Skip to main content

Visse vitaminer er afgørende for tarmens immunsystem

- samt forebyggelse af allergier og inflammationer

Visse vitaminer er afgørende for tarmens immunsystemTarmens immunsystem skal hver eneste dag bekæmpe en masse mikrober og toksiner, og hvis det ikke fungerer optimalt, øges risikoen for infektioner, allergier og inflammatoriske sygdomme. Stadig mere forskning afslører, hvordan essentielle næringsstoffer indgår i reguleringen af tarmens immunforsvar. Og stadig mere forskning afslører, hvordan et velfungerende immunforsvar i tarmen er afgørende for fordøjelsen og helbredet som helhed. Derfor omhandler denne artikel de vitaminer, som ifølge forskningen har særlig stor betydning for tarmens immunforsvar. Det er desuden vigtigt med tilstrækkelig mavesyre.

Størstedelen af vores immunforsvar findes i tarmen

Alt, hvad vi spiser, drikker og synker, føres videre til tarmen, der af naturlige grunde er det sted, hvor kroppen har den største kontakt med patogene mikroorganismer som virus, bakterier, svampe og toksiner. Det bør også nævnes, at der i tarmen er en enorm mikroflora, som sikrer en god fordøjelse, men at visse bakterier og svampe kan blive skadelige, hvis de breder sig for meget.
Derfor er op til 80 % af immunforsvarets celler og mange andre vigtige forsvarsstoffer da også lokaliseret i tarmen.

Tarmens immunforsvar er højt specialiseret

På slimhinderne sidder der en type hvide blodlegemer, dendritceller, som udgør immunforsvarets forposter. Dendritcellernes opgave er dels at bekæmpe smittekim og dels at råbe vagt i gevær ved at sende signaler (antigener) til de andre hvide blodlegemer.
I den nederste del af tyndtarmen er der en samling små lymfoide væv kaldet Peyerske Plaques. Her sidder der også dendritceller plus T- og B-celler, som er mere specialiserede.
B-cellerne producerer antistoffer, IgA, som beklæder slimhinderne i mave-tarmkanalen og luftvejene. IgA antistofferne hæfter sig på smittekim, nærmest som håndjern, og derefter kan andre dele af immunforsvaret tilintetgøre disse smittekim.
T-hjælpercellerne (CD-4) aktiverer T-dræbercellerne (CD-8 celler), som tilhører de mest aggressive hvide blodlegemer. T-dræbercellerne udfører en slags kemisk krigsførelse, og de går mere eller mindre blindt til angreb, så der opstår inflammationer og vævsskade, hvis de ikke er under streng kontrol. Derfor er det T-regulatorcellernes funktion at dæmpe T-dræbercellerne, når immunforsvaret har fået bugt med en infektion.
Manglende regulering af tarmens immunforsvar er derfor forbundet med udvikling af allergier, herunder fødemiddelallergier samt inflammationer og inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns syge og ulcerøs colitis.

Balancen mellem T-hjælperceller og T-regulatorceller bestemmer styrken af immunreaktioner

Hvis der er for få T-hjælperceller, er det svært at bekæmpe en infektion. Hvis der er for få T-regulatorceller kan det resultere i autoimmune sygdomme, som Crohns syge, ulcerøs colitis og leddegigt, hvor immunforsvaret forårsager vævsskade.

Vitaminer spiller en afgørende rolle tor tarmens immunsystem

Vitaminer er essentielle næringsstoffer, som primært syntetiseres af mange planter, bakterier og svampe, men ikke i pattedyr som mennesker. Derfor skal de fleste vitaminer tilføres med kosten. Vitaminerne indgår i mange enzymprocesser, og de har adskillige funktioner i kroppen, som også inkluderer immunforsvaret - og her ser vi som allerede nævnt nærmere på tarmens immunforsvar.

A-vitamin

A-vitamin er vigtigt for dendritcellerne og for, at B-cellerne i Peyrske Plaques kan danne IgA antistoffer, som beklæder alle slimhinder. A-vitamin regulerer også balancen mellem T-cellerne, som er en forudsætning for en kontrolleret immunrespons.
Som nævnt er tarmens mikroflora enorm, og det viser sig, at både A- og D-vitamin påvirker mikrofloraens kommunikation med immunsystemet.
Selve udnyttelsen af A-vitaminet kræver desuden zink.
Mangel på A-vitamin, eller en manglende evne til at udnytte vitaminet, forårsager svage slimhinder, og det øger derfor risikoen for infektionssygdomme, hvilket også gælder tarminfektioner og svær diarre hos børn, fordi immunforsvaret i tarmen ikke fungerer optimalt.

Ægte A-vitamin findes i leveren hos mange dyr, i æggeblomme og i fedtholdige mælkeprodukter.
Betacaroten, der er et forstadium, findes i gule, grønne og røde grønsager som gulerod, spinat, rød peber, broccoli, melon og majs.
Alkohol, dysbioser, for lidt mavesyre og insulinresistens kan influere på optagelsen og omdannelsen af betacaroten til A-vitamin.

Folinsyre (B-9 vitamin, folat)

Så snart T-regulatorcellerne er aktiveret, har de en høj udnyttelse af folinsyre. I forsøg på mus har en mangel på folinsyre i kosten resulteret i reduktion af T-regulatorceller i tarmen og en større risiko for, at musene udviklede inflammationer i tarmen.
Der findes især folinsyre i lever, bælgfrugter, kål, asparges, spirer, nødder, æg, grønsager, frugt og mejeriprodukter.
Mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes ensidig kost, misbrug af alkohol og andre stimulanser, graviditet, rygning, alderdom og p-piller.

B-2 vitamin (riboflavin)

B-2 vitamin har blandt andet betydning for energiomsætningen og vedligeholdelse af sunde slimhinder. B-2 vitamin er også involveret i de hvide blodlegemers energiomsætning, hvilket nu kaldes for "immunmetabolisme". Hvis vi får en infektion, er det uhyre vigtigt, at de hvide blodlegemer kan dele sig hurtigt og gå målrettet til angreb. Og det kræver en hurtig energiomsætning i cellerne.
B-2 vitamin findes for eksempel i lever, fuldkorn, æg, bælgplanter, mandler, nødder, grønsager og mejeriprodukter.
Mangel på B2-vitamin kan blandt andet forårsages af ensidige kostvaner, misbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin.

D-vitamin

Solen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men på vore breddegrader kan vi kun producere D-vitamin om sommeren, når solen står højt. D-vitaminet deponeres i leveren, men mange kommer i underskud i vinterhalvåret, når depoterne er opbrugt. Ved manglende soleksponering er underskuddet kronisk.
Når immunforsvarets celler påvirkes af D-vitamin udskiller de et peptid, der virker antibiotisk på mange mikrober. Men nogle gange skal der mere til.
Her afslører dansk forskning, at T-dræbercellerne, der skal bekæmpe bakterier, virus og kræftceller, ikke kan virke uden D-vitamin. Ifølge professor Carsten Geisler fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er T-dræbercellerne lige så afhængige af D-vitamin, som en bil er af et batteri, for at kunne starte.
D-vitamin er desuden med til at stimulere T-regulatorceller og forhindre produktionen af proinflammatoriske cytokiner. D-vitaminet er altså uhyre vigtig for en effektiv og kontrolleret immunrespons.
Mangel på D-vitamin hænger sammen med øget risiko for infektioner og inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns syge og ulcerøs colitis samt leddegigt og atopisk eksem.
På den anden side tyder det på, at tilskud med større mængder D-vitamin kan bidrage til at forebygge eller lindre disse sygdomme ved at styrke immunforsvaret og hæmme de uhensigtsmæssige inflammationer.

E-vitamin (tocoferol)

E-vitamin er mest kendt som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne mod frie radikaler.
E-vitamin består af forskellige former som alfa-, beta- og y-tocoferol. Som noget ganske interessant har de forskellige former forskellige funktioner inden for immunforsvaret, for alfa-tocoferol modvirker inflammationer, mens y-tocoferol accelererer dem.
Vi får primært E-vitamin fra planteolier, fordi vitaminet syntetiseres i planter. I denne forbindelse er olivenolie, solsikkefrø og mandler rige på alfa-tocoferol, mens de fleste andre planteolier, herunder majsolie og margarine, indeholder mere y-tocoferol end alfa-tocoferol.
Kostvaner og valg af olier kan derfor påvirke E-vitaminets regulering af inflammationer eller mangel på samme. I denne forbindelse er olivenolie en særlig god kilde til E-vitamin i form af alfa-tocoferol, der hæmmer inflammationer. Olivenolie er samtidig en omega-9 fedtsyre, der i modsætning til de fleste planteolier med omega-6 fedtsyrer ikke fremmer inflammationer.

Det er også vigtigt med tilstrækkelig mavesyre

Mavesyren dræber mange bakterier og enzymerne bidrager til at nedbryde proteiner. Men mange, og især ældre, har problemer med for lidt mavesyre, hvor symptomerne kan være de samme som ved for meget mavesyre - med smerter, sure opstød og halsbrand.
For lidt mavesyre og syreneutraliserende medicin forringer både den kemiske modstandskraft og fordøjelsen. Folk med for lidt mavesyre har tendens til forstoppelse.
Produktionen af mavesyre kan ofte stimuleres med stærke B-vitaminer.

Referencer

Koji Hosomi and Jun Kunisawa. The specific Roles of Vitamins in the Regulation of Immunosurveillance and Maintenance of Immunologic Homeostasis in the gut. Immune Network 2017

Pernille Lund: Immunforsvarets nye ABC. Forlaget Hovedland 2012

  • Oprettet den .