Selen og jod er som et livsvigtigt makkerpar – men får du nok?

Samspillet mellem selen og jod er afgørende for skjoldbruskkirtelen og stofskiftet. Derfor kan mangler på spormineralerne samt miljøgifte få katastrofale følger og være medvirkende årsag til udbredte stofskiftesygdomme.

Selen og jod er som et livsvigtigt makkerpar – men får du nok?
Både i Danmark og på verdensplan er der en eksplosiv vækst af stofskiftesygdomme. De fleste er ikke diagnosticerede, og
op til 20 procent, der er i medicinsk behandling, har det stadig dårligt. Derfor er der brug for meget mere fokus på selen og jod - dels fordi de livsvigtige sporstoffer fungerer som et makkerpar i reguleringen af stofskiftehormonerne, og dels fordi den moderne kost og miljøgifte øger risikoen for mangler og ubalancer.

Sådan regulerer jod og selen stofskiftehormonerne

Skjoldbruskkirtlen, der sidder på forsiden af halsen, producerer to forskellige stofskiftehormoner. T4 er det passive hormon, som indeholder 4 jodatomer, og T3 er det aktive hormon, som indeholder 3 jodatomer. Når stofskiftet skal aktiveres ude i kroppens væv og celler, sørger selenholdige enzymer for at fjerne et jodatom fra T4 hormonet, så det omdannes til det aktive T3 hormon - alt efter kroppens behov. Det kræver naturligvis, at der er nok selen og jod, men er der nu også det?

Lavt selenindtag i Europa og uenighed om reelt behov

Det antages, at omkring 20 % af den danske befolkning indtager mindre selen end ADT, anbefalet daglig tilførsel, som er sat til 55 mikrogram. Folk der ikke spiser fisk, samt veganere og vegetarer er særlig udsatte for mangler.

I Europa ligger det naturlige selenindtag flere hundrede procent under mange andre lande som for eksempel USA og Japan på grund af jordbundsforhold og spisevaner. Forskerne er stadig uenige om det reelle behov.

Kviksølv og andre tungmetaller øger behovet for selen

Selenatomer kan binder sig til kviksølvatomer og danne den ugiftige forbindelse kviksølvselenid, som kroppen kan udskille. Men derefter kan selenatomerne ikke indgå i de mange selenoproteiner, som regulerer stofskiftet, immunforsvaret og andre livsvigtige funktioner. Derfor øger kviksølv og andre tungmetaller behovet for selen.

Ved stofskiftesygdomme gives 100-200 mikrogram selen i forsøg

To danske forsøg skal nu undersøge selens virkning på de udbredte stofskiftesygdomme Hashimotos, der giver for lavt stofskifte, og Graves, der giver forhøjet stofskifte. Begge sygdomme er autoimmune, hvor antistoffer angriber skjoldbruskkirtlen forskellige steder. I de danske forsøg gives der daglige tilskud på 100 mikrogram selengær.

Tidligere internationale forsøg har afsløret, at tilskud med 200 mikrogram selen har forbedret livskvaliteten, sænket mængden af antistoffer og forbedret strukturen af skjoldbruskkirtlen ved begge autoimmune stofskiftesygdomme.

Jodberigelse af salt men fortsat tegn på jodmangel

I 2000 blev der igen indført obligatorisk jodberigelse af salt i Danmark, da jodindtagelsen var lavere end internationale anbefalinger. Men selvom jodindtagelsen er steget en smule, ligger indtagelsen stadig i underkanten. Ikke mindst hos gravide. Der er desuden andre faktorer, som har betydning for kroppens jodstatus.

Vidste du at havsalt indeholder mindre jod en almindeligt jodberiget bordsalt?

Mangel på jod og dårlig udnyttelse kan forårsages af mange faktorer som:

  • Mangelfuld kost, især uden maritime kilder som fisk og skaldyr
  • Mangel på selen og ubalancer mellem de to mineraler
  • Højt indtag af goitrogene fødevarer som sojabønner (edamame bønner, tofu, sojadrik m.v.) jordnødder/peanuts og korsblomstrede grønsager som broccoli og anden kål. Især i rå eller ufermenteret tilstand.
  • Graviditet
  • Tobaksrygning
  • Fluorforbindelser. Herunder tandpasta, mundskyllemidler og forurenet grundvand. Desuden PFC´er, der virker smuds- og vandafvisende, og findes i teflonpander, bagepapir, pizzabakker imprægnering m.v.
  • Klor, der findes i klorvand og rengøringsmidler.
  • Brom, der findes i pesticider, visse fabriksfremstillede fødemidler, visse typer plastik, farvestoffer og andet. Desuden i forurenede fisk.
  • Lithium, der især anvendes mod manio og depressive lidelser. 40-50 % af patienterne får struma.

Vidste du at det danske grundvand flere steder er forurenet med fluorstoffer i så høje koncentrationer at eksperter kræver handling nu? Fluorstoffer, der optræder i kroppen kan blandt andet skade stofskiftet og øge risikoen for kræft.

Jodmangel har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Jodmangel kan forårsage struma (forstørret skjoldbruskkirtel), for lavt stofskifte og for højt stofskifte. Børn kan få dværgvækst og mental retardering. I DanThyr undersøgelsen er der hos 85 % af gravide danske kvinder påvist et jodniveau under det anbefalede.

Anbefalet daglig tilførsel af jod

Voksne: 11 år og opefter 150 mikrogram

Børn: 1-10 år 70 mikrogram

Gravide og ammende: Henholdsvis 175 og 200 mikrogram

Øget behov: Gravide, børn i voksealderen, ældre samt vegetarer og veganere. Der er muligvis et øget behov ved forgiftninger med klor, fluor og brom.

Vidste du at jod hjælper til at udskille miljøgifte fra kroppen – især halogene stoffer som brom, fluor og klor – og at dette kan øge behovet for jod til stofskiftehormonerne?

Jodkilder samt overdosering og bivirkninger

Der findes jod i fisk og skaldyr, fiskesovs, æg og havsalt. Tang er en særlig god kilde.
Vi tåler relativt store mængder jod, men for store mængder over for lang tid kan hæmme dannelsen af skjoldbruskkirtelhormoner og både medføre for højt og for lavt stofskifte.
Radioaktivt jod kan ophobes i skjoldbruskkirtlen og forårsage lavt stofskifte samt andre skader og kræft.

Jodtilskud ved stofskiftesygdomme kræver også selen

Det er kontroversielt at give jodtilskud ved stofskiftesygdomme som Hashimotos, der giver for lavt stofskifte. Nogle får det dårligere med jodtilskud og tegn på højere antistofniveau, der angriber skjoldbruskkirtlen, mens andre får det klart bedre med jodtilskud og tegn på lavere antistofniveau.
Meget tyder på, at samtidig indtagelse af selen bidrager til balance mellem de to sportsoffer, som dels er afgørende for reguleringen af skjoldbruskkirtlens hormoner og dels i afgiftningen af stoffer som kviksølv, fluor, klor og brom. Selen virker desuden som en antioxidant, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler og de inflammationer, som optræder ved de autoimmune stofskiftesygdomme Hashimotos og Graves.
Hvis man har Hashimotos eller Graves skal man for en sikkerheds skyld sætte sig ind i tilskud med jod og tale med en kyndig læge.

Referencer:

Anne Krejbjerg. Den Danske Jod – genundersøgelse af befolkningen efter jodberigelsen. Thyreoidea Landsforeningen 2014

Pernille Lund: Har du problemer med stofskiftet? 2015

Janie Bowenthorpe. Stop stofskiftevanviddet. 2014

Dansk jordbrugsforskning. Selenanvendelse i dansk landbrug. 2006.

The chronic autoimmune thyreoditis quantity og life serum trial (CATALYST): Study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-15-115.pdf

Selenium supplementation for patients with Graves’ hyperthyroidism (the GRASS trial): study protocol for a randomized controlled trial
http://www.biomedcentral.com/content/pdf/1745-6215-14-119.pdf

http://ing.dk/artikel/giftige-fluorstoffer-fundet-i-grundvandet-170585