Vægttab der virker og holder i længden

De energigivende stoffer og kalorieforbrænding i teori og praksis

De energigivende stoffer og kalorieforbrænding i teori og praksisKroppen skaffer energi ved at nedbryde de livsvigtige makronæringsstoffer kulhydrat, protein og fedt. Alkohol indeholder også energi.

  • Kulhydrat: Korn, brød, pasta, kartofler, ris, majs, frugt og sukker
  • Protein: Kød, fisk, skaldyr, æg, mejeriprodukter, bælgplanter (bønner, ærter, soja) og nødder
  • Fedtstoffer: Fedt fra kød, fisk og æg, planteolier, avokado, nødder, kerner, frø og mejeriprodukter
  • Alkohol: Bidrager ikke med næring og er overflødig som energikilde


Forskellige udregninger afslører, hvor meget energi, der udvindes af 1 gram kulhydrat, protein og fedt.
Energimængderne udtrykkes i kJ (kilojoule) eller den ældre betegnelse kcal (kilokalorier).

Energistof Energi pr gram Energi pr gram
Kulhydrat 17 kJ 4 kcal
Protein 17 kJ 4 kcal
Fedt 38 kJ 9 kcal
Alkohol 30 kJ 7 kcal

Ved omregning svarer 4,2 kJ til 1 kcal

 


Energimængde i udvalgte fødevarer i kJ/kcal pr 100 gram eller 100 ml.

Rugbrød 800/190 Æg 630/150 Smør 3000/714 Kartofler/ rå 340/80
Hvedebrød 1020/240 Magert kød 557/133 Olivenolie 2289/624 Gulerødder 150/35
Pasta /ukogt 1520/360 Torsk 330/80 Peanuts 2.374/566 Frossen broccoli 230/55
Ris/ukogt 1480/350 Fed spegepølse 2200/520 Småkage 2.124/506 TV mix slik 1.500/357
Blandet frugtjuice 190/45 Grønsagsjuice 70/17 Caffelatte 376/89 Rødvin 304/72

 

Få styr på kaloriebegreberne, der ofte bruges i flæng og kan være misvisende

  • 1 kalorie (cal) er en ældre betegnelse for den mængde energi, der kræves for at opvarme 1 gram vand 1 grad (= gramkalorie).
  • 1 kilokalorie (kcal) er den mængde energi, der kræves for at opvarme 1 kg/liter vand 1 grad. 1 kcal=1000 cal.
  • Kilojoule (kJ) er en nyere betegnelser, hvor 1 kJ svarer til 0,24 kcal.


Vidste du, at 100 gram peanuts kan indeholde flere kalorier end et måltid med kylling, grøndager og 1 teskefuld olie?

Energiforbrug og behov

Behovet for energi/kalorier afhænger af mange faktorer som køn, alder, vægt, forholdet mellem fedt- og muskelmasse, kondition, stofskifte, kostens kvalitet og hvor meget, vi bevæger os.

Kvinder har generelt brug for færre kalorier end mænd og efter de 50-60 år.

Det daglige energiforbrug opdeles i tre dele:

  • Basalstofskiftet sørger for kroppens livsvigtige funktioner som vejrtrækning, hjertebanken, vækst med videre. Hos fysisk inaktive og stillesiddende udgør det 60-70 % af det daglige energiforbrug.
  • Fordøjelsen er den del af stofskiftet, der varetager optagelse, udnyttelse og lagring af fødeemner. Cirka 10 % af energien går til dette.
  • Fysisk aktivitet er den del af stofskiftet, som varetager al bevægelse, lige fra at taste på mobilen til at løbe et maraton. Den daglige energiandel kan variere fra 15 % hos fysisk inaktive og helt op til 300 % hos aktive sportsfolk.

Beregning af energiforbrug

Der findes mange mere eller mindre indviklede beregninger af energiforbruget.
Følgende skema, der kun er vejledende, viser forskellige kvinders energibehov pr døgn. De er alle 20-50 år, sover i 8 timer og udfører forskellige aktiviteter, som gør en stor forskel.

Kvinde 20-50 år

50 kg
Energibehov kJ/kcal

60 kg
Energibehov kJ/kcal
70 kg
Energibehov kJ/kcal
80 kg
Energibehov kJ/kcal
Meget fysisk inaktiv. Stillesiddende arbejde og meget stillesiddende i fritiden. Er kun oprejst en times tid om dagen.

Ca.

6.720 /1.600

 

7.600 /1.800

 

8.400/ 2.000

 

9.660 /2.300

Ret fysisk inaktiv. Stillesiddende arbejde. I fritiden oprejst i 1 times tid og en 1/2 times moderat motion som en rask gåtur eller cykeltur. Ca. 7.500/1.800 8.600/2.000 9.700/2.300 10.700/2.500

Kortere varierende fysisk aktiv. Stillesiddende arbejde. I fritiden oprejst i 1 times tid og 1 times intensiv hård træning eller hurtigt løb.
Ca. 9.300/2.200 10.800/2.600 12.300/2.900 13.500/3.200

Længere moderat fysisk aktivitet. Er oprejst i 2 timer. Dyrker aktiviteter i 3 timer som gang, rengøring, havearbejde, cykling og golf.

Ca. 9.800/2.300 11.300/2.700 12.900/3.000 14.200/3.400


OBS! Bemærk, hvor meget der forbruges, når man rejser sig op, står, går og laver lettere aktiviteter

Energifordeling og effektiv forbrænding


Ifølge Nordiske Næringsstofanbefalinger bør energifordelingen i kosten være:

Energikilde Almenbefolkning
Energiandel i %
Trænede idrætsudøvere
Energiandel i %
Kulhydrat 55-60 60-35
Fedt Maks. 30 25-30
Protein 10-15 10-15


Ved ønske om vægttab har mange glæde af en proteinandel, der er noget større, da proteinerne bidrager til at bevare/opbygge muskelmassen og regulere blodsukker og forbrænding.
Proteinandelen bør højest udgøre 30 %, og de skal endelig fordeles jævnt over dagens måltider.

OBS! Husk, at kaloriemængden i fødevarer og måltider ikke siger noget om optagelse, forbrænding og mæthed.

Hvis et rugbrød for eksempel indeholder hele hørfrø, er kaloriemængden større end i et rugbrød uden hørfrø. Det skyldes, at hørfrø indeholder en del olie, og at der i grove træk er dobbelt så meget energi i 1 gram olie som i 1 gram kulhydrat.

Hvis du vil slanke dig, skal du alligevel foretrække rugbrød med hørfrø frem for rugbrød uden. For det første optager du slet ikke de hele hørfrø eller olien. For det andet bidrager hørfrøenes fibre til at udskille andre fedtstoffer, sænke optagelsen af maden og derigennem stabilisere dit blodsukker, din forbrænding og fordøjelse.

Hav i praksis mere fokus på madens kvalitet end kalorietælling

Som regel anbefales en negativ energibalance i en længere periode, hvor man reducerer dagens energiindtag med 2000-4000 kJ (ca. 500-1000 kcal ).

Men da kroppen ikke kan tælle kalorier, er det vigtigere at have fokus på madens kvalitet og sammensætning, så du får et stabilt blodsukker og en effektiv forbrænding. Således giver det en længere mæthedsfornemmelse, hvis du spiser et kyllingebryst med en blandet salat og lidt god olie-eddikedressing end hvis du spiser pizza eller brød med marmelade. Også selvom kaloriemængden er den samme.

Det er bedst med et vægttab på ½-1 kg pr uge, således at der tabes fedtvæv, og der undgås tab af muskelvæv, og at huden bliver slap.