Som bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, bidrager til den katastrofale udvikling. I en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitaminets mange funktioner i forbindelse med regulering af blodsukker, mæthed, vægt samt forebyggelse af diabetes 2. Man skal samtidig være opmærksom på, at overvægtige og diabetikere kan have et øget behov for D-vitamin, og at der er brug for magnesium til aktivering vitaminet.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Da der i dag er flere ældre, som gerne vil klare sig selv så længe som muligt, har et forskerhold fra Tufts University i USA set nærmere på de risikofaktorer, som nedsætter mobiliteten. I denne forbindelse fandt forskerholdet, at mangel på K-vitamin er et alvorligt problem. Desuden peger anden forskning på, at mangel på K-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin.

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

D-vitamin har betydning for musklernes funktion og en normal muskelstørrelse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er udført på Westmead Institute for Medical Research i Sidney. Mangel på D-vitamin kan altså resultere i en dårlig muskelfunktion, som også inkluderer en dårligere kondition, muskelspændinger og tab af muskelmasse.

Selen er et sporstof, som indgår i over 30 livsvigtige selenproteiner med mange forskellige funktioner. For første gang har en undersøgelse af mexicanske børn nu afsløret, at mangel på selen er forbundet med en senere udvikling af kønshår og kønsorganer hos drenge. Det er samtidig et faktum, at jordbunden i Mexico er fattig på selen, og det påvirker hele fødekæden. Det samme gør sig gældende i Europa, og derfor har landmænd i årtier givet deres husdyr tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge en række mangelsygdomme. Spørgsmålet er nu, hvor meget selenmangel påvirker den dårlige fertilitet, som man har observeret hos mange mænd. For det antages, at mellem 500 millioner og en milliard mennesker ikke får nok selen gennem kosten.

Diabetes breder sig som epidemi, og endnu flere er ramt af forstadiet metabolisk syndrom, der forårsager insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde. Siden 1970´erne er diabetikere blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en nyt dansk studie, at det er bedst med en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer. De bør desuden være opmærksomme på at få nok næringsstoffer som chrom, D-vitamin og magnesium, som understøtter reguleringen af blodsukkeret, samt B12-vitamin og Q10 ved indtagelse af diabetesmedicin og kolesterolsænkende statiner.

Mangel på zink i kosten kan forstyrre immunforsvaret og øge risikoen for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste sygdomme – lige fra eksem, til gigt, diabetes og kræft. Zinks underliggende mekanismer har hidtil været ret ukendte. Men ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology, har en gruppe forskere nu afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt af flere årsager.

– som ofte kan afhjælpes med enkle kostændringer og relevante tilskud

Antallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.

Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.

Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.

- med risiko for degenerative sygdomme og tidlig død

Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.

Melatonin er mest kendt som et søvnhormon og en kraftig antioxidant. Ifølge et nyt studie kan melatonin også forbedre tilstanden hos rotter, der har fået hjerterytmeforstyrrelser med risiko for hjerteanfald. Melatonins evne til at forbedre hjertefunktionen er dog ikke som antioxidant, og det undrede forskerne. Det nye studie blev præsenteret under et årligt møde for American Physiological Society (APS) i Orlando, Florida. Melatonin har altså mange livsvigtige funktioner. Men egenproduktionen falder med alderen. Det kan ikke alene gå ud over søvnkvaliteten men også hjertet og cellernes trivsel.

Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.

- og de ved det ikke

Den globale opvarmning og klimadebatten har medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Selvom intentionerne er gode, kan det dog medføre alvorlige sundhedsproblemer. Et spansk studie af vegetarer og veganere har nu afsløret, at 11 % af deltagerne havde en subklinisk eller klinisk mangel på B12-vitamin. Dette er i tråd med tidligere studier. Da manglen kommer snigende, er det ofte svært at se sammenhængen, når de forskellige symptomer melder sig grundet blodmangel eller forstyrrelser fra nervesystemet. Manglen kan desuden medføre øget risiko for nedsat fertilitet og udviklingsforstyrrelser hos fostre. Derfor anbefaler Dansk Vegetarisk Forening da også, at veganere og vegetarer tager tilskud.

Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.

I de vestlige lande indtages der mange flere omega-6 fedtsyrer, primært i form af linolsyre fra vegetabilske olier og industrielt forarbejdede fødevarer som margarine, pomfritter, chips og færdigretter. Et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Physiology afslører, at det kan være skadeligt under graviditeten og øge risikoen for komplikationer og udviklingsforstyrrelser hos barnet. Tidligere undersøgelser viser, at for meget omega-6 øger risikoen for inflammationer og hjertekarsygdomme. Det er samtidig vigtigt, at omega-6 er i balance med omega-3, hvad enten man er gravid eller ej.

Kom endelig ud i sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin. Det er også relevant tage stærke tilskud i vinterhalvåret, eller hvis man af andre årsager ikke får nok sol. For det viser sig, at mangel på D-vitamin kan føre til hjertesvigt på grund af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin kan reducere hjertets evne til at optage blodsukker og medføre en sygelig forstørrelse af hjertet. Det fremgår af et indisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research. Forskerne ser derfor et stort potentiale i at anvende D-vitamin som led i forebyggelse og behandling af hjertesvigt samt insulinresistens og diabetes, der breder sig som en epidemi.

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige, da de indgår i opbygningen af cellemembraner og en lang række biokemiske funktioner. Under graviditeten er der et særligt behov for omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA af hensyn til barnets vækst og hjerneudvikling. Fiskeolier indeholder netop EPA og DHA, og tilskud i det tredje trisemester af graviditeten kan forlænge svangerskabet og øge fødselsvægten hos nyfødte. Det fremgår af et skandinavisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier af gravide, hvor indtaget af fiskeolier kan reducere risikoen for tidlig fødsel og komplikationer som udviklingsforstyrrelser og dødsfald.

Patienter, som tager glukosamin mod slidgigt, får en sidegevinst, da risikoen for hjertekarsygdomme reduceres. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Når man vælger et glukosaminprodukt, skal man desuden sikre sig, at det er i lægemiddelkvalitet og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.

Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.