- og mange patienter får forkert behandling

På verdensplan er forhøjet blodtryk den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald. Derfor kan det redde liv at satse på reel forebyggelse gennem sund levevis og relevante tilskud i tide.

Ifølge et nyere studie fra Holstebro Kommune, som blev foretaget blandt 3.000 midaldrende borgere, har hver anden blodtryksproblemer, som især relaterer til forhøjet blodtryk. Halvdelen af de borgere, der allerede er i blodtryksbehandling, har stadig forhøjet blodtryk. Ifølge professor Erling Bjerregaard Pedersen bør afsløringerne føre til nye og anderledes indsatser mod forhøjet blodtryk.
Ubehandlet kan forhøjet blodtryk medføre blodprop i hjernen, hjerneblødning, hjertelidelser og nyresygdomme.
Forhøjet blodtryk rammer stadig flere. Da aldringsprocesser, kost, levevis og livvidde har afgørende betydning, kan vi heldigvis gøre meget i selve forebyggelsen. Det er også en god ide at måle sit blodtryk med jævne mellemrum, da forhøjet blodtryk ikke altid kan mærkes.

- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for

Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.

Mange ældre sover dårligere, og der er også en tendens til, at blodtrykket stiger. Heldigvis kan tilskud med melatonin rette op på begge dele. Melatonin kan også forbedre søvnen, hos folk, der tager beta-blokkere mod forhøjet blodtryk. Men hvad er melatonin egentlig for et stof, og hvorfor kan ældre have særlig glæde af tilskud?

En metaanalyse udgivet i tidsskriftet Neurology med knap 55.000 deltagere har vist, at tilskud af visse B-vitaminer kan sænke blodets indhold af homocystein og dermed risikoen for at få et slagtilfælde, hvilket vil sige en forstyrrelse af hjernens blodforsyning.

Undersøgelsen viste også, at risikoen for at få et slagtilfælde er påvirkelig af en række andre faktorer såsom hvor hurtigt kroppen optager B-vitaminer, men også af mængden af folinsyre eller B12-vitamin i blodet, og om personen har en nyresygdom eller forhøjet blodtryk.

Forhøjet blodtryk, som mange har uden at vide det, er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en daglig indtagelse af tre gram omega-3 fedtsyrer kan sænke blodtrykket. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Journal of the American Heart Association. Man kan blandt andet få denne mængde omega-3 fedtsyrer ved at spise en stor sildemad eller tage tilskud i en god kvalitet.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

- man skal også skrue op for kalium

Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales at skære ned for saltet, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Det såkaldte DASH-studie (dietary apporaches to stop hypertension) har netop påvist, at en systematisk ændring af kosten med et øget indtag af fibre, magnesium, calcium og især mere kalium kan sænke blodtrykket betydeligt. Man skal derfor være ekstra opmærksom på at få nok kalium gennem fødevarer eller tilskud og især vogte sig for al den salt, der gemmer sig i industrielt forarbejdede fødevarer.

Mange har forhøjet blodtryk uden at vide det, og forhøjet blodtryk er en udbredt årsag til slagtilfælde og tidlig død. Ikke desto mindre har folk med forhøjet blodtryk, der tager tilskud med folinsyre sideløbende med deres medicin, en væsentlig lavere risiko for at få slagtilfælde.

Mangel på K2-vitamin øger risikoen for stive arterier og åreforkalkning, som er den hyppigste dødsårsag i verden. Det fremgår af to nye studier, som har været offentliggjort i American Journal of Hypertension og Nephron. Et andet studie, som er publiceret i Clinical Nutrition, afslører, at et dagligt tilskud med K2-vitamin reducerer risikoen for tidlig død forårsaget af hjertesygdomme. Før i tiden fik vi meget mere K2-vitamin gennem fermenterede fødeemner, som derfor fortjener et comeback. Det er også vigtigt at kende forskel på K1-vitamin og K2-vitamin.

Den hyppigste dødsårsag i Danmark og resten af den vestlige verden er åreforkalkning, hvor hjertet er særlig sårbart. Men fødevarer, som er rige på kalium, såsom bananer, kartofler, avokado og mandler kan beskytte mod sygdommen, som udvikles over mange år. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra Universitetet i Birmingham, Alabama, USA. Man skal desuden være opmærksom på, at for meget salt samt vanddrivende medicin kan dræne kroppen for kalium.

Ja, det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Free Radical Biology & Medicine. Det tyder således på, at mangel på selen via forskellige mekanismer reducerer nyrernes udskillelse af natrium, hvilket fører til forhøjet blodtryk. Studiets resultat er meget relevant, da forhøjet blodtryk og tidlig død som følge heraf er et stigende problem på verdensplan. Samtidig er selenmangel også et stigende problem, da det antages, at op til en milliard mennesker mangler dette livsvigtige sporstof, primært på grund af selenfattige jordbundsforhold, som findes i store dele af Kina, i Europa og mange andre steder i verden.

Da hjertekarsygdomme er en af de største dødsårsager, gælder det bare om at få nok magnesium. For ifølge et nyt studie er et lavt niveau af magnesium i blodet forbundet med øget risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og diabetes 2.

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.

Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.

– og især ved metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2

Millioner af overvægtige mennesker lider af et forstyrret blodsukker og metabolisk syndrom – ofte uden at vide det. Ifølge et nyt studie har mennesker med metabolisk syndrom en signifikant mangel på E-vitamin. Det er et alvorligt helseproblem, da E-vitamin har betydning for leveren, kredsløbet, nervesystemet og beskyttelse af kroppens celler mod oxidativ stress og kræftfremkaldende stoffer. Ifølge studiet, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, er de sædvanlige målinger af kroppens E-vitaminstatus desuden misvisende.

Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University kan noget mere sol og D-vitamin forebygge blodpropper ved at genoprette skader på kredsløbet, som opstår på grund af forhøjet blodtryk, diabetes og åreforkalkning. I vinterhalvåret står solen dog for lavt på vore breddegrader til, at vi kan danne vitaminet, og derfor er tilskud en oplagt løsning. D-vitaminet har i det hele taget mange funktioner inden for kredsløbet, som vi bør passe og pleje hele livet.

I kroppen virker kalium i et livsvigtigt samspil med natrium, der findes i almindeligt salt. Men vi får let for meget salt, som også gemmer sig i industrielt forarbejdet mad. Samtidig er indtaget af kalium gennem grønsager ofte for lavt. Dette øger risikoen for forhøjet blodtryk og slagtilfælde. Ikke desto mindre har personer, der indtager natriumreduceret salt en mindre risiko for at få slagtilfælde og dø. Det fremgår af et nyt stort kinesisk studie. Derfor antager forskerne, at denne type salt kan være en enkel og billig måde at forbedre folkesundheden. Så hvad betyder balancen mellem kalium og natrium egentlig for helbredet?

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

Hvor svært kan det være, må man spørge sig selv efter at have set resultaterne af en undersøgelse fra 2008 som viser, at ikke-rygende mænd, der motionerer regelmæssigt og i øvrigt ikke er overvægtige, lever længere.

Der skal nok være nogle inkarnerede rygere med hang til fed mad og håndbajere, som aldrig har haft eller nogensinde vil have ambitioner om at leve længe. Er man derimod - som mand i dette tilfælde - interesseret i at blive mindst 90 år, er opskriften såre enkel: Nul røg, regelmæssig motion, ingen overvægt, undgå sukkersyge og hold blodtrykket nede, hvor det hører hjemme. Så skulle chancerne ifølge forskerne være særdeles gode for at kravle højt op på aldersstigen.

Metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes, breder sig som en epidemi. Tilstanden er karakteriseret af overvægt, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol på grund af et forstyrret sukkerstofskifte. Kosten har stor betydning, og man har nu fundet en direkte sammenhæng mellem indtaget og serums niveau af B6-vitamin, folinsyre (B9-vitamin) og B12-vitamin. Det fremgår af et større amerikansk befolkningsstudie, publiceret i Jama Network Open. Forfatterne kommer også ind på, hvordan disse B-vitaminer bidrager til at forbedre sukkerstofskiftet og forebygge metabolisk syndrom.

Kaliummangel er udbredt. Det er samtidig velkendt, at et øget indtag gennem kosten nedsætter risikoen for forhøjet blodtryk, som er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det er dog mindre velkendt, at kalium har en afgørende betydning for blodsukkeret og forebyggelsen af diabetes. Dette gælder også i forbindelse med bivirkninger fra vanddrivende medicin. Men hvor meget kalium har vi egentlig brug for – og hvad betyder balancen mellem kalium og natrium (salt) for helbredet?

Q10 er et fedtopløseligt coenzym, der findes i alle kroppens celler, på nær de røde blodlegemer.
I cellernes små kraftstationer, som hedder mitokondrier, omdannes kulhydrater, protein og fedtsyrer til energi ved hjælp af Q10 og den ilt, som vi indånder. Først bidrager Q10 til, at energien deponeres som kemisk energi, der kaldes for ATP (adenosintrifosfat). Dernæst sørger Q10 for, at energien frigives i takt med cellernes skiftende energibehov.
Cellerne i hjertet, hjernen, musklerne, leveren, nyrerne og sæd indeholder særlig mange mitokondrier og særlig meget Q10, da disse væv er særlig energikrævende. Q10 er desuden en vigtig antioxidant, som blandt andet beskytter cellerne og mitokondrierne mod DNA skader. Vi danner selv det meste Q10, men evnen forringes med alderen.

Mange lider af kronisk hjertesvigt - ofte uden at vide det. Ikke desto mindre har adskillige studier efterhånden vist, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og redde liv. Det fremgår blandt andet af en ny artikel publiceret i Pharmacologic Therapy, hvor studierne er opsummeret, og hvor det fremgår, at Q10 bør være i en kvalitet, der kan optages i kroppen.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

På blot fire måneder har tilskud med store doser D-vitamin reduceret arteriel stivhed hos unge, overvægtige afroamerikanere, der ellers var sunde. Det fremgår af et studie fra Georgia, USA. Studiet viste desuden, at de forsøgsdeltagere, der blot tog de officielle anbefalinger D-vitamin, fik mere arteriestivhed. Meget tyder derfor på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er for lave i forebyggelsen af arteriestivhed og åreforkalkning. Det viser sig desuden, at folk med mørk hud, folk der bor på de nordligere breddegrader, overvægtige, ældre, diabetikere samt de, der bruger for meget factorcreme, har en større risiko for at danne for lidt D-vitamin.

Forhøjet blodtryk rammer stadig flere og er på verdensplan den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald. Forskere fra Kina har nu fundet, at tilskud med folinsyre i kombination med blodtryksmedicin kan reducerer risikoen for slagtilfælde med næsten 75 procent. Man skal samtidig være opmærksom på, at mange har forhøjet blodtryk uden at vide det, og at der er mange faktorer, som forårsager mangel på folinsyre eller en dårlig udnyttelse af vitaminet.

– som ofte kan afhjælpes med enkle kostændringer og relevante tilskud

Antallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.

Ny forskning bekræfter den længerevarende mistanke, at et lavt D-vitaminniveau kan forårsage forhøjet blodtryk og øge risikoen for hjerteanfald og herunder slagtilfælde. For hver 10% forøgelse af blodets D-vitaminindhold faldt risikoen for blodtryksforhøjelse med 8,1%.

Tidligere observationsundersøgelser har tydet på, at der fandtes en sådan sammenhæng mellem D-vitaminniveauet og hjerte-karsygdom, men korrelation er ikke kausalitet. Med andre ord. At de to fænomener eksisterer samtidig beviser ikke, at D-vitaminmangel er årsagen. Derudover har kontrollerede lodtrækningsforsøg givet uklare resultater. Der har derfor været behov for en meget stor undersøgelse, der kunne fjerne tvivlen og bevise sammenhængen, hvis den var reel, og det er nu sket.

Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.