Skip to main content

SENESTE NYT

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depression

Mere C-vitamin hænger sammen med mindre depressionDe færreste er klar over, at C-vitamin spiller en vigtig rolle for hjernen og humøret via flere funktioner. Ifølge et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det også på, at større mængder C-vitamin i blodet hænger sammen med en reduceret risiko for at udvikle depression. Det bør samtidigt understreges, at de officielle anbefalinger af C-vitamin mest handler om at forebygge den dødelige mangelsygdom skørbug, og at stress, aldringsprocesser, stimulanser, overvægt, infektioner og kroniske sygdomme kan øge behovet.

Læs mere …

Vitamin- og mineral guiden

Vitamin- og mineral guiden Vi har brug for mange forskellige næringsstoffer, så vi kan leve livet og forebygge sygdomme.
Også selvom vi spiser sundt og motionerer, kan der være flere årsager til, at vi kan have brug for tilskud.

Læs om de vigtigste næringsstoffer til din krop i Vitamin- og mineral guiden.

 

 

 

 


Magnesium beskytter mod hoftebrud

Magnesium beskytter mod hoftebrudEn undersøgelse fra Norge har vist at drikkevand med et relativt højt magnesiumindhold kan nedsætte risikoen for hoftebrud. Derimod fandt forskerne ingen uafhængig, forebyggende effekt af vandets calciumindhold. Selv om undersøgelsen er lavet i Norge, er flere problemstillinger også relevante i Danmark.

I Norge har man en høj forekomst af hoftebrud, og det står værst til i byerne. Befolkningens indtag af calcium anses for at være tilstrækkelig, fordi de også i Norge har en høj indtagelse af mælkeprodukter. De norske sundhedsmyndigheder anser generelt også befolkningens magnesium-indtagelse for at være tilstrækkelig, men erkender at den kan være for lav for visse grupper, så som hos de ældre.

Den væsentligste kilde til magnesium er kosten, men drikkevandets naturlige indhold af calcium- og magnesium-salte udgør en lav, men vedvarende kilde til disse to vigtige mineraler, ikke mindst fordi mineraler opløst i vand har en generelt, høj optagelighed i kroppen.

Magnesium-mangel skader knoglerne

Magnesium er kendt for direkte at stimulere knogledannelse og øge knoglestyrken ud over at have en virkning på produktionen af skjoldbruskkirtel-hormon og calcium-stofskiftet. Mangel på magnesium kan være forbundet med et nedsat indhold af D-vitamin i blodet og derfor også en nedsat optagelse af calcium fra tarmen. Derudover har magnesiummangel vist sig at fremme nogle betændelsesfremmende signalstoffer kaldet cytokiner, der øger nedbrydningen af mineraler i knoglerne og sender dem ud i blodet. Det sker blandt andet ved at stimulere en særlig type celler kaldet osteoclaster, som hæfter til knoglevævet og udskiller syre og enzymer, hvorved knoglevævet nedbrydes.

Mineralfattigt drikkevand

I Norge drikker man vand fra hanen lige som i Danmark. Indtagelsen af flaskevand er relativt lav, idet den i gennemsnit udgjorde 18 liter årligt per indbygger i perioden 1994-2003. Problemet med vand fra hanen er, at det kolde klima og grundfjeldet medfører, at der kun frigives ganske lave mængde calcium og magnesium samt andre mineraler til grundvandet. Derfor er det norske drikkevand generelt blødt og syrligt om end der der store geografiske forskelle på drikkevandets kvalitet.

Færre hoftebrud på landet

I perioden 1986-1991 blev vand fra 556 norske vandværker der forsyner 64% af befolkningen med drikkevand undersøgt for indholdet af spormineraler. Dette blev sammenholdt geografisk med data fra landets hospitaler over hoftebrud i perioden 1994-2000. De viste, at der i denne periode var 5472 mænd og 13.604 kvinder i alderen 50-85 år der haft fået et hoftebrud. Der var flest hoftebrud i byerne sammenlignet med landdistrikterne. Det er uklart hvorfor.

Konklusion

Undersøgelsen viste dog, at et lavt indhold af magnesium i drikkevandet gav et højt antal hoftebrud. Denne sammenhæng var i øvrigt mest markant for mænd. Forskerne slutter med at konkludere, at magnesium i drikkevandet kan have en beskyttende rolle mod hoftebrud, men også at der er brug for flere undersøgelser.

Ref.

Dahl C, et al . Nationwide data on municipal drinking water and hip fracture: Could calcium and magnesium be protective? A NOREPOS study. Bone 2013;57(1):84–91

Kommentar

Det er værd at bemærke, at undersøgelsen viste højere gavn af magnesium til mænd end til kvinder. Kan det skyldes at mænd generelt spiser færre magnesiumrige grøntsager end kvinder?

 

  • Oprettet den .

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen:

Q10-kapsler fik Alan ud af sengen

”En uge efter jeg begyndte at tage Q10-kapslerne, kunne jeg mærke en enorm forskel. Nu sover jeg meget mindre, og jeg har energi til at nyde livet igen,” siger 23-årige Alan Piccini, som har lidt af ekstrem træthed og muskelsmerter, siden han var barn.

Læs mere

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:

Kolesterolsænkning uden bivirkninger:
”Q10-kapslerne har gjort, at jeg ikke længere har ekstreme bivirkninger fra min kolesterolsænkende medicin,” forklarer fru Franken.



Læs mere