Mangel på D-vitamin hænger sammen med demens og tab af kognitive funktioner

Mangel på D-vitamin hænger sammen med demens og tab af kognitive funktionerI et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitamin hænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at udvikle neurodegenerative sygdomme som demens. Mild kognitiv svækkelse optræder, når hjernefunktioner som hukommelse og sprog bliver dårligere, selvom hverdagen for så vidt kan fungere. Mild kognitiv svækkelse rammer 10-20 procent over 65 år, og der er samtidig risiko for, at tilstanden fører til demens, hvor personen ikke længere kan klare sig selv.
På verdensplan er der alarmerende mange, der rammes af demens, som egentlig skyldes andre neurodegenerative sygdomme. Således er Alzheimers årsag til over halvdelen af tilfældene.
Men selvom høj alder er den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af de ældre bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente. Det er altså muligt at forblive åndsfrisk i en høj alder, og her kan vi gøre meget selv, så hjernen får den nødvendige blodgennemstrømning og de nødvendige næringsstoffer.

Neurodegenerative sygdomme er et paraplybegreb for en række lidelser, der primært har indvirkning på neuronerne i menneskets hjerne. Neuronerne er byggestene i nervesystemet, og normalt kan de ikke reproducere eller erstatte sig selv. Så hvis de bliver beskadiget eller dør, kan kroppen ikke udbedre dette.

Mangel på D-vitamin er ofte overset ved neurodegenerative sygdomme

Det er almindeligt, at patienter med mild kognitiv svækkelse og demens tjekkes for mangel på B12-vitamin og lavt stofskifte. Men i de sidste år har stadig flere studier vist, at mangel på D-vitamin også kan føre til neurodegenerative sygdomme.
Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og kosten bidrager kun med beskedne mængder. Men jo ældre vi bliver og jo mørkere huden er, jo vanskeligere er det at danne vitaminet. Indendørs livsførelse, faktorcremer, diabetes og overvægt medvirker også til, at mange mangler D-vitamin hele året, hvor ældre og plejehjemsbeboere er i en særlig stor risiko.

D-vitaminet har mange funktioner i hjernen

Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det gælder også celler i hipocampus og andre dele af hjernen og nervesystemet.
I hjernen og nervesystemet har D-vitaminet følgende funktioner:

  • Øger tætheden af neuroner i hipocampus, som har betydning for hukommelse og orienteringsevne
  • Øger niveauet af neurotrofiner i hipocampus, som beskytter nerveceller
  • Regulerer gener og neurotransmittere som acetylcoline, dopamin og serotonin
  • Regulerer mekanismer, der beskytter mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler
  • Modvirker hjernesvind
  • Regulerer calciumstofskiftet i nervesystemet
  • Regulerer immunsystemet
  • Hæmmer proinflammatoriske cytokiner
  • Øger udskillelsen af sundhedsfarlige amyloid-β peptider
  • Gavner kredsløbet i hjernen og modvirker slagtilfælde

Alle disse processer er involveret i aldersrelaterede svækkelser af kognitive færdigheder og demens. Amyloid-β peptider øger desuden risikoen for Alzmheimers, og inflammationer øger risikoen for depression og vævsødelæggelse.
I dyreforsøg har det vist sig, at tilskud med D-vitamin forbedrer de kognitive færdigheder i forbindelse med aldringsprocesser og Alzheimers, men der er kun få kontrollerede og randomiserede studier blandt mennesker.

Formålet med det polske studie

Formålet med det nye polske studie var at undersøge, hvorvidt D-vitamin påvirkede de kognitive færdigheder efter at der var kontrolleret for andre sundhedsrelaterede faktorer. Forskerne brugte en særlig model kaldet BMA (Bayesian Model Averaging) til at analysere diverse data.
Der deltog 357 patienter (236 kvinder og 121 mænd) i alderen 62-102 år med en gennemsnitsalder på 82 år. Alle patienterne havde forskellige geriatriske sygdomme, altså sygdomme som følger med alderdommen, og de fleste klagede over, at deres hukommelse og andre kognitive færdigheder var blevet dårligere.
Patienterne gennemgik testen MMSE (Mini-Mental-State-Examination), som er effektiv, når ældre skal have testet deres kognitive færdigheder som koncentration, hukommelse, sprog og orienteringsevne.
Patienterne fik desuden målt deres niveauer af D-vitamin i blodet.

Over halvdelen havde alvorlig mangel på D-vitamin i blodet

Det viste sig, at over halvdelen af patienterne havde alvorlig mangel på D-vitamin svarende til under 20 ng/ml. Og det var kun 5,6 procent som havde tilstrækkelige niveauer, som er over 50 ng/ml.
Forskerne fandt en sammenhæng mellem indholdet af D-vitamin i blodet og de kognitive evner, og de konkluderede, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør, hvad angår forværring af de kognitive færdigheder samt demens. Forskerne anbefaler derfor, at alle geriatriske patienter får målt deres niveau af D-vitamin, og at alle, der er i underskud, får nødvendige tilskud. Forskerne påpeger også nødvendigheden af tilstrækkelig B12-vitamin, at underernærede får et normalt BMI, og at motion og hjernegymnastik også har betydning for de kognitive færdigheder.
Studiet er publiceret i Nutrients i august 2018.

Måling af D-vitamin i blodet og optimale mængder

Man måler D-vitamin niveauet i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. De officielle grænseværdier i Danmark er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

Tilskud og øvre grænse

Der er stor uenighed om det reelle behov for D-vitamin, som afhænger af alder, hudtype, BMI, gener og mange andre faktorer. RI til voksne er sat til 5 mikrogram daglig, og ældre over 70 år anbefales tilskud på 10 mikrogram. Men disse anbefalinger er sjældent nok til at opnå de optimale mængder i blodet.
Med hensyn til tilskud er den øvre grænse for dagligt indtag af D-vitamin fastsat af EFSA (Den europæiske fødevaresikkerheds autoritet) til 100 mikrogram for større børn og voksne, inklusive gravide og ammende.
D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, og derfor får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.
Det bør desuden tilføjes, at magnesium bidrager til at aktivere D-vitaminet, og at der også bør være fokus på dette mineral.

Referencer:

Evelina Lukaszyk et al. Cognitive Functioning of Geriatric Patients: Is Hypovitaminosis D the Next Marker of Cognitive Dysfuynction and Dementia. Nutrients, August 2018.

Jacqueline Pettersen. Does high dose vitamin D supplementation enhance cognition?: A randomized trial in healthy adults. Experimental Gerontology. February 2017.

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018

www.neurodegenerationresearch.eu/da/om-jpnd/hvad-er-neurodegenerativ-sygdom/

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin

 

 

 

 


Pin It