Zink er afgørende for D-vitamins funktion – og vice versa

Zink er afgørende for D-vitamins funktion – og vice versaZink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.

De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, som kaldes for VDR (vitamin D receptor), og disse receptorer sørger for, at D-vitamin kan påvirke en lang række gener og funktioner i cellerne. D-vitamin har afgørende betydning for knogler, immunforsvar, regulering af inflammationer, insulinfølsomhed, muskler, kredsløb, hjerne, humør og mange andre funktioner.
Den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får fra tilskud, er en inaktiv form, som blandt andet kræver zink for at gøre nytte i cellerne.
Zink er et af de spormineraler, som vi skal have mest af, og det indgår i omkring 600 enzymer, en lang række transportproteiner (ZIP´s) i cellemembranerne og over 2.500 transkriptionsfaktorer, der overordnet sikrer, at de rigtige gener i cellerne kommer til udtryk på de rigtige tidspunkter. Derfor har zink stor betydning for en lang række processer, der regulerer sårheling, vækst, forplantning, stofskifte, nervesystem, immunsystem og et utal af andre funktioner. Zink indgår også i vigtige antioxidanter (SOD), der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af frie radikaler.
I det nye studie så forskerne kun nærmere på de interaktioner, som er mellem D-vitamin og zink, og hvorfor det er så vigtigt at få nok af begge næringsstoffer.

Kroppens zinkoptagelse og zinkstatus

Da kroppen ikke har noget decideret zinklager, har vi brug for en daglig indtagelse. Kroppens zinkbalance varetages især af tarmkanalens celler, som til en vis grad kan holde på zink eller udskille overskydende zink.
Kroppen består af 2-3 gram zink, hvoraf næsten 90 procent findes i muskler og knogler. I de bløde væv som muskler er zink hovedsagelig bundet til intracellulære komponenter. Så når man måler niveauet af zink i plasma, siger det ikke så meget om kroppens egentlige zinkstatus.

Zinkkilder, udbredt mangel og følgesygdomme

Gode zinkkilder er især østers og andre skaldyr samt kød, lever, frø, kerner og bønner. Vi har lettest ved at optage zink fra animalske kilder, da zink er bundet til fytater i de vegetabilske kilder.
Mangel på zink kan forårsage vækstforstyrrelser, nedsat modstandskraft, neurologiske sygdomme, nedsat fertilitet, hudproblemer, hårtab, forringet syn samt manglende lugte- og smagssans. Der er også en sammenhæng mellem coronainfektioner og zinkmangel.
Decideret zinkmangel er mest udbredt i ulande, og subklinisk zinkmangel er udbredt i ilande. Et spansk studie har for eksempel fundet, at hele 83 procent af befolkningen mellem 9-75 år ikke fik nok zink gennem kosten. Zinkmangel er også udbredt blandt ældre, dels fordi mange er småtspisende, og dels fordi det bliver vanskeligere at optage zink med alderen. Vegetarer, gravide, ammende, alkoholikere og patienter med diarre og andre tarmforstyrrelser risikerer også zinkmangel. Derudover kan indtagelse af for meget calcium og for meget jern samt cøliaki (glutenallergi) og vanddrivende medicin forstyrre optagelsen eller udskillelsen af zink.
RI er sat til 10 mg. Ifølge EFSA ligger den øvre grænseværdi på 25 mg. Men vi kan godt tåle større mængder fra for eksempel østers eller tilskud i en kort periode.

D-vitaminkilder, udbredt mangel og følgesygdomme

På vore breddegrader er den høje sommersol den vigtigste kilde til D-vitamin, da kosten kun bidrager med beskedne mængder fra fed fisk, æg og fede mejeriprodukter.
Moderne livsførelse, mangel på sol, vinterhalvår, mørk hud, overvægt, diabetes og aldringsprocesser øger risikoen for at mangle D-vitamin, som nu er et verdensopspændende sundhedsproblem.
Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin, og det regulerer adskillige gener, kan mangler forårsage nedsat modstandskraft, hjertekarsygdomme, metabolisk syndrom (overvægt og diabetes), neurologiske sygdomme, autoimmune sygdomme og forskellige kræftformer. Der er også større risiko for at blive smittet med virusinfektioner, herunder corona og få alvorlige komplikationer.
De officielle anbefalinger ligger på 5-20 mikrogram om dagen med mest til de sårbare grupper. Men der er ingen garanti for, at disse anbefalinger optimerer blodets indhold, eller at D-vitamin bliver aktiveret. Det vigtigste er derfor at tilstræbe et niveau i blodet, som ligger mellem 75-120 nmol/l, og at man samtidig er velforsynet med zink.

D-vitaminsyntese

D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som findes i forskellige former. Mennesker danner D3-vitamin på formen cholecalciferol ud fra solens UVB-stråler og et kolesterol i huden. Det er også denne form, vi finder i animalske produkter som fed fisk samt tilskud. Men denne form er inaktiv, og den omdannes først i leveren til calcidiol, der i blodet måles som 25-hydroxyvitamin D3. Når D-vitaminet skal bruges, aktiveres det i nyrerne, de hvide blodlegemer og andre celler til den aktive steroidform calcitriol (1,25-dihydroxyvitamin D3). Det er altså calcitriol, som binder sig til D-vitaminreceptorerne, VDR, i de fleste af kroppens celler.

Interaktioner mellem zink og D-vitamin

Når den aktive steroidform calcitriol (1,25-dihydroxyvitamin D3) skal binde sig til D-vitaminreceptoren VDR, er der brug for zink. VDR minder om receptorerne til andre steroidhormoner, og zink indgår i selve strukturen af VDR. Zink indgår mere præcist i nogle såkaldte zink-fingre bestående af et eller to zink-ioner, som er bundet til aminosyrerne cystein eller histidin.
Zink har derfor betydning for, at den aktive steroidform af D-vitamin kan binde sig til cellernes vitamin D-receptorer, VDR, således at D-vitamin kan udføre de nødvendige funktioner i cellerne.
I et studie på rotter, som enten fik en diæt med nok zink eller uden zink, viste det sig, at de rotter, som manglede zink, havde et mindre indhold af VDR i tarmens slimhinder. Dette demonstrerede, at zinkmangel har en klar påvirkning af VDR-aktivitet og tilhørende D-vitaminfunktioner.
Et andet studie har tilsvarende vist, at en øget koncentration af intracellulær zink får mere zink til at binde sig til VDR. Dette indikerer, at zink påvirker VDR-interaktioner og udnyttelsen af D-vitamin.
Et studie af 988 piger og kvinder fra 12-18 år viste, at mangel på zink i blodet hang sammen med mangel på D-vitamin. Et dobbeltblindet randomiseret studie har vist, at tilskud med zink i otte uger kan øge blodets niveau af D-vitamin hos kvinder i overgangsalderen.
På den anden side påvirker D-vitamin optagelsen af zink fra tarmen og zinkholdige transportproteiner (ZIP og ZnT10), som har betydning for cellernes zinkoptagelse og zinkhomøostasen. Studier af zinkholdige transportproteiner har i det hele taget vækket øget interesse hos forskerne.
I den nye artikel henviser forfatterne til flere studier på børn og voksne, som tilsvarende har vist en positiv relation mellem blodets niveau af zink og D-vitamin.

Mangel på zink og D-vitamin har alvorlige og uoverskuelige konsekvenser

Mangel på det ene eller begge næringsstoffer kan føre til en lang række sygdomme. Disse inkluderer dårlig sårheling, hudsygdomme, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, infektionssygdomme, overvægt, diabetes, autoimmune sygdomme og forskellige kræftformer. Der er også større risiko for at blive smittet med virusinfektioner, herunder corona og få livstruende komplikationer.
Forskningen på interaktioner mellem D-vitamin og zink er stadig ret ny, og der er brug for flere studier for at forstå de nøjagtige molekylære interaktioner. Dette kan bidrage til en større indsigt i, hvordan vi bevarer det gode helbred og reducerer sygdomsbyrden.
Det nye studie er publiceret i Current Research in Physiology.

Magnesium har også betydning for udnyttelsen af D-vitamin

I følgende artikel kan du læse mere om, hvordan magnesium også har betydning for aktiveringen af D-vitamin

»Magnesiums interaktioner med calcium og D-vitamin«

Referencer

Ashton Amos, Mohammed S. Razzaque. Zinc and its role in vitamin D function. Current Research in Physiology. 2022

William B. Grant. A Narrative Review of the Evidence for Variations in Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentration Thresholds for Optimal Health. Nutrients 2022

Debra Sullivan. What are the health benefits of vitamin D? MedicalNewsToday 2019

Lorenzo Lovin et al. Activation of the Zinc-sensing receptor GPR39 promotes T cell reconstitution after hematopoietic cell transplant in mice. Blood, 2022

University of St Andrews. Zinc could be key to new diabetes treatments. MedicalXpress. March 1, 2021

Nikki Hancocks. Diet and supplements: Swiss panel publishes COVID-19 recommendations.

Jan Alexander et al. Early Nutritional Intervention with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020