Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Kosten og solen spiller en stor rolle i udvikling og behandling af skizofreni

Kosten og solen spiller en stor rolle i udvikling og behandling af skizofreniTidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.

Forskere fra Western Sydney University har systematisk undersøgt mangel på vitaminer og mineraler hos patienter, der for første gang har været behandlet for psykotiske sygdomme. Forskerne antager, at en tidlig diagnose og behandling af psykotiske sygdomme som skizofreni er afgørende for fremtidsudsigterne, og nu sætter de nyt fokus på kosten og enkelte kosttilskud.

En psykotisk sygdom er en mental sygdom, hvor den syge har hallucinationer eller vrangforestillinger.

Mere end 21 millioner mennesker er på verdensplan ramt af skizofreni. Sygdommen begynder typisk i 15-30-årsalderen. De alvorlige symptomer og den forringede livskvalitet bevirker, at patienterne generelt dør 15-20 år før den øvrige befolkning.
Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem længerevarende skizofreni og mangel på forskellige næringsstoffer som vitamin A, B, C og D. Men ingen har, før nu, set nærmere på de mangeltilstande, som optræder i de tidlige stadier af psykotiske sygdomme.
Forskerne fra Western Sydney University indhentede 28 studier, hvor de undersøgte blodniveauerne af seks vitaminer og 10 mineraler hos 2.612 deltagere.
Alle deltagernes blodprøver blev vurderet lige efter den første psykotiske diagnose som skizofreni – det vil sige før patienterne fik antipsykotisk behandling eller i begyndelsen af behandlingen.

Mangel på D-vitamin og folinsyre øger risiko for psykotiske sygdomme og forværring

Forskerne fandt, at tidlige stadier af psykotiske sygdomme hænger sammen med store mangler af essentielle næringsstoffer, som især inkluderer lave niveauer i blodet af D-vitamin og folinsyre (B9-vitamin).
Samtidig fandt forskerne en forbindelse mellem de lave niveauer af disse næringsstoffer og en forværring af det mentale og fysiske helbred hos patienter med psykotiske sygdomme.
Forskerne fandt ingen signifikant sammenhæng mellem de andre vitaminer og mineraler. Men det kan skyldes, at disse næringsstoffer kun er undersøgt i få studier, og derfor er der brug for flere eller større studier på dette område.

Kilder til folinsyre og årsag til mangler

Der findes folinsyre i lever, kål, andre grønsager, nødder, spirer, frugt og mejeriprodukter. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidig kost, dårlig tarmflora, graviditet, rygning, overforbrug af alkohol, narko, medicin og p-piller.

 

Kilder til D-vitamin og årsag til mangler

Der findes D-vitamin i torskelever, torskerogn og fed fisk, og mindre mængder i æg, avokado, olier og fede mejeriprodukter. Men sommersolen er den vigtigste kilde. Derfor kommer mange i underskud, hvis de ikke får nok sommersol eller ikke tager tilskud i vinterhalvåret.
Graviditet, mørk hud, aldringsprocesser, overvægt, diabetes og kolesterolsænkende medicin kan øge behovet.

Tilskud med målrettede næringsstoffer

Ifølge det nye studies leder Joseph Firth kan opdagelserne bidrage til, at man tilføjer kostændringer i standardbehandlingen af tidlige psykotiske sygdomme som skizofreni. Psykotiske sygdomme som skizofreni kan også skyldes genetiske og miljømæssige faktorer. Ikke desto mindre er det ifølge Firth vigtigt at erkende, hvordan mangel på næringsstoffer kan bidrage til det dårlige fysiske og psykiske helbred, som man ofte observerer hos unge med psykotiske sygdomme. Det er også muligt, at mangel på diverse næringsstoffer lettere udløser en psykotisk sygdom, hvis man i forvejen er genetisk disponeret. Som det fremgår af det nye studie, kan manglerne også forværre sygdommen. Firth foreslår derfor, at tilskud med målrettede næringsstoffer kan forbedre standardbehandlingen, selvom teorien endnu ikke er testet.

Andre studier på næringsstoffer og skizofreni

På hjemmesiden har vi i de sidste år omtalt flere studier, som afslører, hvordan B-vitaminer, B3- vitamin og fiskeolier kan forebygge eller reducere symptomer ved skizofreni og de omtales her:

» B6-vitamin, B-12 vitamin og biotin (B8-vitamin)

» B3-vitamin

» Fiskeolier og omega-3 fedtsyrer

Referencer.

Nutritional Deficiencies and Clinical Correlates in First-Episode Psychosis: A Systematic Review and Meta-analysis. Schizophrenia Bulletin. (2017)

Western Sydney University. Nutrition may play a key role in early psychosis treatment.
https://medicalxpress.com/news/2017-11-nutrition-key-role-early-psychosis.html

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere