Et nyt stort studie fra Irland har for første gang afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, D-vitaminmangel er meget udbredt i den ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel. Studiets resultater er i tråd med mindre tidligere studier, som også kobler mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for depression, inklusiv vinterdepression. Det gælder i det hele taget om at være velforsynet med D-vitamin hele året, da det har betydning for mange processer i hjernen samt beskyttelse mod lokal inflammation, som er sat i forbindelse med depressive tilstande.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.

Det er i mange henseender vigtigt for barnets helbred, at den gravide er velforsynet med D-vitamin. Nyfødte, som mangler D-vitamin, har en øget risiko for at udvikle skizofreni senere i livet på hele 44 procent i forhold til nyfødte, der ikke mangler vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er foretaget af et forskerteam fra Danmark og Australien. Den vigtige viden kan således bidrage til at forebygge en del skizofrenitilfælde. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på, at gravide får nok D-vitamin.

Det er vigtigt at få nok D-vitamin til knogler, immunforsvar, kræftforebyggelse og så videre, men hvis der mangler magnesium, har det ikke den ønskede effekt. Det skyldes, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, så det kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Magnesium regulerer også blodets indhold af D-vitamin, således at det hæves ved lave niveauer og sænkes ved høje niveauer. Det fremgår af et nyt studie fra Vanderbilt University i USA. Ifølge forskerne er denne viden vigtig, da der har været forskellige resultater vedrørende blodets niveau af D-vitamin i forhold til tarmkræft og andre sygdomme. Da magnesiummangel er et udbredt og overset problem, har mange således svært ved at regulere blodets niveau af D-vitamin. Og de risikerer samtidig, at D-vitaminet forbliver ineffektivt i forebyggelsen af en lang række sygdomme.

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

Et højere indtag af C-vitamin er afgørende for patienter med insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadier til type 2-diabetes. Det skyldes, at C-vitamin er en vigtig antioxidant, som bidrager til at reducere alvorlige skader på celler og kredsløb forårsaget af oxidativ stress. Den nye udmelding kommer fra forskere, som er tilknyttet Oregon State University i USA. Men hvordan får vi nok C-vitamin, og er masser af frugt og juice en god eller dårlig kilde?

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

- plus forstadier og overvægt forårsaget af ustabilt blodsukker

Type 2-diabetes er et verdensomspændende sundhedsproblem, som er forbundet med hjertekarsygdomme, øjensygdomme, nyresygdomme og amputationer. Mange har forstadiet metabolisk syndrom uden at vide det. Tilstanden er blandt andet karakteriseret af insulinresistens, hvor cellernes evne til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Som følge heraf bliver man ikke mæt, og der er fare for, at man indtager for mange søde sager og andre hurtige kulhydrater, som ikke forbrændes og i stedet lagres som fedt. Mange som kæmper en ulige kamp mod overvægten, har altså insulinresistens og et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken og øger risikoen for type 2-diabetes. I denne forbindelse viser en meta-analyse, at tilskud med chrom kan regulere blodsukkeret og være relevant som supplerende behandling af type 2-diabetes. Tilskud baseret på chromgær giver den bedste optagelse, og enkle kostændringer forbedrer effekten på blodsukkeret, taljemålet og badevægten.

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.