Alzheimers sygdom, som kommer snigende, er den største årsag til demens hos ældre og en af de største dødsårsager. Kosten har stor betydning i forebyggelsen. Således kan høje koncentrationer af omega-3fedtsyren DHA i blodet halvere risikoen for at udvikle Alzheimers. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Omega-3 fedtsyren DHA findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. DHA findes også i alle vores cellemembraner - herunder nervecellerne, hvor fedtsyren har afgørende betydning for vores generelle helbred og kognitive evner. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder alt for lidt omega-3, så hvor meget har vi egentlig brug for?

B3-vitamin spiller en central rolle for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed. Flere studier tyder på, at mangel på B3-vitamin øger risikoen for demens, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og skizofreni. Derudover viser epidemiologiske studier, at diæter uden B3-vitamin er forbundet med aggressioner og øget forekomst af drab. Mangel på B3-vitamin kan blandt andet skyldes kostmæssige og miljømæssige faktorer. Der tyder samtidig på, at nogle har et større behov på grund af genetiske variationer og dårlig udnyttelse. Man skal også være opmærksom på, at der er stor forskel på tilskud.

Cholin hører til B-vitaminerne, og det er nødvendigt for centralnervesystemet, energiomsætningen, fedtstofskiftet og flere andre funktioner. Det tyder dog på, at cholin er et mere eller mindre glemt næringsstof, og at udbedte mangler nu sættes i forbindelse med både Alzheimers sygdom og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et studie fra det videnskabelige tidsskrift Aging Cell.

På verdensplan rammes et stigende antal af demens. Men det tyder nu på, at D-vitamin kan bremse de degenerative processer i hjernen. Det fremgår af et studie fra University of South Australia. Forskerne har således fundet en direkte forbindelse mellem udbredt mangel på D-vitamin og udvikling af demens. Forskerne antager samtidig, at en optimering af D-vitamin i blodet kan modvirke millioner af demenstilfælde på verdensplan. Det bør samtidig tilføjes, at behovet for D-vitamin er individuelt, og at mange har brug for mere end de officielle anbefalinger.

I takt med at der kommer flere ældre mennesker, er der også flere, som lider af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Tilskud med D-vitamin kan dog hjælpe med at forebygge eller bremse udviklingen af demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Alzheimer´s & Dementia: Diagnosis, Assessment & Disease Monitoring. Man bør samtidig tilstræbe optimale niveauer i blodet gennem hele livet, da demenssygdomme ofte er adskillige år om at udvikle sig. D-vitamin har i det hele taget mange funktioner i forbindelse med hjernesundheden.

- og antioxidanter som selen, Q10 og melatonin spiller en rolle i forebyggelse og behandling

Der er en sammenhæng mellem depression, demens og Alzheimers sygdom. Det tyder samtidig på, at kronisk stress bidrager til oxidativ stress og beskadigelse af hjerneceller. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Antioxidants, ser forskerne nærmere på følgerne af oxidativ stress i hjernen. Forskerne ser også nærmere på, hvordan antioxidanter kan inddrages i forebyggelse og behandling af Alzheimers sygdom, og hvordan de mest lovende resultater er set ved selen, Q10, melatonin, E-vitamin, gurkemeje og polypheloler. I forbindelse med depression har man observeret det største potentiale ved selen, zink, E-vitamin, gurkemeje og safran.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af Alzheimers og andre demenssygdomme. Det tyder dog på, at ældre, som tager en daglig multivitamin kan forbedre hukommelsen og bremse det kognitive forfald. Det fremgår af en større meta-analyse, som er publiceret i Journal of Clinical Nutrition. Det tyder i det hele taget på, at ældre ofte har et større behov for visse vitaminer og mineraler grundet en dårligere optagelse, forringede enzymfunktioner, oxidativ stress og indtagelse af medicin, som forstyrrer udnyttelsen. Så hvilken effekt har diverse vitaminer og mineraler egentlig på hjernesundheden?

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har flere funktioner i hjernen og nervesystemet. Det viser sig tilmed, at midaldrende, som spiser mere fed fisk eller tager tilskud med fiskeolier, får forbedret hjernens struktur og de kognitive evner. Det fremgår af et studie, publiceret i Neurology. Resultaterne er opsigtsvækkende, da kognitiv svækkelse og demenssygdomme er et stigende problem på verdensplan, som rammer millioner af mennesker. Studiet er desuden i tråd med et tidligere studie, der viser, at høje koncentrationer af DHA i de røde blodlegemer kan halvere risikoen for Alzheimers.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.

Det er der meget der tyder på. For ældre, som har taget en daglig multivitamin gennem flere år, havde en langt mindre risiko for at udvikle demens, Alzheimers sygdom og andre tegn på kognitivt forfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Alzheimer´s and Dementia: The Journal of the Alzheimer´s Assosiation. Studiet er i tråd med tidligere studier, der blandt andet afslører, hvordan de forskellige vitaminer og mineraler øger hjernens blodgennemstrømning og beskytter neuronerne. Det kan desuden svare sig at vælge multivitaminer i en god kvalitet, som sikrer, at næringsstofferne optages.

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

Hjernens neuroner indeholder ret store mængder C-vitamin, som har flere funktioner i opretholdelsen af et sundt nervesystem. Det viser sig nu, at mangel på C-vitamin kan påvirke neuronernes signalering i hjernen. Det betyder også, at mangel på C-vitamin kan forringe ældres hukommelse og andre kognitive færdigheder. Det fremgår af et studie fra Flinders University i Australien.
Da mild kognitiv svækkelse er meget udbredt blandt ældre og kan være en forløber for demens, er det derfor relevant at få nok C-vitamin gennem hele livet.

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af demens og dør som følge heraf. Men hvis man indtager mere magnesium gennem kosten end de officielle anbefalinger, tyder det på, at hjernen holdes mere intakt, og at det forebygger demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i European Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre er småtspisende eller tager forskellige former for medicin, som hæmmer kroppens optagelse og udnyttelse af magnesium. Så hvilken effekt har magnesium egentlig på hjernen og nervesystemets funktioner? Og hvor meget magnesium har vi brug for, hvis hjernen skal holdes skarp hele livet?

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

Der kommer flere ældre på verdensplan, og flere rammes af Alzheimers, som er den hyppigste årsag til demens. Derfor bør der være mere fokus på dette stigende helseproblem, som har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger. Ifølge en ny meta-analyse, ser det ud til, at tilskud med B-vitaminer kan forebygge eller forsinke det milde kognitive forfald hos ældre, som kan være tidlige tegn på Alzheimers. Det er tilmed en billig behandling med et stort potentiale for fremtiden.

Mangel på B12-vitamin hænger sammen med træthed, dårlig hukommelse, forringelse af andre kognitive funktioner og svind af hippocampus i hjernen. Ved mangel på B12-vitamin kan tilskud dog forbedre de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.