D-vitamin har betydning for de fleste celler i kroppen. D-vitamin spiller også vigtige roller i forebyggelse af symptomer og sygdomme, som kan optræde efter menopausen – herunder knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Physiology. Forfatterne kommer samtidig ind på, at udbredt mangel på D-vitamin er et overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen, og at man bør tilstræbe optimale niveauer i blodet hele livet.
Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.
I de nordiske lande er nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed udbredt. Selvom der kan være flere årsager til denne alvorlige problematik, tyder det på, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, øger risikoen for kvinders nedsatte fertilitet, og at de aborterer. Det fremgår af et større finsk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients.