Skip to main content

Kan B-vitaminer, zink og chrom modvirke spiseforstyrrelser

– samt tab af smags- og lugtesans?

Kan B-vitaminer, zink og chrom modvirke spiseforstyrrelserI den seneste år er antallet med spiseforstyrrelser steget. Både blandt børn, unge og voksne. Sundhedsmyndighederne fokuserer mest på kulturelle og psykosociale årsager og virkemidler. Men behandlingerne er ofte langvarige og utilstrækkelige. Derfor bør man også se nærmere på, hvorvidt patienterne mangler essentielle næringsstoffer, som har betydning for hjernen, nervesystemet, appetitten samt smags- og lugtesans. For kliniske forsøg har i årtier vist, at især anorexi og bulimi ofte kan helbredes med zink og andre næringsstoffer. Og chrom har betydning for et stabilt blodsukker. Derfor kan enkelte tilskud være relevant i kombination med andre terapiformer for at opnå varige resultater.

Spiseforstyrrelser er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt, der går ud over ens fysiske og mentale helbred og sociale liv.
I diagnosesystemet inddeles spiseforstyrrelser i de tre hovedkategorier anoreksi, bulimi og BED, men der er også atypiske former.

Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. De undgår ofte at spise og er overdrevent fysisk aktive for at øge kalorieforbrændingen. En anorektiker har tabt mindst 15 procent af sin kropsvægt,

Bulimi er kendetegnet ved overspisning, der er efterfulgt af kompenserende adfærd som opkastning eller misbrug af afføringsmidler. Kropsvægten kan godt kan være normal, og derfor er sygdommen lettere at skjule.

BED (Binge-Eating Disorde /orgiespiseforstyrrelse) er kendetegnet ved tvangsmæssige, ukontrollerede overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldsfølelse uden kompenserende adfærd. Derfor bliver de ekstremt overvægtige.

Det er især kvinder mellem 14-24 år, der rammes af spiseforstyrrelser, men de findes også blandt unge mænd og ældre. Anoreksi er typisk den spiseforstyrrelse, der opstår tidligst i livet, mens bulimi og BED oftest optræder senere. Fordelingen af de forskellige spiseforstyrrelser i befolkningen antages at være: anoreksi 7 %, bulimi 40 % og BED 53 %. Men der er flest med anoreksi, som kommer i behandling.

Hvorfor får man spiseforstyrrelser?

Myndigheder og fagfolk hævder, at spiseforstyrrelser bør ses i sammenhæng mellem familieforhold under opvæksten, personlighed og sociokulturelle faktorer. Det antages også, at reklamer, mode og sociale medier fører til en sygelig optagethed af kroppen og dermed til spisevægring eller overspisning. Inden for sportens verden rammer spiseforstyrrelser især de grene, hvor en lav kropsvægt er gunstig, herunder udholdenhedssport, karate, judo og taekwondo. Modelverdenen og balletverdenen er også ramt.
Der er ingen faglige miljøer, som har fokus på, hvorvidt mangel på særlige næringsstoffer som B-vitaminer og zink kan føre til anoreksi og bulimi. Der er heller ikke nok fokus på, hvorvidt mangel på chrom og et forstyrret sukkerstofskifte kan føre til en svag karakter, ekstrem sult og overspisning.
I Norge har en omfattende udredning fra 2016 med deltagelse fra en række norske fagmiljøer beskrevet de somatiske konsekvenser af spiseforstyrrelser, men de diskuterer ikke, hvorvidt ernæringsmangler kan forårsage eller vedligeholde spiseforstyrrelser. Det samme gør sig gældende i Danmark og mange andre lande.

Spiseforstyrrelser har alvorlige konsekvenser

Spiseforstyrrelser kan føre til abnormt lavt blodsukker, manglende menstruation, ufrugtbarhed, knogleskørhed, hjerterytmeforstyrrelser, akut hjertesvigt, hjerteinfarkt, lungebetændelse, diabetes type-2 og mange andre sygdomme, fordi kalorieindtaget er alt for lille eller alt for højt.
Anoreksi er den psykiatriske lidelse, som har den højeste dødelighed, trods stor opmærksomhed i medierne og øget satsning på professionel behandling. Norske studier af forløb og behandling af bulimi viser, at 50-80 procent af patienterne bliver mere eller mindre symptomfrie, hvilket betyder, at 20-50 procent ikke bliver det.
Danske studier afslører, at det ofte tager flere år at behandle en spiseforstyrrelse, og at nogle aldrig bliver raske. Fedmeepidemien taler for sig selv.
Samtaleterapi hjælper næppe dem, som hverken har oplevet traumer i opvæksten eller er drevet af skønhedsidealer. Men det er påvist, at mangel på næringsstoffer godt kan give spiseforstyrrelser, og derfor bør man selvfølgelig sætte ind på denne front.

B-vitaminer og psyken

B-vitaminerne har blandt andet betydning for energiomsætningen, nerve- og hjernefunktionen samt dannelsen af neurotransmittere som serotonin og dopamin, der påvirker den mentale balance. B-vitaminerne har også betydning for appetitten, dannelsen af mavesyre og fordøjelsen, som hænger nøje sammen.
Mangler kan forårsages af en ensidig raffineret kost, overforbrug af sukker, kaffe og alkohol, p-piller, vanddrivende og syreneutraliserende medicin samt stress.
Det er påvist, at mangel på B1-vitamin (thiamin) kan føre til appetitmangel, depressioner, irritabilitet, forvirring, hukommelsestab og koncentrationsbesvær.
Mangel på B3-vitamin (niacin) kan udløse angst, træthed, hovedpine, aggressioner og søvnløshed.
Veganere, vegetarer og ældre risikerer især at mangle B12-vitamin, som kun findes i animalske kilder. Mangel på B12-vitamin, der ofte kommer snigende, kan medføre manglende appetit, ophidselse, hallucinationer, depression og demenslignende symptomer.

Zink og psyken

Zink er en hjælpefaktor for over 300 enzymer, hvoraf omkring 60 af dem findes i hjernen. Zink indgår også i en række transportproteiner i cellemembranerne, som sikrer, at de rigtige gener i cellerne kommer til udtryk på de rigtige tidspunkter. Derfor har zink afgørende betydning for en lang række fysiologiske processer, som inkluderer hjernen, nervesystemet og blodsukkeret. Zink har også betydning for vores lugte- og smagssans.
Zink findes for eksempel i østers, kød, indmad, fisk, frø, bønner, nødder og hvedekim. De animalske kilder optages bedst.
Problemer med zinkmangel skyldes ikke alene et lille indtag gennem kosten, men også forskellige påvirkninger, der i sig selv øger behovet, øger udskillelsen eller forringer optagelsen.
P-piller og uorganiske jerntilskud kan forringe selve zinkoptagelsen. Det gælder også et højt calciumindtag. Et stort indtag af sukker og andre raffinerede kulhydrater kan dræne kroppen for zink. Udskillelsen øges blandt andet under stress og stærk svedafsondring.

Zinkmangel påvirker psyken samt smags- og lugtesans hos anorektikere

En anorektiker vil på grund af zinkmangel gradvist miste evnen til at opretholde en normal hjernefunktion. Det gælder også evnen til at registrere det, øjnene ser. En tynd anorektiker kan derfor opfatte sig selv som buttet, ikke af psykiske årsager, men fordi hjernen giver et forvrænget billede af virkeligheden.
Smagssansen vil også forsvinde gradvist, fordi produktionen af enzymet anhydrase, som findes i spyt, bliver for lav. Derfor bliver maden smagløs eller forvrænget, og appetitten reduceres.
Kombinationen af et forvrænget spejlbillede, en forvrænget smagssans og manglende appetit motiverer anorektikere til at slanke sig yderligere.
En amerikansk undersøgelse af mikronæringsstoffer blandt 153 anorektikere viste, at næsten halvdelen manglede mindst ét sporstof, herunder zink, og at omkring 46 procent manglede mindst ét vitamin, især A-vitamin og folinsyre.
En anden amerikansk undersøgelse af patienter med bulimi fandt ingen markant forskel hvad angår zinkstatus i forhold til en rask kontrolgruppe.

Nyere studier af anoreksi

De amerikanske forskere James M. Greenblat og Desiree D. Delane publicerede i 2018 en omfattende artikel, hvor de henviser til, at spiseforstyrrelser hver time tager livet af en person i USA. Anoreksi er ikke alene den mest dødelige spiseforstyrrelse, men også den psykiske lidelse, som har den højeste dødelighed. Mindst 15-25 procent af behandlede patienter får tilbagefald efter to år, og selvmordsrisikoen er højere end depression alene.
Mindst otte humane studier viser en direkte sammenhæng mellem hjernefunktion og zinkstatus, og at anorektikere oplever forstyrrelser i appetit og smagssans. Man har også fundet zinkmangel ved andre neurologiske lidelser som ADHD, depression og skizofreni, som også kan være forbundet med spiseforstyrrelser.
Mange anorektikere indtager for lidt protein, og de mangler aminosyren tryptofan, som er en forløber for det beroligende signalstof serotonin i hjernen.
Forfatterne advarer på det kraftigste mod, at anorektikere indtager vegetarkost eller veganerkost, som kan medføre mangel på protein, B12-vitamin, jern, calcium og fedtstoffer. Desuden indeholder vegetabilske fødeemner kun begrænsede mængder zink, og et højt fiberindhold kan yderligere hæmme optagelsen af zink.
Anorektikere bør derfor satse på at få en kost med mere protein og gode fedtstoffer, eventuelt gennem gode energidrikke eller smoothies, som er lettere at indtage.
Det vil også være relevant at tage tilskud med stærke B-vitaminer og zink, hvor forfatterne anbefaler større mængder i organiske former.

Man bør først og fremmest få nok zink gennem kosten og sikre en god optagelse.

Vælg organiske zinktilskud, som kroppen kan optage og udnytte

Zinkgluconat, zinkacetate, zinkcitrat og zinkorotat er organiske former, som kroppen har let ved at optage og udnytte. Der findes også flydende tilskud.
Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg. Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig. Det er ufarligt med en større dosis i en kortere periode.
Ved mild zinkmangel anbefales tilskud med 15-30 mg daglig. Ved moderat til svær zinkmangel anbefales større tilskud - op til 50 mg tre gange daglig. Dette har man givet til patienter med anoreksi.
Ved behandling af zinkmangel bør man fortsætte med tilskud et stykke tid efter normalisering af zinkkoncentrationen, da zink især findes uden for blodbanen.
Hvis der tages større zinktilskud over længere tid, kan det hæmme kroppens optagelse af jern og kobber.

Forskningen viser, at zinktilskud forbedrer appetitten, smagssansen, fordøjelsen, næringsstofoptagelsen og derigennem bidrager til en normal spiseadfærd.

BED og insulinresistens

Som nævnt er BED kendetegnet ved tvangsmæssige, ukontrollerede overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldsfølelse uden kompenserende adfærd. Derfor bliver de ekstremt overvægtige.
Trangen til så meget mad kan være psykisk, som en form for trøstespisning, men også fysisk, fordi man har insulinresistens og ustabilt blodsukker. Mange med insulinresistens har også leptinresistens, hvorfor de ikke føler sig mætte.
Her er det altså ikke nok med samtaleterapi, for man er også nødt til at regulere blodsukkeret og sætte sig ind i, hvorfor det er gået galt.
Det er kulhydraterne fra mad og drikkevarer, som har den største effekt på blodsukkeret. Efter indtagelsen danner bugspytkirtlen insulin, der som en nøgle lukker blodsukker ind i cellerne, så de får noget energi.
Under normale omstændigheder er blodsukker hjernens eneste brændstof, mens muskler, hjerte og andre organer også forbrænder fedt. Men i vores del af verden er indtaget af hurtige raffinerede kulhydrater som hvidt mel, pizza, sukker, sodavand og junkfood steget voldsomt, og det kan resultere i insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Dette medfører, at man går sukkerkold i utide, og når hjernen mangler sit brændstof, slår den automatisk karakterstyrken fra, så der kan komme noget hurtig energi - typisk i form af de hurtige kulhydrater, der pisker ind i blodbanen. Hjernen får sit energifix, men de overskydende kulhydrater, der ikke forbrændes her og nu, fjernes hurtigt fra blodbanen og deponeres som fedt. Derfor bliver man hurtigt sulten igen, fordi forbrændingen af kulhydrater er mangelfuld. Man tager også på i vægt. Typisk omkring maven.
Insulinresistens er en del af metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2. Derfor er det meget vigtigt at regulere blodsukkeret ved enhver form for spiseforstyrrelse, inklusive BED.

Chrom forbedrer effekten af insulin

Det viser sig, at insulinet fungerer meget bedre, når der er vedhæftet en særlig chromforbindelse. For så kan insulinet lukke mere blodsukker ind i cellerne, og det kan sammenlignes med at køre længere på literen. Chrom danner altså grundlaget for en optimal glukoseoptagelse, et stabilt blodsukker, en længere mæthedsfølelse, og at trangen til overflødige kalorier forsvinder.
EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, har konkluderet, at chromtilskud i form af chromgær har en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede chromprodukter baseret på picolinat og chlorid.

Andre vigtige råd til regulering af blodsukker

  • Sørg for tre sunde hovedmåltider og eventuelt mellemmåltider
  • Husk passende mængde protein til alle måltider
  • Vær ikke fedtforskrækket, men foretræk sunde, uspolerede fedtstoffer
  • Vælg grove fiberholdige kulhydrater
  • Spis masser af grønt med hovedvægt på grøntsager
  • Undgå eller begræns sukker, juice, saft og alkohol
  • Bliv inspireret af stenalderkost og palæodiæter
  • Sørg for en god nattesøvn og undgå langvarig stress
  • Husk motion og mange mindre fysiske aktiviteter i løbet af dagen

Referencer.

Dag Viljen Poleszynski. Kan sink motvirke spiseforstyrrelser. Helsemagasinet Vitenskap og Fornuft. Nummer 5, 2020.

Flere børn, unge og voksne har en spiseforstyrrelse. Sundhedsstyrelsen 02.07.2020

Frostad S. Somatisk udredning og behandling av spiseforstyrrelser. Oslo Universitetssykehus. 26.5.2016

Gudmundson G. Ny: De viktigste vitaminer og mineraler. Skapedinfremtid.no 3.10.2017.

Achamrah N, Coëffier M, Rimbert A mfl. Micronutrient status in 153 patients with anorexia nervosa. Nutrients 2017

Zepf FD, RAo P, Runions K mfl. Differences in serum zinc levels in acutely ill and remitted adolescents and young adults with bulimia nervosa in comparison with healthy controls – a cross-sectional pilot study. Neuropsychiatric Disease and Treatment 2017

Schauss AG, Costin C. Zink and eating disorders. New Canaan, CT: Keats Publishing, Inc., 1989.

Greenblatt JM, Delane DD. Zink supplementation in anorexia nervosa. Journal of Orthomolecular Medicine 2018

EFSA: Scientific Opinion on ChromoPrecise cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source. EFSA Journal 2012

Vincent, John B, Dontarie Stallings: The Nutritional Biochemistry of Chromium (III) Elsevier 2007

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013

https://lmsos.dk/spiseforstyrrelser

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2005/Publ2005/PLAN/Spiseforstyrrelser/Spiseforstyrrelser.ashx

  • Oprettet den .