Skip to main content

CLA, fedtforbrænding og muskelmasse

CLA, fedtforbrænding og muskelmasse

Når man er fysisk aktiv, forbrændes først og fremmest kulhydrater og fedt, mens muskelmassen bevares eller øges.
Det blev påvist i et forsøg, hvor en gruppe overvægtige deltagere tabte 8-10 procent kropsfedt, og samtidig opnåede en forøgelse af deres muskelmasse på et par procent.

Et forsøg med mus, der fik tilskud med CLA (konjungeret linolsyre) i et halvt års tid, afslørede, at CLA bidrager til at reducere det aldersbetingede tab af muskelmasse. De CLA behandlede mus havde en højere energiomsætning i muskelcellerne, og tilskuddet stimulerede desuden de antioxidant enzymer, der beskytter cellerne.

Begge forsøg er omtalt i American Journal of Clinical Nutrition 2004 Jun; 79 (6): 118-25

Der er lavet andre forsøg med CLA, som afslører at CLA:

  • Øger insulinfølsomheden og giver øget energiomsætning
  • Transporterer fedt til muskelcellers energiomsætning
  • Forhindrer at fedtceller optager fedt
  • Opbygger muskelmassen, og reducerer aldersrelateret tab
  • Forbedrer forholdet mellem kroppens fedt- og muskelvæv

CLA er en fedtsyre, der findes naturligt i kød og mælk - især de fede mejeriprodukter.

Optimale mængder i fødevarerne kræver, at dyrene har gået på græs, så deres tarmbakterier kan omsætte LA (linolsyre) til CLA.
Ændringer i dyrenes foder og livsbetingelser har desværre medført, at kød og mejeriprodukter indeholder langt mindre CLA end tidligere. Fedtfattige mejeri- og kødprodukter bidrager også til en stigende mangel på CLA.

Du kan også tage CLA som tilskud, og det anbefales at motionere samtidig for at få den optimale effekt

  • I denne forbindelse er det særlig godt at være forpustet en gang imellem, for det øger kredsløbskonditionen og muskelmassen.
    Bemærk, at muskelvæv vejer cirka 22 procent mere end fedtvæv. Derfor kan fysisk træning godt resultere i en smukkere, fastere og slankere krop, uden at det kan ses på badevægten.

Husk at kombinere motion med sund kost, da fedtfattige diæter uden fysisk aktivitet skader helbredet