- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

– og hvorfor er manglen så udbredt?

Mangel på B12-vitamin kan blandt andet medføre perniciøs anæmi, som ifølge WHO er et globalt sundhedsproblem. B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset. Derfor kan mangler også medføre invaliderende skader. Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage B12-vitamin fra kosten. Sygdommen er livstruende, men svær at diagnosticere, og mange lades i stikken. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk, skrevet af seniorlektor Heidi Seage, som er tilknyttet Pernicious Anaemia Society. Klimadebatten har desuden medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Men den plantebaserede kost medfører også en risiko for alvorlig B12-vitaminmangel, der kommer snigende, hvorfor det ofte er svært at se sammenhængen. Diabetesmedicin kan også medføre mangel på det livsvigtige vitamin.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

Hvis indtaget af B2-vitamin gennem kosten er omkring det dobbelte i forhold til de officielle anbefalinger, medfører det signifikant færre tilfælde af migræneanfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Neurology. Tidligere studier viser også, at større tilskud med B2-vitamin har en positiv effekt. Man skal desuden være opmærksom på de faktorer, der forringer udnyttelsen af B2-vitamin.

et er almindelig kendt, at brugen af kolesterolsænkende medicin, statiner, kan medføre muskelsmerter og andre muskelforstyrrelser. I henhold til et italiensk studie kan bivirkningerne skyldes, at statiner også hæmmer kroppens egenproduktion af D-vitamin, som på flere fronter har betydning for musklernes sundhed. Selvom statiner tilsyneladende tåles godt, skal man ifølge forskerne være opmærksom på, at statiner også kan være forbundet med mange andre bivirkninger ved at gribe forstyrrende ind i egenproduktionen af både D-vitamin, Q10 og steroidhormoner, der ligesom kolesterol dannes ud fra den samme byggesten via en lang række livsvigtige enzymprocesser.

Magnesium indgår i en lang række enzymprocesser, som involverer energiomsætningen og musklernes arbejde under sportspræstationer. Tilskud kan derfor være relevant i forbindelse med udholdenhedssport som cykling, hvor det har en beskyttende effekt mod muskelskader. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som blev udført under cykelløbet Vuelta de España. Studiets resultater er i tråd med et tidligere studie på basketballspillere. Tilskud med magnesium bidrager også til at forebygge oxidativ stress, som kan opstå ved overdreven træning og elitesport, og som på sigt er meget sundhedsskadeligt.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

- og mangel på melatonin, spiller en afgørende rolle

Den moderne levevis bevirker, at kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange vænner sig til det, mere eller mindre. Men den kroniske søvnmangel er meget sundhedsskadelig, da den er forbundet med hurtigere aldringsprocesser og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Communication Biology. Gennem de sidste årtier har adskillige studier afsløret, hvordan hormonet melatonin optimerer søvnen og virker som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne. Således kalder en af verdens førende melatoninforskere, Dr. Walter Pierpaoli, melatonin for et mirakelhormon, der udsætter aldringsprocesserne på flere fronter. I det følgende står der mere om aldringsprocesserne, hvordan man kan optimere sin melatoninproduktion, og hvorfor tilskud kan være en befriende løsning, der også har en positiv indflydelse på helbredet og livslængden.

Mange kvinder tager for meget på under graviditeten, og de har svært ved at smide de overflødige kilo efter fødslen. En af årsagerne kan være udbredt mangel på B12-vitamin, som har betydning for et normalt fedtstofskifte. Det fremgår af et nyt studie, som blev præsenteret under en årlig konference for en international sammenslutning af endokrinologer. Forskerne påpeger derfor, at det er relevant med B12-vitamintilskud under graviditeten, da overvægten på sigt kan have sundhedsmæssige konsekvenser, herunder diabetes 2. De følelsesmæssige konsekvenser af overvægten kan også være store.

Vi ved alle, at calcium er godt for knoglerne, og mange tager tilskud for at forebygge knogleskørhed. Vi får også en del calcium gennem mejeriprodukter. Men for meget calcium gennem tilskud kan fordoble risikoen for at dø af kræft. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Annals of Internal Medicine. Tidligere studier afslører, at for meget calcium også øger risikoen for åreforkalkning samt inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at calcium er i balance med magnesium, så det meste calcium havner i knoglerne og ikke laver ravage i blodkarrene og andre celler, som bør være næsten calciumtomme.

- og dermed risikoen for åreforkalkning

Åreforkalkning er på verdensplan den hyppigste dødsårsag som følge af hjertesvigt eller slagtilfælde. Åreforkalkning kan også give symptomer som åndenød, lægsmerter, impotens og dårlig hukommelse, fordi organer og væv underforsynes med blod og ilt. Da sygdommen udvikles langsomt, og mange er uvidende om den, før det er for sent, gælder det om at forebygge i tide. Her kan fire gram fiskeolier om dagen sænke niveauet af triglycerider, der anses for farligere end det udskældte kolesterol. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation. Man bør samtidig behandle de indirekte årsager til det forhøjede triglyceridniveau – herunder overvægt, metabolisk syndrom og diabetes 2, hvor det i virkeligheden er for mange kulhydrater, som forårsager fedtlever og en sygelig overproduktion af triglyderider. Men triglycerider kan også være sundhedsfremmende, og det ser vi nærmere på, da der er meget forvirring på området.

- så læs mere om bedste enzymer, vitaminer og mineraler til energien

Vi har alle sammen brug for masser af energi til humøret og dagens gøremål. Det kræver selvfølgelig et stabilt blodsukker, dagslys, motion og en god nats søvn. Men hvor kommer de energigivende stoffer i maden egentlig fra? Og hvorfor er Q10 og særlige vitaminer og mineraler så afgørende for energiomsætningen og vores fysiske og mentale overskud? Det fremgår blandt andet af en artikel, som netop er publiceret i Medical News Today. Ja mangler vi blot et enkelt næringsstof, kan det gå ud over stofskiftet, energiniveauet og vægtreguleringen. Men det kan der heldigvis kompenseres for, så vi får det nødvendige energiboost.

- og mangler øger risikoen for angst, depression, demens, Alzheimers sygdom, autisme, skizofreni og andre neurologiske sygdomme