Jod beskytter mod brystkræft
Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske undersøgelser tyder desuden på, at befolkningsgrupper, der får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle den frygtede sygdom, som i dag rammer mere end hver niende danske kvinde.
Jod beskytter mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7 i brystkræftceller. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of the Medical Sciences. Forskerne bag studiet foreslår desuden, at jod kan være relevant som supplerende farmakologisk behandling af hormonafhængig brystkræft.
Jod er mest kendt for at indgå i skjoldbruskkirtelhormonerne. Men jod har også forbindelse til forskellige østrogener, progesteron og sandsynligvis også testosteron, insulin og andre hormoner.
Jod regulerer østrogenbalancen
Dr. med. David Brownstein har tidligere samlet overbevisende data, som afslører, at jod kan hjælpe med at opretholde den rette balance mellem de tre østrogener: østradiol, østriol og østron.
Det er desuden altafgørende at kende forskel på de tre østrogener. For det er især æggestokhormonet østradiol, som kan være kræftfremkaldende i for store mængder, hvorimod østriol, som dannes af alle i lever og binyrer samt i æggestokkene, ser ud til at modvirke østradiols kræftfremkaldende virkning.
Østrogenoversigt |
|
Østrogen | Funktion |
Østradiol | Eneste ”kvindeøstrogen”. Dannes primært i æggestokke og muliggør graviditet. Lagrer fedt. Øger cellevækst. For store mængder øger risiko for kræft. |
Østriol |
Holder alle slimhinder fugtige og sunde. |
Østron | Lagerhormon i fedtvæv, der kan omdannes til østradiol og østriol |
Jodmangel skaber hormonelle ubalancer
Det er kendt, at æggestokkene indeholder større mængder jod, næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder samtidig, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer. Amerikanske forskere har i denne forbindelse fundet, at kvinder, der bor i stater med jodmangel, producerer mere østrogen samtidig med, at celler i brystvæv øger deres følsomhed over for østrogen. Begge disse faktorer øger risikoen for brystkræft.
Asiatisk kost med jod og selen reducerer brystkræft
Ifølge epidemiologiske studier har populationer, som indtager asiatisk kost, mindre risiko for at udvikle brystkræft. Man har især haft fokus på soja, som indeholder planteøstrogener. Men laboratoriestudier på mus antyder, at en daglig indtagelse af tang (kelp), som indeholder en del jod, også kan reducere østrogenrelaterede kræftformer.
I følge data fra WHO har japanere, der indtager den traditionelle kost, til eksempel 500 procent lavere risiko for at udvikle brystkræft i forhold til europæiske og amerikanske kvinder.
Det bør desuden tilføjes, at japanere også får en del selen gennem fisk og skaldyr, og at selen har flere kræftforebyggende virkningsmekanismer. Der bør desuden være en balance mellem jod og selen, hvilket er mest kendt fra skjoldbruskirtlens hormoner.
Jodindtagelsen ligger i underkanten, og giftige stoffer fortrænger jod
I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide. Der er desuden andre faktorer, som påvirker kroppens jodstatus.
Meget tyder nu på, at mangel på jod i kosten kan være en medvirkende årsag til den stigende forekomst af brystkræft. Det gælder også forgiftninger med fluorforbindelser samt klor og brom, der fortrænger jod i kroppen.
Vidste du at havsalt indeholder mindre jod end almindeligt jodberiget bordsalt?
Mangel på jod og dårlig udnyttelse kan forårsages af:
- Mangelfuld kost, især uden maritime kilder som fisk, skaldyr eller tang
- Mangel på selen og ubalancer mellem de to mineraler
- Graviditet
- Tobaksrygning
- Fluorforbindelser. Herunder tandpasta, mundskyllemidler og forurenet grundvand.
- PFC´er, der virker smuds- og vandafvisende, og findes i teflonpander, bagepapir, pizzabakker imprægnering m.v.
- Klor, der findes i klorvand og rengøringsmidler.
- Brom, der findes i pesticider, visse fabriksfremstillede fødemidler, visse typer plastik, farvestoffer og andet. Desuden i forurenede fisk.
- Lithium, der især anvendes mod manio og depressive lidelser.
- Højt indtag af goitrogene fødevarer som sojabønner, jordnødder og korsblomstrede grønsager som broccoli og anden kål. Især i rå eller ufermenteret tilstand.
Vidste du at jod hjælper til at udskille miljøgifte fra kroppen – især halogene stoffer som brom, fluor og klor – og at dette kan øge behovet for jod?
Jodkilder
Der findes jod i fisk og skaldyr, fiskesovs, æg, jodberiget salt og havsalt. Tang er en særlig god kilde.
Referencer:
Pernille Lund: Sund og smuk hele livet. Ny videnskab 2016
Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008
Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014
http://iodineresearch.com/hormones.html
TIP! Se også de relaterede artikler
Søg mere info...
- Oprettet den .