Kan "gamle" grøntsager helbrede diabetes?

Kan "gamle" grøntsager helbrede diabetes?Hvor naturlig og sund er vores mad egentlig? Det spørgsmål kan man godt stille sig, når man ser resultaterne fra et forsøg på Sygehus Vendsyssel. Her har en gruppe diabetespatienter fået det meget bedre af at spise gamle grøntsags-sorter. Disse gamle sorter virker lige så godt som medicin, siger forskerne bag undersøgelsen.

Forskerne bag forsøget havde fået frø fra den Nordiske Genbank på Svalbard. På den måde kunne de få fremdyrket en masse kål og rodfrugter af gamle, uforædlede sorter, som forsøgspersoner så skulle spise gennem tre måneder.

En tilsvarende gruppe skulle spise lige så mange af de forædlede grøntsager, som vi kender fra grønthandleren og supermarkedet. De har en mere mild smag og er uden bitterstoffer.

Grøntsager som medicin

Efterfølgende kunne forskerne se at gruppen, som fik gammeldags grøntsager, næsten helt var kommet af med deres type-2 diabetes. Der var også sket en ændring i gruppen, som fik nutidige grøntsager, men effekten var bare ikke så tydelig.

Bitterstoffer er gavnlige for planter og mennesker

Problemet er den manipulation, som vi gennem generationer har foretaget af de oprindelige frugter og grøntsager. Ved at ændre forholdet mellem druesukker og rørsukkerforbindelserne har man fået bitterstofferne ud af grøntsagerne og givet dem en sødere smag. Og det er lykkedes i meget høj grad. Ikke mange af vore grønne fødevarer har samme smag og udseende som de oprindelige sorter.

De gavnlige bitterstoffer er planternes værn mod angreb fra mikroorganismer og insekter. Hos mennesket har de samme bitterstoffer vist sig at være effektive i kampen mod udviklingen af forskellige kræftformer, hjerte-kar sygdomme og type-2 diabetes. Derfor kan man sige, at jo mere bitter en grøntsag er, jo sundere er den. Bitterstofferne findes især i grøntsager som grønkål, peberrod og rosenkål.

Et lavere forhold mellem druesukker og rørsukker-forbindelser (monosakkarider og disakkarider) giver en sødere smag

Nyt syn på madvarer

Man kan kun håbe, at der findes producenter af grøntsager, som kan se en ide i at dyrke disse gamle sorter. Som det ser ud i dag, er de ikke tilgængelige på hylderne.

Den Nordiske Genbank

I evig frost på Svalbard, i en beskyttet underjordisk bunker, ligger den Nordiske Genbank. Her opbevares mere end 6-700.000 forskellige frø på lager. Den finansieres af den norske regering og åbnede i 2008.