Folinsyre reducerer risikoen for slagtilfælde

Folinsyre reducerer risikoen for slagtilfældeMange har forhøjet blodtryk uden at vide det, og forhøjet blodtryk er en udbredt årsag til slagtilfælde og tidlig død. Ikke desto mindre har folk med forhøjet blodtryk, der tager tilskud med folinsyre sideløbende med deres medicin, en væsentlig lavere risiko for at få slagtilfælde.

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel samt graviditet, da det nedsætter risikoen for, at barnet fødes med neuralrørsdefekt og hjertefejl. Men tilskud med folinsyre har også betydning for kredsløbet, hjertet og hjernen. Vi skal samtidig tilstræbe at få vitaminet gennem kosten, da det er i en naturlig form, som mange udnytter bedre.

Hvad skyldes slagtilfælde?

I USA er slagtilfælde (apoplexi) den femte hyppigste dødsårsag, som forårsages af blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Blodpropper i hjernen skyldes især åreforkalkning samt cirkulerende blodpropper, der kan sætte sig fast i hjernen. Blødninger i hjernen skyldes især kronisk forhøjet blodtryk, der er dårligt reguleret, samt blodfortyndende medicin og alvorligere sygdomme som kræft. Samtidig er åreforkalkning og forhøjet blodtryk en uheldig cocktail, der øger risikoen yderligere.

Folinsyre kan redde millioner af menneskeliv på verdensplan

Da forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte årsager til slagtilfælde, ville dr. med. Yong Huo og hans forskerteam fra Beijing Universitets Hospital undersøge effekten af folinsyre hos 20.000 voksne patienter, der i forvejen tog blodtryksmedicin (Vasotec), og som ikke havde haft slagtilfælde. Under forsøget tog den ene halvdel af forsøgspersonerne folinsyre ved siden af deres blodtryksmedicin, mens den anden halvdel kun tog deres blodtryksmedicin. Efter 4 ½ år havde den gruppe, der supplerede deres blodtryksmedicin med folinsyre, 21 procent lavere risiko for at få et slagtilfælde i forhold til dem, der kun tog deres blodtryksmedicin. Studiet, der er publiceret i Journal of the American Medical Association, blev samtidig præsenteret for en gruppe kardiologer i San Diego.
Da der dør 800.000 amerikanere af slagtilfælde om året, betyder forsøgets resultat, at tilskud med folinsyre i teorien kan redde omkring 200.000 amerikanere om året. Andre forsøg afspejler lignende resultater.

Dr. med Susanne Steinbaum, som er kardiolog ved Lenox Hill Hospital i New York City, har efterfølgende udtalt til Medicine Net:

"Hvis alt der behøves for at forebygge en af de største helbredstrusler på verdensplan er et vitamin, så må vi hellere overveje at tjekke patienternes blodniveauer af folinsyre og give tilskud, hvis det er nødvendigt."

Folinsyre regulerer homocystein, der kan forårsage blodpropper

I henhold til Yong Huos forsøg var der især forskel på de to grupper, hvad angår slagtilfælde forårsaget af blodpropper. I denne forbindelse vides det, at for høje mængder af aminosyren homocystein kan bidrage til, at der dannes blodpropper. Det vides også, at homocystein virker i samspil med folinsyre, B12 vitamin og B6 vitamin, og at niveauet af homocystein kan blive for højt og true helbredet ved mangel på disse næringsstoffer. Lavt stofskifte, nyresygdom, psoriasis og forskellige medicintyper (herunder P-piller) kan også medføre et højt homocysteinniveau.

Forhøjet homocystein kan:

Forskellige former, optagelse og udnyttelse

Den almindeligste betegnelse for vitaminet er folinsyre, og B-9 vitamin anvendes næsten ikke mere. Folinsyre (folsyre) er den syntetiske form, der findes i vitaminpiller, og folat, folsyre og folacin er de naturlige former, der findes i mad.
Normalt er folinsyre meget stabilt, og i kroppen omdannes det til folat og den biologisk aktive form, L-5-MTHF. Det er denne form, der kan krydse blod-hjerne-barrieren og gøre nytte i hjernen. Men det viser sig, at næsten halvdelen af den ældre befolkning har svært ved at omdanne folinsyre til den biologisk aktive form på grund af reducerede enzymaktiviteter. Derfor er det en fordel at få en del af de naturlige former gennem kosten sideløbende med eventuelle tilskud.

Gode kilder er

Lever, bælgfrugter, kål, asparges, andre grønne grønsager, spirer, nødder, æg og frugt.

Blodprøver og diagnose

Folinsyremangel kan afsløres gennem en blodprøve. Et forhøjet indhold af aminosyren homocystein kan også sikre diagnosen.
Mangel på folinsyre optræder ofte sammen med mangel på B12 vitamin.

Hvad kan forårsage mangel på folinsyre?

Her skal især nævnes ensidige kostvaner, graviditet, aldringsprocesser, misbrug af alkohol, narko og andre stimulanser samt længere tids brug af p-piller og medicin som methotrexat (mod gigt og kræft) hvor det normalt tilrådes at tage tilskud med folinsyre for at undgå alvorlige mangelsygdomme.

Forhøjet blodtryk er udbredt og folinsyre reducerer risikoen for slagtilfælde

Referencer:

http://jama.jamanetwork.com/article.aspx?articleid=2205876

http://www.medicinenet.com/script/main/art.asp?articlekey=187452

http://www.healio.com/cardiology/stroke/news/online/%7Beb28b746-2cf7-4ac6-b598-21e7d9938e7b%7D/folic-acid-supplementation-reduces-stroke-risk

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerte-og-blodkar/sygdomme/diverse/homocystein/