Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.
Mange kritisk syge patienter mangler D-vitamin, hvilket kan være livstruende. Det gælder også patienter, der er indlagt på intensiv med COVID-19. En større meta-analyse konkluderer nu, at tilskud med D-vitamin kan reducere den generelle dødelighed og længden af indlæggelse på intensiv. I metaanalysen kommer forfatterne nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin regulerer inflammationsprocesser og oxidativ stress, som kan føre til organsvigt hos kritisk syge patienter.
Atopisk eksem er meget udbredt og en stor belastning for barnet og forældrene. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Dermatology, ser det nu ud til, at større tilskud med D-vitamin under graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem i det første leveår. I studiet fik de gravide kvinder 25 mikrogram D-vitamin om dagen, og denne mængde er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger til gravide. Da sundhedsmyndighederne desuden anbefaler, at børn op til 4 år får tilskud med D-vitamin hele året, tyder det på, at dette yderligere kan reducere risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem.
- og store besparelser på sundhedssektoren
Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for infektioner og en lang række alvorlige sygdomme. I Tyskland har en gruppe forskere fra et kræftcenter nu kalkuleret, at hvis alle tyskere over 50 år tager tilskud med D-vitamin, kan det formentlig spare 30.000 kræftrelaterede dødsfald om året og redde mere end 300.000 leveår. Samtidig ville man spare enorme summer på sundhedssektoren. De helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at optimere befolkningens status af D-vitamin er i tråd med tidligere dansk forskning og beregninger.
Inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) og irriteret tyktarm (IBS) er udbredte kroniske tarmsygdomme. Tidligere studier viser, at tilskud med D-vitaminkan lindre lokale symptomer ved at styrke immunforsvaret og regulere inflammationer. I en ny oversigtsartikel har forskerne set nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin også kan forbedre den mentale helse hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme og irritabel tyktarm.
- i modsætning til D2-vitamin
D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.
Programmet Sundhedsmagasinet på DR1 viste tirsdag den 5. januar et skræmmende billede af danskernes mangel på D-vitamin, og myndighedernes manglende vilje til at gøre noget ved problemet.
I programmet blev en række ansatte på et dansk rejsebureau testet for D-vitamin mangel. Stedet var valgt, fordi man sandsynligvis her rejste mere til solrige egne end de fleste danskere og derfor kunne formode, at de ansatte ville være bedre forsynet med D-vitamin.
Men det viste sig, at næsten halvdelen havde mangel på dette vigtige vitamin. Det er lidt chokerende, specielt fordi grænseværdien er på 50 nmol/L, når man måler hvor meget D-vitamin, der er i blodet. Mange førende forskere er enige om, at 50 nmol/L er utilstrækkeligt og i programmet blev der også gjort opmærksom på, at man skal op på 75 nmol/L for at få en god sygdomsforbyggelse.
I de nordiske lande er nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed udbredt. Selvom der kan være flere årsager til denne alvorlige problematik, tyder det på, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, øger risikoen for kvinders nedsatte fertilitet, og at de aborterer. Det fremgår af et større finsk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients.
- i kampen mod COVID-19
Der er efterhånden så meget international forskning, som linker en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og nedsat modstandskraft, hvilket har bidraget til nye bølger med COVID-19, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor har den engelske regering nu besluttet, at 2,2 millioner ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og andre sårbare grupper får sendt gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i kampen mod COVID-19. Formålet er at bremse epidemien og sætte en stopper for endeløse nedlukninger af samfundet. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail.
Selvom der kan være mange årsager til depression, er inflammationer ofte involveret. Derfor er der al mulig grund til at hæmme inflammationer gennem nogle få inflammationshæmmende næringsstoffer - og så vidt muligt undgå psykofarmaka, der er forbundet med alvorlige bivirkninger.
Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?
Stadig flere rammes af modløshed og depression. Selvom der kan være flere årsager, afslører et stort tysk befolkningsstudie nu, at mangel på D-vitaminøger risikoen for depressive symptomer. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin reducerer lokal inflammation i hjernen, som er en risikofaktor for udvikling af depression. Derfor er det så vigtigt, at få nok D-vitamin hele året, da det på flere parametre har afgørende betydning for vores humør og energiniveau.
Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.
- i vinterhalvåret og gennem hele livet!
D-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.
I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.
Der har været mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra sommersolen – bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitamin har betydning for immunforsvaret, humøret, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Et svensk studie har afsløret, at mangel på sol er lige så farligt som rygning. Et engelsk studie har afsløret, at D-vitamin hæmmer aldring af vores celler, og et dansk studie har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for tidlig død. Så hvor meget D-vitamin danner vi egentlig fra sommersolen? Hvornår er der igen brug for tilskud? Og hvorfor bør ældre, personer med mørk hudfarve og visse andre befolkningsgrupper tage tilskud hele året?
Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?
Det tyder nyere forskning på. Det er samtidig alarmerende, at mange børn fødes med mangel på D-vitamin eller får D-vitaminmangel senere hen, da D-vitaminet regulerer adskillige processer i hjernen.
- så læs mere om bedste enzymer, vitaminer og mineraler til energien
Vi har alle sammen brug for masser af energi til humøret og dagens gøremål. Det kræver selvfølgelig et stabilt blodsukker, dagslys, motion og en god nats søvn. Men hvor kommer de energigivende stoffer i maden egentlig fra? Og hvorfor er Q10 og særlige vitaminer og mineraler så afgørende for energiomsætningen og vores fysiske og mentale overskud? Det fremgår blandt andet af en artikel, som netop er publiceret i Medical News Today. Ja mangler vi blot et enkelt næringsstof, kan det gå ud over stofskiftet, energiniveauet og vægtreguleringen. Men det kan der heldigvis kompenseres for, så vi får det nødvendige energiboost.
Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.
- og andre luftvejsinfektioner
Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.
En undersøgelse har vist, at patienter med et lavt D-vitaminindhold i blodet øger deres risiko for at få alvorlige følgevirkninger eller at dø efter et kirurgisk indgreb, hjertekirurgi undtaget. For hver stigning af D-vitamin i blodet med 5 ng/ml faldt den samlede risiko for dødsfald og komplikationer efter operation med syv procent.
- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset
Langt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.
Mangel på D-vitamin og selen øger risikoen for forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Mange tager rød solhat, ingefær og smoothier, som er fyldt med C-vitamin og sekundære immunstoffer, men disse tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på de to essentielle næringsstoffer.
Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?
- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer
Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.
En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.
Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.
- helt uden bivirkninger
Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
D-vitaminmangel er udbredt hos patienter med leddegigt (rheumatoid arthritis). På den anden side har leddegigtpatienter med høje D-vitaminniveauer i blodet før behandling med methotrexate en lavere dødelighed. Det fremgår af et studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins terapeutiske egenskaber. Man skal samtidig være opmærksom på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ofte er for lave til at optimere blodets niveau.
Det er vigtigt for barnets helbred, at den gravide hele tiden er velforsynet med D-vitamin. Det viser sig nemlig, at tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis den gravide i forvejen har lave niveauer af D-vitamin tidligt i graviditeten, får en større vægtforøgelse og føder om vinteren. Det fremgår at et nyt studie fra Southampton University.
Under graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitaminstatus. Det er mest kendt, at D-vitamin har betydning for udvikling af barnets knogler. Men D-vitamin har også har betydning for udvikling af barnets hjerne, kognitive evner og intelligens. Derfor bør gravide have optimale niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Journal of Nutrition. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at de fandt signifikant lavere niveauer i blodet blandt farvede gravide. Derfor håber forskerne, at deres studie vil bidrage til, at der kommer mere fokus på tilskud med D-vitamin til gravide.
Fisk indeholder D-vitamin, omega-3 fedtsyrer,selenog jod, som har betydning for et fosters hjerne og udvikling. Ikke desto mindre kan fisk også indeholde kviksølv, som afholder mange gravide fra at indtage fisk. Men i henhold til et nyt studie, som er publiceret i Neuro Toxicology, ser det ud til, at det ikke er så farligt at spise fisk under graviditeten. Forskerne bag studiet mener derfor, at advarslerne bør revurderes. Det tyder samtidig på, at forholdet mellem kviksølv og selen i fisk og andre maritime fødeemner spiller en afgørende rolle.
0vervægt eller fedme under graviditeten hænger sammen med D-vitaminmangel. Dette påvirker den gravides helbred i negativ retning, og på sigt øger det barnets risiko for svage knogler, overvægt, diabetes 2 og allergier.
HIV, der forårsager AIDS, er livstruende, fordi virus angriber centrale celler i immunforsvaret. Det er desuden påvist, at HIV-patienter har en øget risiko for at mangle D-vitamin. Dette kan være på grund af sygdommen, kombinationsbehandlingen, mangel på sol og andre årsager. Da D-vitamin har betydning for immunforsvaret, knogler, humør og mange andre funktioner, bør man derfor måle HIV-patienters niveau af D-vitamin i blodet og give stærkere tilskud, som optimerer niveauet. Det fremgår blandt andet af en ny artikel i MedicalNewsToday. Tidligere studier viser desuden, at der er en sammenhæng mellem forløbet af en HIV-infektion og kroppens selenstatus.
Gennem de sidste årtier har forskningen afsløret, at D-vitaminet spiller flere afgørende roller for hjernen og nervesystemet. Nu viser et finsk studie, der er publiceret i Scientific Reports, at mangel på D-vitamin også kan kobles sammen med kronisk hovedpine. I takt med den moderne indendørs levevis og overdreven brug af solcremer er mangel på D-vitamin blevet meget mere udbredt – også om sommeren. Derfor gælder det i denne tid om at få nok sol, som er den vigtigste kilde, og eventuelt bruge solcreme på en mere hensigtsmæssig måde, så man både danner nok D-vitamin og ikke bliver forbrændt.
De fleste har haft almindelig hovedpine, og migræne er mere kompleks. Selvom der kan være flere årsager til smerterne, tyder det på, at mangel på essentielle næringsstoffer som B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, fiskeolier og Q10 kan spille en afgørende rolle. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Current Pain and Headache Reports. Forfatterne beskriver desuden, hvordan næringsstofferne påvirker en række underliggende mekanismer, som kan forebygge eller lindre forskellige former for hovedpine.
Der har i årtier været fokus på D-vitaminets kræftforebyggende virkning, og ifølge et nyt studie gælder det især kvinder over 55 år. Det kan til dels skyldes, at kræft er flere år om at udvikle sig, og at vi med årene har vanskeligere ved at udnytte D-vitaminet.
Samarbejdet mellem D-vitamin, magnesium og calcium har afgørende betydning for knogler og mange andre funktioner, inklusive kræftforebyggelsen. Ifølge et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan høje niveauer i blodet af D-vitamin og magnesium reducere risikoen for, at patienter med tyktarmskræft dør af sygdommen. Men vi har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis vi skal opnå de optimale niveauer i blodet. Det er desuden vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.
Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.
Hjerteflimmer, som også kaldes for artrieflimmer, er en udbredt hjertesygdom, som er forbundet med forskellige symptomer og større risiko for tidlig død. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at større tilskud med D-vitamin gennem flere år reducerer risikoen. Det tyder også på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin ligger alt for lavt, hvis blodets niveau skal optimeres. Det fremgår af et nyt finsk studie, som er publiceret i American Heart Journal.
Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.
Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?
Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.
D-vitaminmangel er uhyre udbredt, og det øger risikoen for, at børn udvikler svage knogler, og at voksne får knogleskørhed.
D-vitaminet sørger for, at vi kan optage calcium fra tarmen, og at calcium bygges ind i knoglerne. Vi har naturligvis brug for D-vitamin og stærke knogler hele livet. Men alt for mange har faktisk porøse knogler og knogleskørhed, som hverken forårsager smerter eller ubehag – før det er for sent - på grund af brud og tilstødende komplikationer.
En væsentlig årsag til knogleskørhed er den udbredte mangel på D-vitamin, som både kræver mere fokus i forebyggelse og behandling.
Der er også mange børn der mangler D-vitamin. Det medfører, at knoglerne ikke opbygges til samme styrke, og det kan desværre få konsekvenser senere i livet.
Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Dette har vakt øget bekymring for folkesundheden, hvilket inkluderer gravide og deres børn. Flere studier viser nu, at mangel på D-vitamin er forbundet med mange komplikationer under graviditeten som svangerskabsforgiftning, øget risiko for tidlig fødsel og kejsersnit. Der er også øget risiko for, at barnet får en lav fødselsvægt, svage knogler og senere udvikler bronkitis, astma, diabetes type-1, sklerose og autisme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne påpeger derfor, at det er nødvendigt med tilskud, som retter op på manglerne hos både gravide og børn i forebyggelsen og behandlingen af de mange alvorlige komplikationer og sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at disse tilskud optimerer blodets niveau.
I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.
Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa bliver mere og mere udbredte. Selv blandt unge mennesker. Kosten, tarmfloraen og immunforsvaret har afgørende betydning. Det tyder samtidig på, at patienter med inflammatoriske tarmsygdomme har lavere koncentrationer af D-vitamin i blodet, hvilket hænger sammen med de kroniske inflammationer og sygdommenes patologiske udvikling. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Medicine.
Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.
Irritabel tyktarm er meget udbredt, og sygdommen er karakteriseret af smerter eller ubehag i maven kombineret med vekslende grad af diarre og forstoppelse. Selvom der kan være flere årsager, har kosten stor betydning. Det tyder også på, at mangel på visse B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, calcium, jern og zink kan spille en rolle. Derudover kan skrappe diæter i forbindelse med sygdommen i sig selv medføre mangel på næringsstoffer. Det fremgår blandet andet af en oversigtsartikel, publiceret i Gastroenterology and Hepatology, hvor forfatterne kommer nærmere ind på næringsstoffernes betydning for fordøjelsen.
Ifølge en ny undersøgelse kan B3-vitamin potentielt bidrage til at forebygge hudkræft samt modermærkekræft, også kaldet malign melanom, som er den farligste form for hudkræft. Det skyldes blandt andet, at B3-vitamin kan booste reparation af dna-skader, som er forårsaget af UV-stråler fra solen eller solarier.
COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.
Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.
Det tyder en nyere canadisk undersøgelse på. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, og at de officielle anbefalinger tilsyneladende ligger langt under vores reelle behov. For nu viser et nyt studie, der har været publiceret i Experimental Gerontology, at tilskud med større doser D-vitamin kan forbedre hukommelsen og andre kognitive evner hos raske mennesker. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, og hvor lang tid går der, før tilskud med D-vitamin giver den optimale effekt?
Ifølge et nyt studie kan hormonforstyrrende stoffer som bisphenol-A og phthalater sænke niveauet af D-vitamin i blodbanen. I denne tid er det i forvejen svært at få nok D-vitamin, da solen står for lavt, og kosten kun bidrager med minimale mængder. Kombinationen af for lidt D-vitamin og hormonforstyrrende stoffer er yderst uheldig, da mangel på D-vitamin øger risikoen for infektioner, vinterdepression, diabetes, kredsløbssygdomme, knogleskørhed og kræft.
et er almindelig kendt, at brugen af kolesterolsænkende medicin, statiner, kan medføre muskelsmerter og andre muskelforstyrrelser. I henhold til et italiensk studie kan bivirkningerne skyldes, at statiner også hæmmer kroppens egenproduktion af D-vitamin, som på flere fronter har betydning for musklernes sundhed. Selvom statiner tilsyneladende tåles godt, skal man ifølge forskerne være opmærksom på, at statiner også kan være forbundet med mange andre bivirkninger ved at gribe forstyrrende ind i egenproduktionen af både D-vitamin, Q10 og steroidhormoner, der ligesom kolesterol dannes ud fra den samme byggesten via en lang række livsvigtige enzymprocesser.
Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.
Tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.
- med non-alkoholisk fedtleversygdom
Overvægtige børn og unge er blevet et verdensopspændende helbredsproblem, som blev forværret under coronapandemien. Overvægt hænger sammen med mange helbredsproblemer, herunder non-alkoholisk fedtlever, som baner vej for diabetes type-2 og andre alvorlige sygdomme. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan en kost med færre kulhydrater eller den traditionelle Middelhavskost modvirker udviklingen af overvægt og non-alkoholisk fedtlever. Derudover bidrager tilskud med E-vitamin, D-vitamin, fiskeolier og probiotika til at blokere for udviklingen af non-alkoholisk fedtlever via forskellige metaboliske parametre.
- som mange mangler
Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.
Kronisk hoste optræder ofte i kølvandet på virusinfektioner som forkølelse, influenza og COVID-19. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitaminer en udbredt årsag, og at denne mangel forværres under sygdomsforløbet. Da D-vitamin har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar og regulering af de inflammatoriske processer, vil det derfor værre relevant med tilskud af D-vitamin i forebyggelsen af virusinfektioner og som led i behandling af komplikationer som kronisk hoste. Det fremgår blandt andet af to studier, som er publiceret i European Respiratory Journal.
- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme
Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.
Hovedpine, ledsmerter og andre kroniske smerter skyldes i langt de fleste tilfælde myofascial smertesyndrom, som er karakteriseret af smertefulde knudepunkter. Selvom der kan være flere årsager til myofascial smertesyndrom, viser det sig nu, at mangel på sol og D-vitamin er meget udbredt blandt patienterne. Det fremgår af et thailandsk studie, som er publiceret i BMC Nutrition. Det tyder også på, at lokal behandling med magnesium kan have en effekt. Det fremgår af et studie, som er publiceret i BMC Oral Health.
D-vitamin har betydning for knogler, immunforsvaret, muskler, hormonbalancen, blodsukkeret, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Mangel på D-vitamin kan derfor forårsage en lang række sygdomme og tilmed være en nyttig markør for ko-mobiditeter og længden af hospitalsophold. Det fremgår blandt andet af et nyt polsk studie på ældre, som var indlagt på geriatriske afdelinger. Studiet er meget relevant, da den udbredte D-vitaminmangel har alvorlige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som det er ret let og billigt at rette op på med tilskud.
Amerikanske forskere har påvist, at målinger af D-vitamin-niveauerne hos patienter med tidlige stadier af sklerose, kan forudsige udviklingen af sygdommen. Hvis niveauerne er lave, kan det være et tegn på en hurtigere sygdomsudvikling, og at denne udvikling kan dæmpes, hvis disse patienter øger deres indtag af D-vitamin.
Studiet, som er offentliggjort i JAMA Neurology, blev udført på 465 patienter fra mere end 20 forskellige lande. Resultatet viste, at patienterne med de højeste D-vitamin-niveauer havde færre hjernelæsioner (57%) og mindre tilbagefald (57%) end gruppen med lave D-vitamin-niveauer.
Det antages, at over en halv million danskere lider af Hashimotos sygdom, som medfører for lavt stofskifte med ekstrem træthed, kuldskærhed, vægtstigning og et utal af symptomer, fordi cellerne mangler energi. Cirka 100.000 er i behandling, der ofte virker utilfredsstillende, og flertallet har endnu ikke fået den rette diagnose eller hjælp. Men nu viser et nyt studie, at supplerende tilskud med D-vitamin kan lindre sygdommen ved at reducere de antistoffer, som angriber skjoldbruskkirtlen. Tidligere studier viser, at tilskud med sporstoffet selen også har en effekt. Men selvom man spiser sundt, kan det være svært at få nok af netop disse to næringsstoffer, og tilskud bør endelig være i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
I Danmark er der omkring 750.000 patienter, som tager flere lægemidler, og forbruget stiger. Man skal samtidig være opmærksom på, at de enkelte lægemidler kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af ét eller flere næringsstoffer, hvor især skal nævnes forskellige B-vitaminer, C-vitamin, D-vitamin, K2-vitamin, magnesium, kalium, calcium, zink, jern og Q10. Derfor er det under alle omstændigheder vigtigt at være dækket ind med de pågældende næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.
Det er vigtigt at få nok D-vitamin til knogler, immunforsvar, kræftforebyggelse og så videre, men hvis der mangler magnesium, har det ikke den ønskede effekt. Det skyldes, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, så det kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Magnesium regulerer også blodets indhold af D-vitamin, således at det hæves ved lave niveauer og sænkes ved høje niveauer. Det fremgår af et nyt studie fra Vanderbilt University i USA. Ifølge forskerne er denne viden vigtig, da der har været forskellige resultater vedrørende blodets niveau af D-vitamin i forhold til tarmkræft og andre sygdomme. Da magnesiummangel er et udbredt og overset problem, har mange således svært ved at regulere blodets niveau af D-vitamin. Og de risikerer samtidig, at D-vitaminet forbliver ineffektivt i forebyggelsen af en lang række sygdomme.
Magnesium har afgørende betydning for immunforsvaret og regulering af inflammationer, som spiller en særlig rolle i kroppens evne til at takle COVID-19. Populationer, der mangler magnesium, har derfor en større risiko for at blive smittet med COVID-19, og at infektionen bliver livstruende. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, som også afslørede, at magnesiummangel er meget udbredt. Forskerne antager derfor, at en optimering af befolkningernes magnesiumstatus i fremtiden kan bidrage til at beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Man bør samtidig være velforsynet med D-vitamin grundet interaktioner med magnesium.
Samarbejdet mellem de tre essentielle næringsstoffer har afgørende betydning for knogler, kredsløb, nervesystem, hormonsystem og immunsystem. Men hvilken betydning har magnesium for diverse interaktioner, og hvad kan de udbredte mangler medføre?
Menopausen er karakteriseret af en række fysiologiske forandringer og ændringer i hormonbalancen, som er helt naturlige. Men mange kvinder oplever hormonelle ubalancer, der kan medføre vægtforøgelse, omfordeling af fedtmassen med større maver samt øget risiko for knogleskørhed, kredsløbssygdomme, type-2 diabetes og kræft. De hormonelle forandringer kan samtidig påvirke kvindernes status af næringsstoffer som D-vitamin og magnesium, hvor mangler øger risikoen for pågældende sygdomme. Det har nu vist sig, at mangel på D-vitamin og magnesium er meget udbredt blandt denne befolkningsgruppe, og at tilskud med magnesium optimerer niveauet og effekten af D-vitamin. Det fremgår af et spansk studie, som er publiceret i Nutrients.
Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at småbørn får et dagligt tilskud med D-vitamin, glemmer næsten halvdelen af forældrene at følge dette råd. Det fremgår af en større ny dansk undersøgelse. Børnene risikerer ikke alene at få svage knogler, men også øget risiko for infektioner og autisme ifølge anden forskning.
- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme
C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.
- og især de farvede
D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.
Danske forskere har fundet en sammenhæng imellem lavt D-vitaminindhold i blodet og øget risiko for tidlig død. Den alarmerende observation er offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal.
I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitaminhænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.
PCOS, polycystisk ovariesyndrom, er en hormonel ubalance og den mest udbredte årsag til uønsket barnløshed. Sygdommen er også karakteriseret af træthed, sukkertrang, overvægt, maskulin hårvækst samt øget risiko for diabetes type-2. Det viser sig nu, at kvinder med PCOS også har lavere niveauer af D-vitamin i blodet, som kan bidrage til udvikling af sygdommen. Derfor bør alle kvinder med PCOS testes for mangel på D-vitamin og kompensere herfor med relevante tilskud. Det fremgår af et studie fra Saudi Arabien. I forbindelse med forebyggelse af PCOS er det også vigtigt at tage tilskud med D-vitamin, hvis man for eksempel undgår solen, går tildækket eller bor på de nordlige breddegrader.
- og længere ophold
D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.
- og en dårligere prognose for kvinder med brystkræft
Årtiers forskning har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for brystkræft. Mangel på D-vitamin er især udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne det i vinterhalvåret. Men der er også mange kvinder under sydligere himmelstrøg, som mangler D-vitamin på grund af indendørs livsførelse, for meget solcreme eller tildækning. D-vitamin har mange kræftforebyggende egenskaber, og en mangel på vitaminet giver en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder. Det er med andre ord ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin, og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer for at fungere optimalt på naturens præmisser.
- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige
Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.
Forsøgsdyr, som mangler D-vitamin, bliver lettere afhængige af opioider som morfin, hvilket aftager, når de får genoprettet blodets niveau af D-vitamin. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Science Advances. Forskerne antager derfor, at et lavt niveau af D-vitamin også øger risikoen for, at mennesker bliver afhængige af opioider som følge af medicinsk smertebehandling eller anden form for narkomani. I USA er det legale og illegale misbrug af opioider i dag så stort, at man taler om en epidemi. Forskerne ser derfor tilskud med D-vitamin som et supplerende potentiale i behandling af opioidafhængighed.
- og andre inflammatoriske tilstande
Det er ikke tilfældigt, at mange gigtpatienter får det dårligere i vinterhalvåret, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne D-vitamin. Hos patienter med leddegigt er der en direkte sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og neuropatiske smerter på grund af nerveirritation. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of Rheumatic Diseases.
D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.
Et nyt stort studie fra Irland har for første gang afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, D-vitaminmangel er meget udbredt i den ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel. Studiets resultater er i tråd med mindre tidligere studier, som også kobler mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for depression, inklusiv vinterdepression. Det gælder i det hele taget om at være velforsynet med D-vitamin hele året, da det har betydning for mange processer i hjernen samt beskyttelse mod lokal inflammation, som er sat i forbindelse med depressive tilstande.
- som er forbundet med alvorlige komplikationer
Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.
- og tilskud kan redde liv
Mangel på D-vitamin er udbredt, og det medfører en større risiko for at få åreforkalkning, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Da hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan, ser forskerne derfor et stort potentiale i tilskud med D-vitamin, som på sigt kan redde millioner af menneskeliv.
Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.
– og tilstødende komplikationer
Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?
Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.
Ifølge et nyt engelsk studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition, har mangel på D-vitaminunder graviditeten en negativ effekt på det mindre barns sociale udvikling og motoriske færdigheder. Det antages blandt andet, at D-vitaminet spiller en rolle for hjernens udvikling. Derfor skal gravide være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet.
På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients
Antallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.
- især hos drenge
D-vitamin regulerer adskillige processer i hjernen, og det har betydning for barnets udvikling på flere fronter. Ifølge et nyt studie fra University of Queensland i Australien øges risikoen for autisme især hos drengebørn, hvis moderen har manglet D-vitamin under graviditeten. Det skyldes blandt andet, at manglen kan påvirke niveauet af mandlige kønshormoner i hjernen. En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme, og at tilskud kan forbedre hyperaktivitet og andre funktionsnedsættelser hos børn med autisme.
Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.
De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.
- og det er en sundhedsmæssig farlig cocktail
D-vitaminet findes i forskellige former, og der er brug for magnesium under aktiveringen, så vitaminet kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Men magnesiummangel er udbredt, og det betyder, at D-vitaminet forbliver ineffektivt. Det viser sig samtidig, at tilskud med D-vitamin godt nok øger optagelsen af calcium, men ved mangel på magnesium øger det risikoen for åreforkalkning, knogleskørhed, nedsat modstandskraft og metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association.
- af flere årsager
Ifølge en ny opdagelse fra Alberta University i Canada kan mangel på sollys bidrage til den vægtforøgelse, som mange oplever i løbet af vinterhalvåret.
Det skyldes, at vores fedtceller er følsomme over for sollys. Manglen på sollys kan desuden resultere i dårlig søvn samt mangel på D-vitamin, som har andre funktioner inden for stofskiftet.
Det er sundt og livsforlængende at dyrke sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin - bare man ikke bliver forbrændt. For mangel på D-vitamin i blodet hænger sammen med tidlig død, især som følge af hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie fra University of South Australia. Emnet er særdeles aktuelt, da solforskrækkelse, moderne livsførelse, overvægt, mørk hudfarve og det mørke vinterhalvår er medvirkende til, at mangel på D-vitamin er blevet en verdensomspændende epidemi. Da de officielle anbefalinger af D-vitamin desuden ligger ret lavt, bør man i højere grad tilstræbe et optimalt niveau i blodet, så det livsvigtige vitamin kan regulere en lang række genaktiviteter og andre funktioner i alle kroppens celler.
Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?
D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.