Skal argumenter eller dokumentation sælge kosttilskud?

Skal argumenter eller dokumentation sælge kosttilskudHar man et dokumentationsansvar som producent eller sælger af kosttilskud-produkter? Eller er gode intentioner nok? En gennemgang af web-sider fra danske kosttilskudsfirmaer viser tydeligt, at det sidste nærmere er reglen end undtagelsen.

Her kan man læse formuleringer som for eksempel: "Alle vores produkter er udviklet og fremstillet i Danmark på baggrund af seriøse forskningsresultater fra hele verdenen. Hvad enten du køber naturlægemidler, fiskeolier, vitaminer eller andre kosttilskud fra os, kan du være sikker på, at valget af aktive stoffer altid er afstemt med disse forskningsresultater" eller " Præparatet er nyoptimeret, og fastlæggelsen af næringsstoffer er bl.a. inspireret af den meget lovende og omfangsrige forskning i antioxidanters virkninger."

 Hvad betyder disse lovord, som desværre pryder mange producenters hjemmesider? Går man teksten efter i sømmene, står der jo egentlig blot følgende imellem linierne:

  • Vi har udviklet og fået fremstillet nogle kosttilskud, som vi håber er virksomme og indeholder optagelige stoffer.
  • Vi har kigget på forskning, som er lavet af andre, og vi har prøvet at kopiere deres produkter og forskningsresultater. Desværre har vi ikke selv haft mulighed for at lave forsøg, der viser, at indholdet i vores piller kan optages og dermed har en virkning - men det håber vi.

Forbrugere snydes

Mange mennesker sætter - desværre - deres lid til sådanne produkter og gør det i god tro. Antallet af firmaer, som laver sersiøs forskning på deres egne produkter, er ikke stort. Der er flere og lettere tjente penge ved at bruge velklingende men tomme formuleringer som "vi har altid tilstræbt, at vores produkter er i overensstemmelse med resultaterne fra den seneste seriøse forskning på området samt anbefalingerne fra verdens førende kosteksperter." Problemet er, at det er dyrt at dokumentere sine præparater. Forskning koster mange penge og gør samtidig produkterne dyrere. Når producenter af udokumenterede produkter af ringe kvalitet soler sig i lyset af denne forskning for at fremhæve egne produkter, sker der en skævvridning. Forbrugeren har svært ved at gennemskue, at det billige, udokumenterede og ringe produkt ikke har samme høje kvalitet som det dyre og dokumenterede produkt. Man køber det billige for at spare penge men ender også med at spilde sine penge, da der ikke er styr på kvaliteten.

Dyrt at dokumentere

Der findes altid dem, som hopper over hvor gærdet er lavest og laver billige kopi-produkter for egen vindings skyld. I virkeligheden er det en omkostningskrævende og besværlig proces at dokumentere et produkt. Men det er den eneste seriøse måde at gøre det på. Kun studier udført med den færdig-producerede tablet eller kapsel kan give forbrugerne den sikkerhed, de har krav på. De aktive stoffer, som anvendes i kosttilskud, kan let ødelægges undervejs i hele fremstillingsprocessen. Forbrugere af billige kopiprodukter bliver derfor faktisk snydt to gange, først ved at give penge for et virkningsløst produkt og efterfølgende ved at gå slip af de helbredsfordele, som de havde regnet med at opnå.

Ingen officiel kontrol af kosttilskud

Der er ikke ret meget hjælp at hente fra det offentlige. I Danmark findes der ikke en egentlig godkendelsesordning for kosttilskud, som det er tilfældet for lægemidler. Lægemidler sorterer under Lægemiddelstyrelsen, som godkender et lægemiddel til et bestemt formål. Med kosttilskud er der slet ikke den samme kontrol. Kosttilskud sorterer under Fødevarestyrelsen, og her opererer man blot med en såkaldt anmeldelsespligt. Det indebærer, at producenter af kosttilskud kun skal sørge for at anmelde (indrapportere) deres produkt til styrelsen med information om indhold af aktive stoffer og tilsætningsstoffer, virkning m.v. Styrelsen laver ingen kvalitetskontrol af produkterne, og det er producentens eget ansvar at sikre, at det faktiske indhold i produktet stemmer overens med det på etiketten deklarede indhold. Det er frihed under ansvar, kan man sige, men giver det nogen sikkerhed til forbrugeren? Dokumenterer det på nogen måde, at produktet optages i organismen og i det hele taget har den forventede effekt? Svaret er nej.

Let at producere billigt i udlandet

Det er derfor let for enhver, som ønsker at starte salget af et nyt kosttilskud i Danmark. Man skal bare finde en fabrik et eller andet sted i verden, hvor man kan få fremstillet tabletterne billigt. Det kunne for eksempel være i Indien. Dernæst indsender den nystartede producent en ingrediensliste til den lokale Fødevareregion i Danmark sammen med et eksemplar af den færdige emballage. Hvis disse to ting er i overensstemmelse med de danske krav, kan man begynde forhandling af produktet, enten på nettet eller via forretningerne.


Gode råd til sikre valg

Hvad kan forbrugerne i grunden gøre for at finde frem til de virksomme produkter? Den nemme løsning er Google, hvor man med få klik kan skille nogle af fårene fra bukkene. Det gør man relativt let ved at kombinere navnene på kosttilskudproducenter med søgeord som "forskning" eller "dokumentation". Hvis det eneste, man finder, er præsentationssider, hvor firmaer forherliger sig selv med de samme floskler, som blev nævnt i begyndelsen af denne artikel, er det relativt let at gennemskue. Anderledes er med de virksomheder, som skriver, at de har udført og offentliggjort et antal videnskabelige undersøgelser udført med deres egne produkter, og måske er der tilmed en beskrivelse af disse studier. Selv her er der dog en række begrænsninger:

  • Beskrivelsen af studierne vil normalt være overfladisk og ikke særlig konkret, men det har sin naturlige forklaring. Myndighederne tillader nemlig ikke beskrivelser af forskningsresultater af denne art, da der er meget strenge regler for, hvad man må sige om kosttilskud (i modsætning til lægemidler).
  • Hvis for eksempel en undersøgelse har kigget på virkningen af et stof som selen eller coenzym Q10 i forbindelse med hjertesygdomme, og der er positive resultater, må producenten ikke fortælle om det, da det er forbudt ifølge markedsføringsloven - også selvom det er videnskabeligt korrekt og dokumenteret.


Man kan raffinere sin søgning på nettet og se, hvor firmaets egne produkter har været benyttet i forskning, men man kan også vælge at henvende sig til de pågældende firmaer og rekvirere den forskning, der er udført med deres produkt(er).

For eksempel er der lavet mange studier af coenzym Q10, som viser rigtig god effekt af stoffet i forbindelse med hjertesygdomme, højt blodtryk og visse neurologiske sygdomme, men det meste af denne forskning er lavet på et yderst begrænset antal konkrete produkter.

I Europa findes der flere hundrede Q10-produkter, men kun en brøkdel af disse har været brugt til forskning. Størsteparten af producenterne eller importørerne fortæller blot, at deres Q10-produkt er baseret på forskning, underforstået at produktet har de samme egenskaber som de præparater, der vitterlig har en dokumenteret virkning.

Man skal være rigtig meget på vagt i denne forbindelse. Selvom man bruger en Q10-råvare af den absolut bedste kvalitet, kan man efter produktionen af kasplerne stå med et helt værdiløst produkt. Det er nemlig teknisk udfordrende at gøre Q10-råvaren optagelig i kroppen. Det kræver en speciel fremstillingsteknik, som kan frigøre Q10-molekylerne, således at de uhindret kan passeret igennem tarmvæggen og blive optaget i blodet. Denne fremstillingsteknik er der faktisk kun en producent, som har kunnet dokumentere indtil videre.

 

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler