Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?
Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer, og én ud af tyve danskere, får tarmkræft på et tidspunkt i livet. Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen anbefalet et undersøgelsesprogram, hvor midaldrende og ældre borgere med et par års mellemrum kan blive undersøgt for tegn på tarmkræft. Hvis sygdommen opdages i de tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Der er således tale om en tidlig diagnose. I forbindelse med selve forebyggelsen af kræft i tyk- og endetarm viser flere undersøgelser, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår, og selen har tilmed en beskyttende effekt mod andre kræftformer. Det er samtidig problematisk, at jorden er udpint, og at selenmangel er så udbredt.
Forekomsten af inflammatoriske tarmsygdomme som ulcerøs colitis er stigende, og kosten har stor betydning. Men selvom man spiser sundt, kan det godt være svært at få nok selen, da jorden er selenfattig i vores del af verden. Det tyder samtidig på, at selentilskud til patienter med ulcerøs colitis kan reducere sygdommens aktivitet og forbedre livskvaliteten.
Selener et livsvigtigt sporstof, der påvirker forekomsten og udviklingen af flere kræftformer, herunder livmoderhalskræft, som er en af de mest udbredte kræftformer. Livmoderhalskræft behandles ofte med en kombination af strålebehandling og kemoterapi, hvor bivirkningerne påvirker knoglemarv og dannelsen af blodplader og blodceller. Men det tyder nu på, at tilskud med selengær modvirker disse bivirkninger uden at forstyrre behandlingerne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers of Nutrition.
Hjernen er særlig sårbar over for oxidativ stress og lokale inflammationer, som skaber grobund for Alzheimers sygdom og andre neurologiske sygdomme. Men det viser sig, at nogle særlige selenholdige antioxidanter beskytter hjernens neuroner mod de skadelige påvirkninger. Derudover kan selentilskud forbedre kognitive tests hos patienter, som lider af mild kognitiv svækkelse samt Alzheimers sygdom. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients.
Når vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.
- og det øger behovet for antioxidanter
Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.
Almindelig sport er sundt, men hård træning og elitesport kan forårsage fysiske skader, infektioner, kroniske inflammationer og alvorlige sygdomme, hvis der opstår oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der grundet den øgede iltomsætning, er for mange frie radikaler, som skader celler og væv. Oxidativ stress er også forbundet med nedsat præstationsevne, dårlig restitution og hurtigere aldringsprocesser. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter, hvor C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 samt omega-3 fedtsyrerog gurkemeje har den bedste evne til at forebygge de sundhedsskadelige følgevirkninger og fremme restitutionen. Det kan også være relevant med tilskud i rette doser, hvis man vil øge den fysiske og mentale præstationsevne. Det fremgår af en oversigtsartikel publiceret i Nutrients.
- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser
Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.
Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.
I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.
- som kan bidrage til langt færre tilfælde af hjertedød
Q10 og selen er kraftige antioxidanter, der har betydning for hjertet, kredsløbet og energiomsætningen. Men egenproduktionen af Q10 daler med alderen, og selenmangel er udbredt. Et tidligere svensk studie har vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre halverede tilfælde af hjertedød.
Nu viser et nyere svensk studie, at tilskud med Q10 og selen også øger ældres dannelse af hormonet IGF-1, som har mange funktioner i kroppen. De svenske forskere antager nu, at dette er med til at reducere risikoen for hjertedød blandt ældre.
- og forlænge levetiden
Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter hjertet og kredsløbet. Men det er svært at få nok gennem kosten. Ifølge et nyt amerikansk studie på mus kan tilskud med selen sætte skub i de metaboliske processer og beskytte mod overvægt. Et tidligere svensk studie på ældre mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på livskvaliteten og levetiden.
Nyrerne renser blodet, og deres funktion er afgørende for kredsløbet og det gode helbred. Normale cellefunktioner, også i nyrerne, er afhængige af en række selenholdige proteiner og co-enzym Q10. Men man har fundet mangler på begge stoffer hos ældre i mange områder af verden. Inklusive Europa. Derfor har et hold forskere fra Sverige lavet et studie, hvor de først så nærmere på kroppens selenstatus og nyrefunktion hos en gruppe ældre mennesker. Derefter gav man nogle af deltagerne tilskud med selengær og Q10 i omkring 4 år. Det viste sig, at den gruppe, der fik de to tilskud, på flere parametre opnåede en bedre nyrefunktion end placebogruppen. De to tilskud tilskrives en positiv effekt på cellernes energiomsætning, inflammation og oxidativ stress. Studiet er publiceret i Nutrients.
Fysiske traumer og kritiske sygdomme er forbundet med inflammationer og oxidativ stress, hvor frie radikaler kan forårsage livstruende skader på celler og væv. Det antages således, at traumer er årsag til hvert tiende dødsfald. Men det tyder nu på, at tidlig behandling med sporstoffet selenkan forkorte hospitalsindlæggelser, inklusive dage på intensivafdeling, og reducere den samlede dødelighed. Det fremgår af et studie publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan selen fungerer som en enestående antioxidant med anti-inflammatoriske egenskaber, der beskytter celler og væv.
Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.
Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.
Behovet for sporstoffet selen stiger under graviditet og amning, da det indgår i en række proteiner, som har en særlig opbyggende rolle, samt en række antioxidanter, der beskytter barnets organer og væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, fremgår det, at mangel på selen under graviditeten blandt andet kan medføre oxidativ stress, væksthæmning og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets udvikling, kognitive færdigheder og helbred. Forfatterne kommer desuden ind på, at mødres alkoholmisbrug får større helbredsmæssige konsekvenser ved selenmangel. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og andre dele af verden.
I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.
- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.
Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.
Selen har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, cellernes beskyttelse og andre livsvigtige funktioner, som internationale ernæringsforskere har fået mere fokus på. Det gælder også de nye nordiske næringsstofanbefalinger, hvor mænd og kvinder nu bør indtage 50 procent mere selen i forhold til tidligere anbefalinger. Samtidig viser det sig, at jordens selenindhold i Norden er ret lavt, hvilket afspejler sig i afgrøder som korn samt mejeriprodukter, æg og kød. Derfor er det nu blevet endnu vanskeligere at få nok selen gennem kosten i henhold til de nye anbefalinger. Så hvor meget selen skal vi egentlig have?
Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.
- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne
Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.
