Beskytter jod mod radioaktivitet?

- og hvad gør det ellers godt for?

Beskytter jod mod radioaktivitet?Russernes invasion i Ukraine har øget frygten for atomkrig eller udslip fra lokale atomkraftværker. Mange har købt jodtabletter til beskyttelse mod radioaktiv stråling, for i akutte situationer er der behov for meget store doser, hvis man er relativt tæt på et udslip. Men man skal endelig være opmærksom på, at skjoldbruskkirtlen kun kan lagre jod i en begrænset periode, og at for meget jod kan være farligt. Så det nytter ikke at tage de store doser forebyggende. Samtidig ser det ud til, at jodmangel er ret udbredt. Og vi har under alle omstændigheder brug for passende mængder jod gennem hele livet, da det har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og andre funktioner. Så hvor meget jod har vi egentlig brug for i det daglige og ved eventuel udsættelse for akut radioaktiv stråling?

Hvis vi udsættes for radioaktiv stråling fra atomvåben eller udslip fra atomkraftværker, vil radioaktivt jod være en af de første substanser, som frigives i atmosfæren. Man kan hverken se, lugte eller smage radioaktivt jod, som vi kan indånde eller få gennem huden.
Radioaktivt jod (I-131) kan øge risikoen for skjoldbruskkirtelkræft, da det opkoncentreres i skjoldbruskkirtlen. I forbindelse med et udslip spredes radioaktivt jod i det omgivende miljø med andre radioaktive stoffer som cæsium (cæsium-137) og strontium (strontium-90).
Skader fra radioaktivitet er også forbundet med akut leukæmi, øjensygdomme og mentale forstyrrelser. Med tiden kan der udvikles andre kræftformer, og gener kan blive ødelagt med fare for, at kommende generationer får deformiteter. Dette er for eksempel observeret efter atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan under 2. Verdenskrig og efter ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986. I værste fald kan høje doser radioaktivitet i en kort periode forårsage døden i løbet af få timer eller få dage.
Det har selvfølgelig stor betydning, i hvilken afstand man opholder sig fra et truende udslip af radioaktivitet, hvor radioaktivt jod har en halveringstid på otte dage.
Internationalt anbefales kun uddeling af større jodtilskud, hvis man opholder sig 100-200 km fra et ulykkesramt kernekraftværk, hvor vinderetningen også har betydning.
Selvom radioaktivt jod kan være livsfarligt, er almindeligt jod dog livsvigtigt i passende doser og en form for modspiller.

Derfor er jod et livsvigtigt mineral

Jod er et livsvigtigt mineral, som vi skal have gennem kosten eller som tilskud i en stabil form (kaliumjodid). Efter indtagelsen lagres jod i skjoldbruskkirtlen, så det kan indgå i dannelsen af stofskiftehormoner. Jod har også betydning for udvikling af hjernen, æggestokkene, østrogenbalancen og andre funktioner.
Mangel på jod kan forårsage struma og for lavt stofskifte, som er meget udbredt. For lavt stofskifte, der ofte kommer snigende, er forbundet med symptomer som ekstrem træthed, koncentrationsbesvær, kuldskærhed, vægtstigning, opsvulmet hals, tendens til depression og andre symptomer. Jodmangel kan også øge risikoen for brystkræft. Gravide kvinder, der mangler jod, kan risikere at føde retarderede børn.

Jodkilder og udbredt mangel

Fisk, fiskesovs, skaldyr og æg er gode kilder til jod. Tang af typerne kombu, agar, arame, wakame, fingertang og sukkertang kan have et meget højt jodindhold i forhold til andre tangarter. Enkelte måltider med for meget jod er dog ikke noget problem, da kroppen selv skiller sig af med det.
På den anden side er mængden af jod i havsalt og Himalayasalt meget begrænset og kan ikke dække det daglige behov.
Det antages, at to milliarder mennesker på verdensplan mangler jod, primært på grund af spisevaner og jodfattige jordbundsforhold, som påvirker hele fødekæden.
I Danmark har man indført obligatorisk jodberigelse af almindeligt salt for at forebygge struma. Dette har hjulpet på folkesundheden, men mange mangler stadig jod.
Det tyder samtidig på, at diverse fluorforbindelser i miljøet kan interagere og blokere for jod, hvilket kan medføre et øget behov.
De officielle anbefalinger, RI, er 150 mikrogram daglig til voksne. Flere forskere mener, at behovet ofte er større.
Ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) ligger den øvre grænse for voksnes daglige jodindtagelse på 600 mikrogram.

Indhold af jod i mikrogram pr 100 gram

  • Tang (kombu og agar, tørret) 36.000
  • Torsk, filet, rå 253
  • Musling 140
  • Vildlaks 65
  • Hele æg 25
  • Frugter og grønsager 0,2-1

Jodtilskud

På markedet findes tabletter med kaliumjodid (KI), der er en stabil jodform.
Lugols jod, som er opkaldt efter den franske læge J. GA Lugol, er en opløsning af 5 % jod og 10 % kaliumjodid blandet med 85 % destilleret vand. Den meste forskning med tilskud er baseret på Lugols jod, som tilsyneladende er mere sikker i større doser.
Lægen eller andre sundhedsmyndigheder bør sædvanligvis inddrages ved større tilskud, så man ikke får for meget jod.

Hvad sker der, hvis man får for meget jod?

Der er grænser for, hvor meget jod skjoldbruskkirtlen kan lagre. Og hvis man får for meget jod, især gennem tilskud, kan det resultere i en overaktivering af skjoldbruskkirtlen med forhøjet stofskifte, forhøjet blodtryk, unormal hjerterytme og belastning af nyrerne. Det ser også ud til, at for store doser jod kan hæmme hormondannelsen i skjoldbruskkirtlen og derved give de samme symptomer som ved jodmangel.
Det bør desuden tilføjes, at patienter der lider af den autoimmune sygdom Hashimotos, der giver for lavt stofskifte, ikke må indtage for meget jod. Det tyder samtidig på, at jod bør være i balance med selen, som også har betydning for stofskiftet.

Anbefalinger i tilfælde af akut eksponering for radioaktivitet

I tilfælde af akut eksponering for store mængder radioaktivitet har internationale sundhedsmyndigheder anbefalet følgende doser kaliumjodid, som ligger langt over RI (på 150 mikrogram).

Voksne: 130 mg
Børn og unge fra 3-18 år og under 68 kg: 65 mg
Børn 3-12 år: 65 mg
Børn over 1 måned-3 år: 32 mg
Nyfødte op til en måned 16 mg

Jodtabletter, der bruges i tilfælde af radioaktiv stråling, er sædvanligvis i meget høje koncentrationer med 65 mg kaliumjodid, og de udleveres kun på recept. Vi kan dog ikke sammenligne udlevering af disse højtkoncentrerede jodtabletter på tværs af lande, da det også afhænger af, om de har atomkraftværker. Samtidig har krigen i Ukraine gjort problematikken mere aktuel.
Som nævnt bør man kun tage de meget høje joddoser, hvis man opholder sig 100-200 km fra et radioaktivt udslip. For optimal udnyttelse er det bedst at tage disse høje jodtilskud indenfor 24 timer før eksponering af radioaktivitet eller så hurtigt som muligt efter eksponeringen. Hvis der går mere end 24 timer efter eksponeringen, har store doser stabilt jod ingen effekt, og derfor frarådes denne sene behandling.
I nogle situationer anbefales én behandling, og ifølge Sundhedsstyrelsen afsluttes behandlingen normalt efter en uge. Gravide og ammende kvinder bør maksimalt få de store jodmængder to gange.
Skulle ulykken ske, anbefales det under alle omstændigheder at følge Sundhedsstyrelsens nyeste anbefalinger, da meget også afhænger af påvirkning og varighed.
I mangel af tilskud kan man i akutte situationer også overveje at indtage en tangform med meget jod men stadig passe på, at man ikke får for meget.

Hvordan virker jodtilskud mod radioaktivitet?

Indtagelse af stabilt jod (kaliumjodid) på det rigtige tidspunkt kan blokere for optagelsen af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen med op til 99 procent. Da skjoldbruskkirtlen bliver mættet med stabilt jod, vil den radioaktive jod blive udskilt med urinen. Derfor nedsætter stabilt jod risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. Men strategien beskytter kun skjoldbruskkirtlen i 1-3 dage, og man bør ikke tage de store tilskud over længere tid, da de kan medføre sundhedsfarlige overdoseringer.
Det bør desuden tilføjes, at jodtilskud kun beskytter mod radioaktivt jod og ikke mod andre radioaktive stoffer som cæsium og strontium.
Da radioaktive stoffer kan angribe huden, skulle almindelig afvaskning med vand og sæbe hjælpe en smule.

Referencer

Joseph Mercola. Why People Are Rushing for Iodine Amid Nuclear Concerns. March 31, 2022

Radiation: Does iodine help? | Science | In-depth reporting on science and technology | DW | 04.03.2022

Jennifer Draper et al. Iodine. Medicine Libre Texts. Nov. 2020

Kristian Sjøgren. Derfor skal der være jod i dit husholdningssalt. Videnskab.dk 31. oktober 2018

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12. 06. 2017

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Qian Wu et al. Low Population Selenium Status is Associated With Increased Prevalence of Thyroid Disease. The Journal of Clinocal Endocrinology & Metabolism 2015.

Weiping Teng et al. Effect of Iodine Intake on Thyroid Diseases in China. New England Journal of medicine 2006

New York State. Department of Health. Potassium Iodide (KI) and Radiation Emergencies: Fact Sheet.

Potassium Iodide (KI) and Radiation Emergencies: Fact Sheet (ny.gov)

Jod og jodtabletter - Sundhedsstyrelsen

Jod i fødevarer (foedevarestyrelsen.dk)

Jod (netdoktor.dk)

Scientific Report of EFSA (europa.eu)

Frida - Parametre (fooddata.dk)

Pin It

TIP! Se også de relaterede artikler