange om ugen.
Selenoprotein P er et vigtigt selenholdigt protein, og det bruges som markør for blodets selenstatus. Men undersøgelser viser, at RI, som er sat til 55 mikrogram, ikke er nok til at mætte selenoprotein P. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen, og det er omkring det dobbelte af de officielle anbefalinger.
Under infektioner kan behovet for selen stige yderligere.
I de fleste humane forsøg er der anvendt doser på 100-200 mikrogram selen. I Danmark er der kun et enkelt godkendt selenlægemiddel (med selengær) til forebyggelse og behandling af selenmangel, hvor man må anbefale 100-200 mikrogram. Det svarer til 1-2 tabletter.
Tilskud med selengær, der indeholder mange selenoproteiner, giver også en større lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Ifølge WHO ligger den øvre grænse på 400 mikrogram selen daglig.

OBS. Husk også D-vitamin, C-vitamin og zink i kampen mod virusinfektioner

Som beskrevet i tidligere artikler på denne hjemmeside er det ikke tilfældigt, at virusinfektioner ofte opstår i vinterhalvåret, hvor mangel på D-vitamin er mere udbredt.
Vi har også brug for C-vitamin og zink, som ligeledes styrker immunforsvaret og modvirker oxidativ stress.

Referencer:

Frederik Guy Hoff Sonne. Coronavirus: Hvad er den nye virus, som kinesere er døde af? Videnskab.dk 21. januar 2020

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change.
Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Health. Nutrients 2017

Hoffmann Peter R et al. The influence of selenium on immune responses. Mol Nutr Food Res.

Arthur John R et al. Selenium in the Immune System. The Journal of Nutrition. 2003.

Hertz Niels. Selen et livsvigtigt spormineral. Ny Videnskab 2002

Beck MA, Levander OA. Host nutritional status and its effect on a viral pathogen. J Infect Dis. 2000.

Cowgill U.M. The distribution of selenium and mortality owing to acquired immune deficiency syndrome in the continental Unites States. Biol Trace Elem 1997.

Pin It