Vægttab der virker og holder i længden

Kanel til blodsukker og fedtforbrænding

Kanel til blodsukker og fedtforbrænding½-1 teskefuld kanel om dagen kan bidrage til at regulere blodsukkeret - både hos raske og diabetikere.
Dette er meget vigtigt ved ønske om vægttab eller opretholdelse af idealvægten, da store udsving i blodsukkeret øger risikoen for at overskydende kalorier deponeres som fedt.

Effekten på blodsukkeret blev opdaget af Richard Anderson og hans medarbejdere på det amerikanske landbrugsministeriums forskningscenter for human ernæring i Maryland i USA.

Det mest aktive stof i kanel (MHCP) kunne i reagensglasforsøg øge sukker(glukose) stofskiftet med cirka 20 procent. Det betyder, at cellernes evne til at omsætte sukker til energi blev tilsvarende bedre.

Ifølge Richard Anderson har kanel en regulerende virkning blodsukker samt blodets kolesterol og triglycerider, hvor afvigende værdier ofte følger med overvægten samt diabetes 2 og forstadiet kaldet metabolisk syndrom.

I Malmø har en svensk forskergruppe også vist, at kanel har en gunstig indvirkning på blodsukkeret. De fandt frem til, at kanel i maden kan føre til en langsommere tømning af mavesækkens indhold og derved reducere stigningen af blodsukkeret efter et måltid.
Forsøget er omtalt i American Journal of Clinical Nutrition, juni 2007, bind 85.

Hvordan er det bedst at indtage kanel?

Det aktive stof MHCP er vandopløseligt og derfor findes det ikke i krydderolier. Ved ønske om vægttab er kanel ikke noget vidundermiddel, og slet ikke i kalorierige kager. Det er bedre at bruge kanel i sunde sammenhænge.
Der findes flere tilskud og urteteer med kanel på markedet, og det er harmløst at indtage kanel i de angivne doser.

Kanel og kumarin

Kanel indeholder kumarin, som kan belaste leveren, hvis stoffet indtages i store mængder. Der meget lidt kumarin i den ægte kanel fra Ceylon og mest i den billigere kanel fra Kina. Kumarin har også medicinsk betydning og stoffet findes i antikoagulerende medicin som Warfarin.