Selenmangel er et globalt problem

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selenmangel er et globalt problemSelen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Siden selen blev opdaget i 1817, har dets rolle for vores helbred udviklet sig i takt med forskningen. Først antog man, at selen blot var et giftigt mineral, men siden har man fundet, at det er et livsvigtigt sporstof, som vi endelig skal have i de rette doser gennem hele livet.
Selen indgår i omkring 35 selenafhængige proteiner, som har adskillige fysiologiske funktioner, hvilket fremgår af oversigten sidst i artiklen. Selen indgår desuden i de vigtige antioxidanter, GPX´er, som beskytter vores celler, DNA og kredsløb.
Det gode helbred og forebyggelsen af en lang række sygdomme kræver derfor, at vi får nok selen gennem føden eller tilskud hele livet.

Hvorfor er selenmangel blevet så udbredt?

Selen findes i jorden som andre mineraler. Mængden er afgørende for, hvor meget planterne optager, og det påvirker hele fødekæden. Paranødder, frø, korn, grønne grønsager og shiitake svampe kan være gode kilder, men det kræver, at afgrøderne er høstet fra en selenrig jord. Således indeholder amerikansk korn og amerikansk mel meget mere selen end korn, som er dyrket i Europa.
Æg (blommen), indmad samt fisk og skaldyr regnes også for gode kilder. Men det viser sig nu, at fisk ikke længere er så god en kilde, og det gælder især tun og andre fisk højt i fødekæden. Det skyldes, at disse fisk er mere forurenede med kviksølv. Selen er nemlig i stand til at neutralisere kviksølv ved at danne kviksølvselenid, men derefter kan selen ikke indgå i de livsvigtige selenoproteiner. Det betyder samtidig, at kroniske forgiftninger med kviksølv, som er ret udbredte, øger behovet for selen.
Selenmangel opstår typisk i regioner af verden, hvor jorden er fattig på selen.
Det antages, at mellem 500 millioner og en milliard mennesker ikke får nok selen gennem kosten. Man har for eksempel dokumenteret alvorlige selenmangler i Kina, New Zealand og Finland.
Der er endnu ingen officiel fokus på selenmangel i Danmark, men forskere som den engelske professor Margaret Rayman har i årtier råbt vagt i gevær, da hun påpeger, at selenmangel bidrager til mange udbredte og alvorlige sygdomme i vores del af verden.
I henhold til den nye oversigtsartikel og tidligere forskningsartikler kommer forfatterne ind på følgende sygdomme:

I Europa, New Zealand og visse dele af Kina er den naturlige selenkoncentration i jorden lav, og intensiv agerdyrkning udpiner jorden yderligere.

Hjertekarsygdomme og livsvigtig selen i gødningen

I Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen, opdagede man for første gang en dødelig hjertesygdom, nu kaldet Keshans sygdom. Den forårsages af en ellers harmløs Coxsackie virus, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Keshans sygdom medfører blandt andet forstørrelse af hjertet og risiko for hjertedød. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.
Jorden i Finland er også meget lav på selen, og blodprøver afslørede, at befolkningen som følge heraf havde meget lave selenniveauer. Da der var en høj frekvens af hjertekarsygdomme, og man frygtede tilstande som i Keshan provinsen, vedtog den finske regering i 1985 at tilsætte selen til kunstgødningen. Dette påvirkede hele fødekæden og medførte en ret hurtig stigning af den finske befolknings blodværdier af selen.
Adskillige undersøgelser gennem de sidste årtier har efterhånden vist, at selenmangel øger risikoen for blodpropper og hjertedød, og at selentilskud styrker hjertet og beskytter mod åreforkalkning.
I det banebrydende svenske KiSel10 studie, hvor en gruppe raske, ældre mennesker fik tilskud med selengær og Q10, var der for eksempel en halvering af hjertedødsfald i forhold til kontrolgruppen, der fik placebo. I opfølgende studier efter 10 og 12 år var der fortsat en positiv effekt, hos gruppen, der tog tilskud med selen og Q10.

Selenholdige antioxidanter beskytter mod sundhedsfarlig oxidativ stress

  • Ved oxidativ stress er der en forstyrret balance mellem frie radikaler og antioxidanter
  • Frie radikaler er nogle aggressive molekyler, der kan angribe vores celler
  • Cellemembranens lipider (fedtstoffer) samt DNA og mitokondrier er særlig sårbare
  • Mængden af frie radikaler øges af stress, aldringsprocesser, tobaksrøg, miljøgifte som kviksølv, mikrobølgestråling og inflammationer
  • Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor selen spiller en enestående rolle i form af forskellige GPX´er

Stofskiftesygdomme

Skjoldbruskkirtlen producerer to forskellige stofskiftehormoner. T3, som indeholder 3 jodatomer, er det aktive. T4, som indeholder 4 jodatomer, er det passive. Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv, sørger en gruppe selenoproteiner (deiodinaser) for at fjerne et jodatom fra T4, så det omdannes til det aktive T3 - alt efter kroppens behov.
De selenholdige GPX´er fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod inflammationer forårsaget af oxidativ stress.
Det antages i dag, at over en halv million danskere lider af Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Sygdommen, der kommer snigende, rammer især kvinder, og de fleste har endnu ikke fået diagnosen.
Mange i medicinsk behandling med T4-hormon som Eltroxin og Euthyrox får det desuden dårligere og dårligere. Et større dansk placebokontrolleret studie fra OUH er nu i gang med at undersøge, hvorvidt supplerende tilskud med selen til 500 patienter i 12 måneder har en positiv effekt på deres livskvalitet.
Tilskud med 100-200 mikrogram selen har i tidligere udenlandske studier vist en positiv effekt på de inflammationer, der optræder ved Hashimotos sygdom, samt Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte.

Selenoprotein S regulerer inflammatoriske processer i cellernes endoplasmatiske reticulum

Immunforsvaret

Forskellige selenoproteiner kan aktivere immunforsvaret og modvirke uhensigtsmæssige inflammationer. De kan også forhindre, at RNA virus som influenza, forkølelse, herpes og HIV kan mutere og føre immunforsvaret bag lyset.
Som nævnt kan selenmangel medføre, at ellers harmløse virus forårsager den livstruende Keshans sygdom. Det er heller ikke tilfældigt, at nye influenzastammer ofte kommer fra selenfattige områder i Kina, hvor disse virus kan mutere i dyr og mennesker og derefter spredes over hele kloden med inficerede bærere.
Selenmangel er særlig kritisk hos HIV-patienter, da det øger risikoen for udvikling af AIDS. Flere studier af AIDS-patienter har således vist en sammenhæng mellem selenmangel og mangel på T-hjælperceller, som er immunforsvarets dirigenter.
Tilskud med selen kan således modvirke at HIV udvikler sig til AIDS. Selen er også afgørende for, at patienter med Hepatitis B eller C ikke får det dårligere.
Immunforsvaret har i det hele taget brug for selen, så det kan angribe hurtigt og effektivt.

Det er tankevækkende, at landbruget undersøger, hvorvidt dyrene mangler selen og griber ind med livsvigtige tilskud, mens sundhedsmyndighederne lader os mennesker i stikken.

Kræft

Som nævnt er GPX´erne nogle kraftige antioxidanter, der beskytter celler, DNA og mitokondrier mod frie radikaler og oxidative skader.
Andre selenholdige proteiner stimulerer immunforsvaret, modvirker inflammationer, neutraliserer miljøgifte som kviksølv og får syge celler til at begå selvmord (apoptose).
Det er alt sammen mekanismer, som beskytter raske celler mod kræftfremkaldende stoffer og ukontrolleret celledeling.
Allerede i 1996 dokumenterede den amerikanske kræftforsker, professor Larry Clark, i det såkaldte NPC-studie, at tilskud med selengær, der indeholder omkring 30 selenforbindelser, kunne mindske risikoen for flere udbredte kræftformer med omkring 50 procent.
I det senere SELECT studie gav man tilskud med selenmethionin og syntetisk E-vitamin, men her var der ingen positiv effekt. Derfor er det misvisende, at henvise til SELECT studiet og fraråde tilskud med selen i kræftforebyggelsen. Man burde i stedet anbefale tilskud med selengær.
Som bekendt kan kræft være mange år om at udvikle sig, og man har for eksempel konstateret selenmangel flere år før diagnosen af brystkræft hos svenske kvinder.
Det tyder derfor på, at tilskud med selengær kan være relevant i den langsigtede forebyggelse af flere udbredte kræftformer. Det gælder især i de områder på kloden, hvor jorden er fattig på mineralet og i andre situationer, hvor der foreligger en mangel.

Neurologiske sygdomme

Studier har afsløret, at selenmangel kan føre til depressive tilstande og andre neurologiske sygdomme. Ved selenmangel modtager hjernen fortsat relativt meget selen, hvilket indikerer spormineralets betydning for hjernens sundhed.
Det viser sig, at selenmangel kan føre til mangel på visse neurotransmittere. Hos patienter med Alzheimers sygdom har man for eksempel fundet koncentrationer af selen, som lå omkring 60 procent i forhold til en rask kontrolgruppe.
Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved de selenholdige antioxidanter, GPX´er, beskytter neuroner i hjernen mod celledød.

Fertiliteten hos mænd og kvinder

Når sædcellerne pisker af sted mod ægget for at befrugte det, har de brug for nogle selenholdige proteiner i svingtråden, som leverer fremdriften. Samtidig fungerer de selenholdige GPX´er som antioxidanter, der beskytter sædcellernes arveanlæg DNA. Hvis der mangler selen, er sædcellerne sårbare, og der kan opstå noget, der hedder DNA-fragmentering. Så selvom en sædcelle befrugter ægget, vil ægget ikke kunne udvikle sig, og derfor bliver det udstødt.
Selen stimulerer i det hele taget dannelsen af sunde sædceller og beskytter arvemassen.
Selen er også vigtig for en normal menstruationscyklus og en normal graviditet.
Tilskud med 100 mikrogram selengær til gravide fra 1. trimester og indtil til fødslen kan reducere risikoen for fosterhindebrist med en tredjedel. Det fremgår af en placebo kontrolleret undersøgelse, som har været publiceret i Journal of Obstetrics and Gynaecology.
Det fremgår desuden, at gravide deltagere, der fik tilskud med selengær, havde en lavere forekomst af præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidligt fødte børn. Præeklampsi kan også medføre livstruende tilstande som eklampsi.
Meget tyder på, at selen har en opbyggende og beskyttende rolle under graviditeten, og forskerne henviser til kredsløbsrelaterede effekter i moderkagen, at selen virker som en kraftig antioxidant, og at selen modvirker inflammationer.

Muskel- og skeletsygdomme

I 1998 opdagede man i Kina en anden alvorlig selenmangelsygdom kombineret med jodmangel. Den kaldes Kashin-Becks sygdom og medfører hos børn ophør af vækst samt misdannelse af led og knogler. Sygdommen ses også i selenfattige områder i Tibet, Sibirien og Nord Korea.
Moderat selenmangel kan medføre tab af muskelmasse og muskelsvaghed. Det fremgår af en italiensk undersøgelse. Ældre er mere udsatte, da de i forvejen har en tendens til at miste muskelmasse.

Officielle og optimale anbefalinger

I Danmark ligger de officielle anbefalinger, RI, på 55 mikrogram, men det antages at omkring 20 procent af befolkningen ikke får denne mængde gennem kosten. Adskillige studier peger desuden på, at vi har brug for omkring det dobbelte svarende til 90-100 mikrogram for at mætte selenoprotein P, der bruges som markør for kroppens status.
I mange studier, som for eksempel omhandler stofskiftepatienter og kræftpatienter har man givet tilskud med 200 mikrogram.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig, og WHO angiver den øvre grænse som 400 mikrogram daglig.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin.

Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

 

Vigtige selenholdige forbindelser

Selenholdig forbindelse Funktion
Deiodinase type 1-3 Stofskiftehormoner
GPX 1-6 (Glutathione Peroxidase) Kraftige antioxidanter
Selenoptotein S Regulering af cytokiner og inflammationsrespons i celler
Selenoprotein P Antioxidant og transport af selen i kroppen
Selenoprotein R og N1 Antioxidanter med flere andre funktioner
Selenoprotein M Store mængder i hjernen. Funktion ikke helt afklaret
Selenoprotein T Indgår i celleopbygning og proteiner
TXNRD 1-3 Antioxidanter, mitokondrier energiomsætning, stofskifte
MSRB1 Reparerer oxidative skader
Selv ved mindre selenmangler kan samtlige selenafhængige proteiner ikke fungere optimalt.

Reference

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Aparna P. Shreenath; Jennifer Dooley. Selenium, Deficiency. NCBI October 27, 2018

Nicolas V.C. Ralston, Laurs J. Raymund. Mercurys neurotoxity is characterized by its disruption of selenium biochemistry. Elsevier

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Margaret P Rayman. Selenium and human health. The Lancet. 2012

Hashimotos thyroiditis – den oversete folkesygdom. OUH, Odense Univesitetshospital 2018

Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-Terminsl-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cordiol. 2012.

HERMHOLZ ZENTRUM MUNCHEN – GERMAN RESEARCH CENTER FOR ENVIROMENTAL HEALTH. Selenium protects a specific type of interneurons in the brain. EurekAlert 2017

Lasse Foghsgaard. Mysteriet om for tidlig fødsel er kommet nærmere en opklaring. Politiken 07- 09-2017
Fatemeh Tara et al. Selenium Supplementation and the Incidence of Preeclampsia in Pregnant Iranian Women: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Pilot Trial. Taiwanese Journal of Obstetrics and Gynecology. 2010

Jefferys Amanda et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist. 2015

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecologi. 2011

Pernille Lund. Har du problemer med stofskiftet? Ny Videnskab 2015

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler