Hvorfor mangler hårdt ramte coronapatienter også K-vitamin?

Hvorfor mangler hårdt ramte coronapatienter også K-vitamin? Det er tidligere påvist, at hårdtramte coronapatienter ofte mangler D-vitamin og selen, som har betydning for et velfungerende immunforsvar. Et dansk forskerhold har nu bekræftet et hollandsk studie, som viser, at mangel på K-vitamin også er udbredt blandt hårdtramte coronapatienter. K-vitamin findes især i de mørkegrønne grønsager, og i kroppen optræder det både som K1-vitamin og K2-vitamin med forskellige funktioner. Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan skyldes ensidig kost og visse medicintyper. Selvom der endnu ikke er beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne coronainfektioner, kommer forskerne med flere interessante hypoteser.

Den danske biokemiker Henrik Dam modtog i 1943 Nobelprisen i medicin for sin opdagelse af K-vitamin. På Københavns Universitet havde Henrik Dam især forsket i en klasse af organiske forbindelser kaldet steroler, hvor kolesterol er det mest kendte. Under forskningen fandt han, at kyllinger, der blev fodret med en sterolfri diæt, udviklede blødninger i og under huden. Blodet havde altså svært ved at koagulere. Senere fandt Henrik Dam, at kyllinger, der blev fodret med svinelever, blev beskyttet mod blødningerne. Ved at adskille svineleverens bestanddele kunne Henrik Dam til sidst konkludere, at årsagen til kyllingernes blødninger måtte skyldes mangel på en fedtopløselig faktor i den sterolfattige kost. I 1935 argumenterede Henrik Dam i det engelske tidsskrift Nature, at der var tale om et nyt vitamin, som han kaldte for K, da det henviser til koagulation. Siden har forskningen i K-vitamin været omfattende, og i naturen findes der to fedtopløselige former med vidt forskellige funktioner.
K1-vitamin (fyllokinon) har betydning for blodets evne til at størkne. Det findes især i mørkegrønne grønsager som persille, spinat, kål, avokado og bønner.
K2 vitamin (menakinon) dannes ud fra K1-vitamin i en velfungerende tarmflora. Der er desuden ret store mængder i surkål, hvor vitaminet dannes af bakterier under fermentering. Andre kilder er lever, æggeblommer og fede mejeriprodukter. K2-vitamin har betydning for dannelse af proteiner, der sikrer, at calcium fjernes fra blodbanen og aflejres i knoglevævet. På den måde modvirker K2-vitamin åreforkalkning og knogleskørhed. Det er mindre kendt, at K2-vitamin også har betydning for insulinfølsomheden og antiinflammatoriske processer.

COVID-19 er en variant af coronavirus, som blev opdaget i Wuhan i Kina i december 2019.

Jo mindre K-vitamin - jo værre forløb af COVID-19 infektion

Det hollandske og det danske studie er begge observationsstudier, hvor man har set på data fra patienter i en database og sammenlignet dem med kontrolgrupper.
I det hollandske studie så forskerne nærmere på 135 indlagte COVID-19 patienter og en kontrolgruppe på 184. De indlagte patienters niveau af K-vitamin viste sig at være næsten tre gange så lavt som niveauet hos kontrolgruppen. Og jo lavere de indlagtes niveau af K-vitamin var, jo alvorligere var forløbet af deres infektion.
I det danske studie så forskerne nærmere på 138 COVID-19 patienter, der har været indlagt på Hvidovre Hospital og en kontrolgruppe på 140. Her viste det sig, at COVID-19 patienternes niveau af K2-vitamin i gennemsnit var halvt så højt som kontrolgruppens. Og de 43 patienter, som døde af infektionen, havde i gennemsnit et væsentligt lavere niveau af K-vitamin i blodet i forhold til de patienter, der overlevede.

K-vitaminernes hovedfunktion er at fungere som co-faktor i produktionen og aktiveringen af en lang række K-vitaminafhængige proteiner.

Hvorfor er mangel på K-vitamin udbredt blandt hårdtramte COVID-19 patienter?

Det vides endnu ikke, hvorfor mangel på K-vitamin er særlig udbredt blandt hårdtramte COVID-19 patienter. Men det vides, at ældre og overvægtige, der tilhører risikogrupperne, generelt har lavere niveauer af K-vitamin. Dette kan måske skyldes, at mange ældre er småtspisende, og at mange overvægtige spiser usundt uden nok mørkegrønne grønsager og andre kilder til K-vitamin.
Det er også muligt, at nogle har svært ved at frigive nok K-vitamin fra depoterne i leveren og transportere det ud i kroppen, hvor der er brug for det.
Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan også forekomme ved længere tids brug af antibiotika og blodfortyndende medicin med warfarin (Maravan/Waran), der virker som K-vitamin antagonister mod blodpropper. Kolesterolsænkende medicin, statiner, hæmmer desuden dannelsen af K2-vitamin. Mange ældre, overvægtige og kronisk syge, der er i risikogrupperne, tager jo netop én eller flere af disse medicintyper.

Hvordan beskytter K-vitamin mod komplicerede COVID-19 infektioner?

Det er i forvejen kendt, at immunforsvarets kapacitet er afgørende for, hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver harmløse eller livstruende. Hvis immunforsvaret i luftvejene for eksempel mangler D-vitamin til de frontale angreb, får virus lettere ved at dele sig og sprede sig i kroppen. Der er også fare for, at immunforsvaret forårsager afsporede reaktioner i form af cytokinstorm og hyperinflammation, som skader sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder.
Da K1-vitamin har betydning for blodets størkning og lokale helingsprocesser, kan en mangel forklare, hvorfor lungerne bliver mere sårbare under en COVID-19 infektion. Det er også muligt, at behovet for K-vitamin stiger under en infektion, så der er nok til at reparere skaderne på slagmarken, herunder de elastiske fibre i lungevævet.
Det er også muligt, at K2-vitamins antiinflammatoriske egenskaber bidrager til at beskytte vævene i lunger, kredsløb og andre steder.

Hvor meget K-vitamin har vi brug for?

Hvis et højt niveau af K-vitamin kan forebygge komplicerede COVID-19 infektioner, vil det ifølge de hollandske og danske forskere være et kæmpe gennembrud og en billig behandling. Men indtil videre er der kun tale om hypoteser med mangelfuld evidens. Det vides heller ikke, hvordan K-vitamin opfører sig under en infektion, og hvad de optimale niveauer af de to K-vitaminer er i blodet.
Ifølge førsteforfatter til det danske studie, overlæge og professor Allan Linneberg, er der endnu ingen grund til at proppe sig med K-vitamin. Ikke desto mindre har vi stadig godt af at følge de officielle kostråd og få nok K-vitamin gennem mørkegrønne grønsager og andre kilder.
De officielle daglige anbefalinger, også kaldet RI (referenceindtag), er 75 mikrogram for voksne og børn over 11 år.
Nyere daglige anbefalinger er 1 mikrogram pr kilo legemsvægt, således at der tages mere hensyn til overvægtige.
Ifølge Susanne Gjedsted Bügel, professor i klinisk og forebyggende ernæring på Københavns Universitet, kan vi godt tåle op til 500 mikrogram K-vitamin om dagen uden at tage skade. Og den hollandske forskergruppe anbefaler mere end 1.000 mikrogram om dagen.

Hvem skal være forsigtige med K-vitamin og tilskud?

Personer, der indtager lægemidler som Marevan, der indeholder warfarin (K-vitamin antagonist), bør have et jævnt indtag af K-vitamin gennem kosten. De bør heller ikke tage tilskud med K-vitamin eller indtage fødevarer med store mængder uden samråd med lægen, da det kan modvirke effekten af Marevan og lignende præparater.

Indhold af K-vitamin i mikrogram pr 100 gram

  • Persille 790
  • Spinat 560
  • Broccoli 260
  • Æg 50
  • Asparges 39

Referencer:

Anton S M Dofferhoff. Reduces Vitamin K Status as a Potentially Modifiable Risk Factor of Severe Coronavirus Disease 2019. Clinical Infectious Diseases. 2020

Frederik Guy Hoff Sonne. Forskere på sporet af corona-hypotese: Hårdt ramte patienter mangler K-vitamin. Videnskab.dk. 4. januar 2020

Helge Kragh. Fra blødende kyllinger til en nobelpris i medicin. Videnskab.dk 2017

Hyung Jin Choi et al. Vitamin K2 Supplementation Improves Insulin Sensitivity via Osteocalcin Metabolism: A Placebo-Controlled Trial. American Diabetes Care. 201

Harumi Okuyama. Statins stimulates atherosclerosis and heart failure: pharmacological mechanism. Expert Rev Clin Pharmacol. 2015

Thomas Smith. A Supercomputer Analyzed Covid-19 – and Interesting New Theory Has Emerged. Medium. September 1, 2020

Jan Alexander et al. Early Nutritional Intervention with Zinc, Selenium and Vitamin D for Raising Anti-Viral resistance Against Progressive COVID-19. Nutrients 2020

K-vitamin (netdoktor.dk)

Pin It