Omega-3 fedtsyrerne tilhører en gruppe flerumættede fedtsyrer, hvor omega-3 betegnelsen betyder, at de har en dobbeltbinding på det tredje kulstofatom i den centrale kulstofkæde. Omega-3 fedtsyrerne giver energi, og de indgår i alle cellemembraner og adskillige biokemiske processer. Den type, der hedder ALA (alfalinolen-syre), kaldes livsvigtig, da vi ikke kan danne den selv. Og derfor skal vi have den tilført fra kosten. Ved hjælp af enzymer kan ALA omdannes til EPA (eicosapentaensyre) og herfra til DHA (docosahexaensyre) og videre til nogle hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner (E3).
Omdannelsen af ALA til EPA og DHA sker ofte sparsomt, måske på grund af manglende enzymer. Derfor antages det, at mange har mere glæde af at få EPA og DHA direkte fra kosten (især fed fisk) eller tilskud (fiskeolier). Hjernen hos mennesker og dyr indeholder store mængder omega-3 og omega-6, som giver integritet i det neurologiske netværk. DHA (og EPA) har særlig stor betydning for en enzymaktivitet kaldet NOS (nitrogenoxidsyntase-aktivitet), der er vigtig for hukommelse og indlæring. Omega-3 fedtsyrerne virker desuden i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig. Der er for eksempel en direkte konkurrence mellem EPA og arakidonsyre (omega-6) om dannelse af de hormonlignende stoffer kaldet prostaglandiner, der regulerer inflammationer og andre processer i kroppen.
Læs videre