Selenmangel i forbindelse med kost, COVID-19 infektion, alvorlige sygdomme og graviditet øger risikoen for autoimmune sygdomme, langsom helbredelse, livstruende komplikationer og abort

Selenmangel i forbindelse med kost, COVID-19 infektion, alvorlige sygdomme og graviditet øger risikoen for autoimmune sygdomme, langsom helbredelse, livstruende komplikationer og abortSporstoffet selen har mange livsvigtige funktioner, men det antages at en milliard mennesker får for lidt selen gennem kosten. Især grundet udpint jord. Det viser sig desuden, at blodets selenniveau falder drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet grundet et øget behov. Alt i alt øger selenmangel risikoen for at udvikle komplicerede COVID-19 infektioner, autoimmune sygdomme som leddegigt og stofskiftesygdommen Hashimotos samt for tidlig fødsel og abort. På den anden side kan tilskud med selen, som optimerer blodets niveau, være relevant som led i forebyggelse og behandling af mange udbredte sygdomme. Det fremgår af en større artikel publiceret i International Journal of Medical Sciences.

Selen er et livsvigtigt sporstof, som indgår i omkring 25 kendte selenoproteiner med betydning for energiomsætning, immunforsvar, stofskifte og graviditet. Selen indgår desuden i en række antioxidanter, GPX´er, som beskytter vores celler, væv, kolesterol og kredsløb mod skader forårsaget af oxidativ stress. Selenmetabolismen er meget kompliceret, og selenoprotein P bruges som markør i blodet for kroppens selenstatus.
Vores indtag af selen gennem fødevarer afhænger især af jordens naturlige indhold, som kan variere flere hundrede procent i forskellige dele af verden. Intensive dyrkningsmetoder kan udpine jorden yderligere, og det afspejler sig i hele fødekæden. WHO har rapporteret, at mere end 40 lande mangler selen, hvor de laveste niveauer er observeret i Europa, Afrika og Kina. Det antages således, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen.
Selenforskeren professor Lutz Schomburg, tilknyttet Charité-Universitätsmedicin i Berlin og forfatter til den nye artikel, kommer nu mere ind på, hvordan der kan udvikles massive selenmangler ved COVID-19 infektioner, alvorlig sygdomme og graviditet, og hvordan de tiltagne selenmangler, som en ond cirkel, øger risikoen for komplicerede COVID-19 infektioner, langsom helbredelse, autoimmune sygdomme som leddegigt, stofskiftesygdommene Hashimotos og Graves samt komplicerede graviditeter og abort.
Lutz Schomburg sammenligner de fatale følger af selenmangel med de fatale følger af jodmangel, hvor man for længst har beriget salt med jod for at undgå alvorlige mangelsygdomme.
Hvad angår optimering af befolkningens selenindtag, er Finland en bemærkelsesværdig undtagelse i Europa, idet regeringen allerede i 1985 vedtog at tilsætte selen til al kunstgødningen for at forebygge mangelsygdomme. Dette påvirkede hele fødekæden og medførte en ret hurtig stigning af den finske befolknings blodværdier af selen. Men ellers er selenmangel hos mennesker desværre et globalt og overset problem med fatale helbredsmæssige konsekvenser.

1) Selen, immunforsvar og COVID-19

Selen indgår i en række selenoproteiner med betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst. Selen har også betydning for immunforsvarets kommunikation og det erhvervede immunforsvar, som har evnen til at specialisere sig, danne antistoffer og immunitet. Sideløbende indgår selen i en række antioxidanter, GPX´er, der beskytter de raske celler, når immunforsvaret går til angreb mod frie radikaler. På denne måde kan selen modvirke uhensigtsmæssige inflammationer, oxidativ stress og skader på celler og væv.
Selen modvirker desuden, at virus muterer med risiko for, at de bliver farligere.
Et kinesisk forskerhold har nu gennemgået en række studier vedrørende selens nøglerolle i forsvaret mod influenza, HIV og andre RNA-virus. Det fremgår blandt andet, at risikoen for at få en COVID-19 infektion er ti gange lavere i områder, hvor jorden er rig på selen.
Et tysk studie har rapporteret, at patienter, der overlevede COVID-19 infektioner, havde højere indhold af selen i blodet, i forhold til de patienter, der døde af COVID-19 infektioner..
Under infektioner falder blodets selenniveau drastisk, da det er nødvendigt for de hvide blodlegemers aktivitet og kroppens antioxidantforsvar.

2) Selen og hjertekarsygdomme

Keshans sygdom, der er en dødelig hjertesygdom, blev første gang opdaget i Keshan provinsen i det nordøstlige Kina, hvor jorden er ekstremt fattig på selen. Keshans sygdom forårsages af en ellers harmløs Coxakie virus, som immunforsvaret ikke kan bekæmpe, når der mangler selen. Så allerede i 1965 begyndte kineserne i området at forebygge og udrydde den frygtede sygdom med selentilskud.
Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser desuden vist, at selenmangel øger risikoen for blodpropper og hjertedød, og at selentilskud beskytter mod åreforkalkning.
Da aldringsprocesser ofte er forbundet med oxidativ stress, øges behovet automatisk for antioxidanter som selen. I det banebrydende svenske Kisel10 studie, hvor en gruppe raske, ældre mennesker fik tilskud med selengær og Q10, var der for eksempel en halvering af hjertedødsfald i forhold til kontrolgruppen, der fik placebo. I opfølgende studier efter 10 og 12 år var der fortsat en positiv effekt, hos gruppen, der tog tilskud med selen og Q10.
Ikke desto mindre er hjertekarsygdomme stadig den største dødsårsag og forbundet med oxidativ stress, som baner vej for andre kroniske sygdomme.

3) Selen og graviditet

De selenholdige proteiner har en særlig opbyggende rolle under graviditeten, herunder udvikling af fostrets hjerne, andre organer og væv.
De selenholdige antioxidanter, GPX´er, beskytter samtidig moderkagen og fostret mod ødelæggende oxidativ stress. Det viser sig desuden, at selenmængden i livmoderen øges i slutningen af graviditeten, grundet det øgede behov.
Mangel på selen under graviditeten kan blandt andet medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred.
Tilskud med 100 mikrogram selengær til gravide fra 1. trimester og indtil til fødslen kan reducere risikoen for fosterhindebrist med en tredjedel. Det fremgår af en placebo kontrolleret undersøgelse, som har været publiceret i Journal of Obstetrics and Gynaecology.
Det fremgår desuden, at gravide deltagere, der fik tilskud med selengær, havde en lavere forekomst af præeklampsi, som er den hyppigste årsag til for tidligt fødte børn. Præeklampsi kan også medføre livstruende tilstande som eklampsi.
Selenmangel kan ikke alene gå ud over den sunde graviditet. Det kan også øge risikoen for at moderen får mangelsymptomer.

En tabel fra den nye artikel viser, at bakterielle infektioner, virusinfektioner, kræft, forbrændinger, rygning, kirurgi, transplantationer og graviditet nedsætter kroppens selenstatus, og at dette øger risikoen for autoimmune sygdomme.

4) Selen og autoimmune stofskiftesygdomme

Som nævnt er udpint jord medvirkende til udbredt selenmangel. Derudover trækker infektioner, kroniske sygdomme, graviditet og aldringsprocesser i sig selv på kroppens selenreserver, så mangler bliver mere dominerende. Dette øger risikoen for oxidativ stress, uhensigtsmæssige inflammationer og autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv.
Ved Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, angriber immunforsvaret skjoldbruskkirtlen, der producerer stofskiftehormoner. Sygdommen, der kommer snigende, er meget udbredt og forbundet med selenmangel.
Ved Graves sygdom, der ligeledes er autoimmun, er stofskiftet forhøjet, og immunforsvaret angriber det sted, hvor skjoldbruskkirtlen binder hypofysehormonet TSH. Som følge heraf bliver skjoldbruskkirtlen overstimuleret.
Når selenmangel øger risikoen for stofskiftesygdomme, skyldes det, at sporstoffet har særlig betydning for skjoldbruskkirtlen, og at vi kan omdanne det passive T4 hormon til det aktive T3-hormon ved hjælp af et selenholdigt enzym (deiodinase). De selenholdige antioxidanter, GPX´er, beskytter desuden skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress forårsaget af en stor blodgennemstrømning.
Flere studier har vist, at tilskud med 200 mikrogram selen har en positiv effekt i forebyggelse og behandling af flere stofskiftesygdomme.
Lutz Shomburg henviser også til to større danske studier (CATALYST og GRASS), hvor man giver 200 mikrogram selen til patienter, som ikke har gavn af den medicinske behandling. Indtil de endelige resultater foreligger, tyder det på at tilskud med op til 200 mikrogram selen om dagen er passende til patienter med stofskiftesygdomme.

5) Selen, leddegigt (rheumatoid arthrititis) og diabetes-1

Leddegigt er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret især angriber perifere led og lednært væv, som fører til knogleerosion og ødelæggelse af brusk. De inflammatoriske processer kan også sprede sig til andre organer. Leddegigt, der rammer flere kvinder end mænd, kan føre til nedsat livskvalitet og øget mortalitet.
Hos patienter med leddegigt har man fundet lave koncentrationer af selen i blodet. Dette kan føre til dannelse af proinflammatoriske cytokiner som IL-6 og IL-1β. Der er kun fortaget få studier med selentilskud til patienter med leddegigt. I et studie hvor man gav 200 mikrogram selengær om dagen i 90 dage kunne man observere en øgning af blodets selenkoncentration og lindring af sygdommen på flere parametre, inklusiv livskvalitet.
Diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. Selvom diabetes type-1 er ret udbredt og selens rolle for immunsystemet og hormonsystemet er velkendt, er forskningen med selentilskud til diabetespatienter sparsom.

Konklusion

Selen har afgørende betydning for et normalt og velfungerende immunforsvar. Men selenmangel er udbredt i Europa og mange andre steder, især på grund af udpint jord. Blodets selenniveau falder desuden drastisk under COVID-19 infektioner, alvorlige sygdomme og graviditet, hvilket øger risikoen for alvorlige komplikationer. Selenmangel øger også risikoen for autoimmune sygdomme, hvor især skal nævnes stofskiftesygdomme som Hashimotos og Graves, hvor immunforsvaret angriber skjoldbruskkirtlen. Tilskud med selen anbefales på det stærkeste ved akutte og kroniske mangler. Mennersker, som ikke har lave selenværdier i blodet eller umiddelbare tegn på mangel, har dog normalt ikke behov for at tage ekstra selen.
Den nye artikel er publiceret i International Journal of Molecular Sciences.

Selenkilder, officielle og optimale anbefalinger

Der findes selen i fisk, skaldyr, indmad, æg, mejeriprodukter og paranødder. I Europa indeholder vegetabilske kilder kun begrænsede mængder grundet udpint jord, og ændrede spisevaner bidrager ligeledes til den udbredte mangel.
Referenceindtag, RI, er sat til 55 mikrogram om dagen. Men undersøgelser viser, at det ikke er nok til at mætte selenforbindelsen selenoprotein P, der bruges som markør for blodets selenstatus. For at mætte selenoprotein P skal man have omkring 100 mikrogram selen om dagen. Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange forskellige selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, angiver den øvre grænse som 300 mikrogram daglig.
Man skal under alle omstændigheder tilstræbe en alsidig kost, da de selenholdige proteiner blandt andet samarbejder med E-vitamin.

Vigtige selenholdige forbindelser
Selenholdig forbindelse Funktion
Deiodinase type 1-3 Stofskiftehormoner
GPX 1-6 (glutathionperoxidaser)
Kraftige antioxidanter
Selenoprotein S Regulering af cytokiner og inflammationsrespons i celler
Selenoprotein P Antioxidant og transport af selen i kroppen
Selenoprotein R og N1 Antioxidanter med flere andre funktioner
Selenoprotein M Store mængder i hjernen. Funktion ikke helt afklaret
Selenoprotein T Indgår i celleopbygning og proteiner
TXNRD 1-3 Antioxidanter, mitokondrier energiomsætning, stofskifte
MSRB1 Reparerer oxidative skader
Selv ved mindre selenmangler kan samtlige selenafhængige proteiner ikke fungere optimalt.

Referencer:

Lutz Schomburg. Selenium Deficiency Due to Diet, Pregnancy, Severe Illness or COVID-19 – A Preventable Trigger for Autoimmune Disease. International Journal of Molecular Sciences. 2021

Qiyuan Liu et al. Selenium (Se) plays a key role in the biological effects of some viruses: Implications for COVID-19. Environmental Research. 2021

Olivia M. Guillan et al. Selenium, Selenoproteins and Viral Infection. Nutrients 2019

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

Jones GD et al. Selenium deficiency risk predicted to increase under future climate change. Proceedings of the National Academy of Sciences 2017

Alehagen U, et al. Cardiovascular mortality and N-Terminsl-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation. Int J Cordiol. 2012.

Maria Luisa Ojeda et al. Fetal Programming Is Deeply Related to Maternal Selenium Status and Oxidative Balance; Experimental Offspring Health Repercussions. Nutrients 2021

Pol Solé-Navais et al. Maternal Dietary Selenium Intake during Pregnancy is Associated with Higher Birth Weight and Lower Risk of Small for Gestational Age Births in the Norwegian Mother, Father and Child Cohort study. Nutrients. December 2020

Hilten T Mistry et al. Selenium in reproductive health. Journal of Obstetrics and Gynaecologi. 2011

Fatemeh Tara et al. Selenium Supplementation and the Incidence of Preeclampsia in Pregnant Iranian Women: A Randomized, Double-Blind, Placebo-Controlled Pilot Trial. Taiwanese Journal of Obstetrics and Gynecology. 2010

Hashimotos thyroiditis – den oversete folkesygdom. OUH, Odense Univesitetshospital 2018

Jefferys Amanda et al. Thyroid dysfunction and reproductive health. The Obstetrician & Gynaecologist. 2015

Pernille Lund. Har du problemer med stofskiftet? Ny Videnskab 2015

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler