Sammenhæng mellem magnesiummangel, overvægt, diabetes og metaboliske forstyrrelser

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

Magnesium er et af de mineraler, som vi skal have mest af, og det findes især i en grov grøn kost som fuldkorn, kerner, mandler, nødder, banan, kål, spinat, avokado, andre grønsager, tofu og mørk chokolade. Omkring halvdelen af kroppens magnesium findes i knoglerne. Resten findes i muskler, nervevæv, blodkar og andet blødt væv, hvor det indgår i over 300 enzymprocesser. Overordnet har magnesium betydning for følgende:

• Syntese af RNA og DNA
• Kulhydrat- og fedtstofskifte
• Insulinfølsomhed
• Cellemembraners stabilitet
• Kalcium- og knoglemetabolisme
• Nervesystem
• Immunsystem

Aktivering og udnyttelse af D-vitamin

Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, ligger de officielle daglige anbefalinger på 300 mg for kvinder og 350 mg for mænd. Men det viser sig, at magnesiummangel er meget udbredt i den ”vestlige kost” grundet dyrkningsmetoder, raffinering og ensidige kostvaner. Dårlig optagelse, tarmsygdomme, insulinresistens, diabetes, nedsat nyrefunktion, graviditet, alkoholmisbrug, vanddrivende medicin og stress kan også føre til magnesiummangel.
Det er desuden svært, at måle magnesiummangler med en almindelig blodprøve, da mineralet primært findes inde i cellerne. Derfor er det bedre med fuldblodsprøver.
Tidlige tegn på magnesiummangel kan være træthed, muskeluro, forstoppelse, kramper eller søvnløshed. Det er også påvist, at magnesiummangel hænger sammen med hjerte-karsygdomme (arytmier, hjertesvigt, slagtilfælde ), hovedpine, luftvejssygdomme og depression.
Gennem de sidste år har der været stigende fokus på, hvorvidt magnesiummangel også hænger sammen med forskellige metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, ændringer i fedtstofskiftet, åreforkalkning og højere risiko for hjertekarsygdomme. De pågældende patologiske tilstande er alle karakteriseret af lav grad af kronisk inflammation. I den nye oversigtsartikel har forfatterne derfor set nærmere på magnesiums rolle ved disse metaboliske forstyrrelser.

• Det antages, at 30-50 procent i den vestlige verden får for lidt magnesium gennem kosten

Magnesium og overvægt

Ifølge WHO er knap to milliarder mennesker overvægtige og 650 millioner er fede med et BMI over 30. Fedme er også karakteriseret af for stor livvidde, hvor det farlige viscerale fedt sidder mellem indvoldene.
Flere studier tyder på, at indtaget af magnesium hænger omvendt sammen med risikoen for at udvikle overvægt – både hos børn og voksne. Studier har desuden vist, at overvægtige kvinder med polycystisk ovariesyndrom har lavere magnesiumkoncentrationer.
Mangel på magnesium kan således gå ud over en lang række stofskifteprocesser, der påvirker blodsukkeret, vægten og hormonbalancen.
Flere studier tyder allerede på, at tilskud med magnesium til overvægtige kan reducere taljemålet og beskytte mod vægtforøgelse. Men der er stadig brug for flere studier på området. I forbindelse med vægttab kan det også svare sig at gå over til en grov og grøn kost med færre kulhydrater, gode fedtstoffer og nok protein, der stabiliserer blodsukkeret.

Magnesium og forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk øger risikoen for hjertesvigt og slagtilfælde. Ifølge WHO lider 1,9 milliarder voksne mellem 30-79 år af forhøjet blodtryk, og tallet stiger stadig. Det antages, at knap halvdelen ikke aner, at de har forhøjet blodtryk, som kan være en tikkende bombe for helbredet.
Magnesiums evne til at regulere blodtrykket skyldes blandt andet, at det findes i cellemembranerne, hvor det regulerer cellernes calciumoptagelse. Således bør det meste calcium indlejres i knoglerne, mens kalciumkoncentrationen bør være meget lille i blodkar, muskler og andre bløde væv. For hvis der strømmer for mange calcium-ioner ind i disse celler, bliver de overstimuleret, hvilket forårsager uhensigtsmæssige sammentrækninger og cellestress. Hos patienter med forhøjet blodtryk, har man således fundet øgede koncentrationer af calcium og for lave koncentrationer af magnesium i cellemembranerne.
I den nye oversigtsartikel henviser forfatterne til flere studier, hvor tilskud med magnesium signifikant kunne reducere det systoliske og diastoliske blodtryk.

• Balancen mellem calcium og magnesium er meget vigtig
• For meget calcium og for lidt magnesium øger risikoen for cellestress og mange metaboliske forstyrrelser

Magnesium, metabolisk syndrom og diabetes

Metabolisk syndrom er en udbredt stofskiftesygdom, som kommer snigende, og som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet, for stor livvidde og øget risiko for diabetes type-2.
Forekomsten af metabolisk syndrom stiger med alderen. Således har knap hver tiende i 20-årsalderen metabolisk syndrom, mens det er 40 procent i 60-årsalderen.
Studier har afsløret, at op mod halvdelen (13,5-47,7 procent) med begge typer diabetes mangler magnesium. Det antages i denne forbindelse, at magnesiummangel bidrager til de metaboliske forstyrrelser, da magnesium har betydning for insulinfølsomheden og omsætningen af kulhydrater.
Studier tyder således på, at et lavt niveau af magnesium i serum hænger negativt sammen med BMI og diabeteskomponenter som insulinniveau, insulinresistens, fasteblodsukker og langtidsblodsukker (HbA1c).
I oversigtsartiklen henviser forfatterne blandt andet til en meta-analyse, som viste, at et højere indtag af magnesium hang sammen med en lavere risiko for at udvikle metabolisk syndrom.
Det tyder desuden på, at patienter med diabetes type-2 har en tendens til at udskille for meget magnesium gennem urinen, så det bliver en ond cirkel.
Af samme grund kan diabetikere have et behov for magnesium, som er højere end de officielle anbefalinger.

Magnesium, kolesterol og fedtstofskifte

Metabolisk syndrom er karakteriseret af et forhøjet niveau af triglycerider og LDL-kolesterol. Dette sker typisk, når leveren oversvømmes med for mange kulhydrater, så den bliver til en fedtfabrik.
Metabolisk syndrom er også karakteriseret af insulinresistens og et forhøjet insulinniveau, som medfører lav grad af kronisk inflammation. Dette påvirker kroppen med for mange frie radikaler. En af de farligste skadevirkninger er, når de frie radikale angriber kolesterolet, så det ikke længere kan bruges til opbygning af cellemembraner, opbygning af steroidhormoner, dannelse af D-vitamin, Q10 med videre. Der sker så det, at det ubrugelige, harske kolesterol ædes af hvide blodlegemer, som derefter indlejres i karvæggen som skumceller. Det er altså det oxiderede harske kolesterol, som er sundhedsskadeligt, og som baner vej for åreforkalkning.
Flere studier har allerede vist, at der er en direkte sammenhæng mellem mangel på magnesium og forstyrrelser i fedtstofskiftet. Man har således fundet, at 65,6 procent af patienterne med metabolisk syndrom havde lave magnesiumniveauer i blodet, hvorimod det kun var 4,9 procent i en rask kontrolgruppe.
Det antages, at tilskud med magnesium kan forbedre fedtstofskiftet på flere parametre.

Magnesium og inflammation

Den akutte inflammation er en naturlig reaktion på infektioner og celleskader. Men da inflammationer altid er forbundet med dannelse af frie radikaler, er det vigtigt, at disse er kontrollerede og ikke trækker ud.
I denne forbindelse er aldringsprocesser, metabolisk syndrom, diabetes type-2 og de fleste kroniske sygdomme præget af lav grad af kronisk inflammation, som er meget sundhedsskadelig. For kroniske inflammation påvirker hele tiden kroppen med for mange frie radikaler, som ikke alene angriber kolesterolet men også skaber kædereaktioner, som skader celler og væv.
Ved lav grad af kronisk inflammation kan der være et forhøjet niveau af biomarkører som CRP, hvide blodlegemer, fibrinogen, IL-6 og TNF-α. Adskillige studier har efterhånden vist, at koncentrationen af disse markører afhænger af kroppens magnesiumstatus.
Det tyder på, at magnesium påvirker inflammationsprocesserne via flere mekanismer. Den ene mekanisme er ved at blokere cellernes calciumkanaler, så de ikke oversvømmes med calcium-ioner. Hvis cellerne indeholder for mange calcium-ioner kan de nemlig udskille for mange proinflammatoriske markører som CRP, IL-6 og TNF-α.
Derudover kan magnesiummangel medføre en systemisk stress i kroppen, som påvirker nervesystemet og andre systemer som RAAS (renin-angiotensin system).
I den nye meta-analyse, som er publiceret i Nutrients, henviser forfatterne til flere studier, hvor tilskud med magnesium har en positiv effekt på regulering af inflammationer.
Det skal desuden tilføjes, at magnesiumholdige enzymer er afgørende for, at den D-vitaminform, som vi danner fra solen eller får fra tilskud, omdannes til den aktive form. Det betyder med andre ord, at magnesium er afgørende for, at D-vitamin også kan modvirke lav grad af kronisk inflammation via andre mekanismer. Det tyder således på, at effekten af magnesiumtilskud er størst, hvis man samtidig er velforsynet med D-vitamin.

• Det er bedst, at få en del magnesium gennem en grov og grøn kost, da dette også bidrager med fibre og andre næringsstoffer.
• Tilskud med magnesium bør være i en god kvalitet, som kroppen kan optage.
• Den optimale effekt af magnesium kræver også nok D-vitamin.

Chrom, blodsukker og metaboliske forstyrrelser

Metaboliske forstyrrelser er ofte præget af et forstyrret blodsukker. I den følgende artikel kan du læse mere om, hvordan chrom og enkle kostændringer bidrager til at regulere blodsukkeret og vægten.

»Kan hjertekarsygdomme, diabetes og depression skyldes chrommangel?«

Referencer:

Ligia J Dominguez et al. The Role of Magnesium in the Pathogenesis of Metabolic Disorders. Nutrients 2022 May

Nicola Veronese et al. Effect of Magnesium Supplementation on Inflammatory Parameters: A Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. Nutrients 2022.

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Metabolisk syndrom - Patienthåndbogen på sundhed.dk

Samfundsøkonomien og diabetes | Forskning | Samfund