Skip to main content

SENESTE NYT

Zinkmangel øger risiko for virusinfektioner og tilstødende farlig lungebetændelse

Zinkmangel øger risiko for virusinfektioner og tilstødende farlig lungebetændelseZink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Magnesium, et overset mineral til sunde knogler

Magnesium, et overset mineral til sunde knoglerI en undersøgelse målte forskerne indtagelse, optagelse og udskillelse af magnesium i 4 - 8 årige børn. Meget overraskende fandt forskerne, at indtagelse og optagelse af magnesium, men ikke af calcium var signifikant forbundet med knogletæthed og knoglernes mineralindhold.

Når der tales om sunde knogler, så er det oftest mineralet calcium, der anbefales, hvorimod magnesium kun sjældent nævnes. Når det gælder børn, nævnes forholdet mellem magnesium og børns knogler endnu sjældnere på trods af, at vi ved, at magnesium er en nøglefaktor for sunde knogler.

På denne baggrund besluttede Dr. Steven Abrams og hans kolleger fra USA, som er specialister i landbrugsforskning og ernæring til børn, at undersøge dette. Der indgik 28 piger og 22 drenge deres undersøgelse. Forskerne anvendte en række specielle teknikker, der involverede stabile isotoper til at måle magnesiumoptagelsen.

Piger mere sårbare over for mangel

Forskerne opdagede blandt andet, at drenge optager og udnytter magnesium en smule bedre end piger, selv om de ikke fandt, at børnenes tilbageholdelse af magnesium i kroppen var forskellig. Derudover fandt de, at små børns magnesiumindtagelse var signifikant knyttet til BMC og BMD, men calciumindtagelsen var ikke.

  • BMC (Bone Mineral Content): Totalindholdet af mineraler i gram
  • BMD (Bone Mineral Density): Mængden af mineraler i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter

Større børn mest udsatte

Undersøgelsen viste, at de fleste, men dog ikke alle amerikanske børn i aldersgruppen 4 - 8 år fik tilstrækkeligt med magnesium. Det er imidlertid ikke en periode, hvor de vokser mest. I puberteten stiger børnenes magnesiumbehov, og da en stor del af vores magnesium kommer fra fuldkornsprodukter, grøntsager, frugt, nødder og mælkeproduker, som teenagerne ikke spiser nær så meget af som de yngre børn, så kommer de let til at mangle magnesium.

Hvis kroppen mangler magnesium nedsættes funktionen af biskjoldbruskkirtelhormoner, hvilket medfører, at knoglerne taber deres mineralindhold og der frigives magnesium fra knoglevævet til blodet. Hvis kroppen derimod får for meget magnesium, udskilles det overskydende magnesium via nyrerne ligesom med calcium. I blodet reguleres magnesiumindholdet indenfor et smalt område af hensyn til hjertefunktionen og reguleringen af biskjoldbruskkirtelhormoner. Et symptom på for meget magnesium er tynd mave, da magnesium i tarmen tiltrækker væske.

Andre undersøgelser

En undersøgelse fra 2006 med piger mellem 8 - 14 år så på effekten af magnesiumtilskud på knoglernes mineralindhold. Den viste, at hofte-BMC klart blev forøget i gruppen, der fik tilskud sammenlignet med kontrolgruppen.

Året før havde en gruppe forskere lavet en undersøgelse med 52 otteårige børn, 25 drenge og 27 piger, som viste, at de primære faktorer der knyttede sig til børnenes BMD var mængden af protein og magnesium.

Her er det vigtigt at huske på, at der er mange forskellige næringsstoffer involveret i knoglernes opbygning og vedligeholdelse. Udfordringen er, ikke at glemme nogen af dem, selv om vi fokuserer på nogle få. Ud over næringsstoffer, er individuelle, genetiske faktorer sandsynligvis også involveret.

Dr. Steven Abrams og hans kolleger har vist, at børns calciumindtagelse, såfremt der ikke er tale om en markant mangeltilstand, kun er utilstrækkeligt knyttet til deres BMC. Derimod skriver de, at magnesium bør komme mere med i overvejelserne, når det gælder sunde knogler.

Refs.

Abrams SA, et al. Magnesium metabolism in 4-year-old to 8-year-old children. J Bone Miner Res. 2014;29(1):118-22.
Baylor College of Medicine News - jul 9, 2013
Carpenter TO, et al. A randomized controlled study of effects of dietary magnesium oxide supplementation on bone mineral content in healthy girls. J Clin Endocrinol Metab. 2006;91(12):4866-72.
Bounds W, et al. The relationship of dietary and lifestyle factors to bone mineral indexes in children. J Am Diet Assoc. 2005;105(5):735-41.

Om Magnesium

Ud af kroppens totale indhold af magnesium på ca. 24 gram, findes halvdelen i knoglerne. Den anden halvdel findes i muskler og kroppens bløddele. Magnesium er også vigtigt for en lang række af kroppens enzymfunktioner. Den anbefalede, daglige tilførsel af magnesium for børn fra 1-10 år er 85 mg og for voksne er den 375 mg.



  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere