Dine gener bestemmer, hvor meget D-vitamin du har brug for

- i vinterhalvåret og gennem hele livet!

Dine gener bestemmer, hvor meget D-vitamin du har brug forD-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

Når solen står højt på himlen om sommeren, kan vi selv danne D-vitamin i huden ved hjælp af et kolesterol og solens UVB-stråler. Først danner vi prohormonet cholecalciferol, som endnu ikke har biologisk aktivitet, og som også findes i tilskud. I leveren omdannes cholecalciferol ved hjælp af enzymer til 25-hydroxyvitamin-D, som også er den form, der måles i blodet. Når D-vitamin skal bruges, omdannes det i nyrerne til den metabolisk aktive form 1,25-dihydroxyvitamin-D ved hjælp af andre enzymer.
De fleste celler har receptorer for D-vitamin i form af VDR (vitamin D-receptor). Men selvom blodprøver afslører, at der er nok D-vitamin, er det ikke sikkert, at kroppens reelle behov bliver dækket ind. Det mener Carsten Carlberg, som er professor i biokemi ved Östra Finlands Universitet, og som har studeret D-vitamin og epigenetik i mange år.
I denne forbindelse viser det sig blandt andet, at D-vitamin regulerer 5-10 procent af vores gener gennem en række tænd- og slukmekanismer. Det betyder samtidig, at mange celler ikke kan fungere normalt, hvis der mangler D-vitamin, og det kan derfor får alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Er der høj, middel eller lav udnyttelse af D-vitamin?

Carsten Carlberg og kollegaen Afrozul Haq har skrevet en oversigtsartikel, hvor de argumenterer for, at der findes store forskelle i europæeres evne til at udnytte D-vitamin. Ud fra to D-vitaminstudier, VitDmet og VitDbol, konkluderer de to forskere, at deltagerne kan deles op i tre grupper: En gruppe med høj udnyttelse, en gruppe med middel udnyttelse og en gruppe med en lav udnyttelse. Som noget ganske interessant var deltagernes niveau i blodet ikke altid i overensstemmelse med deres udnyttelse af D-vitamin. Således havde omkring 25 procent af deltagerne en dårlig udnyttelse af D-vitamintilskud, og de havde derfor brug for en større dosis, for at få de optimale helsefordele.
Derfor er det ikke nok at vide, hvor meget D-vitamin, der er i blodet, for hvis D-vitaminet ikke er aktivt, har cellerne ikke gavn af det. Ifølge de to forskere er princippet det samme inden for farmakologien, hvor vi kan reagere vidt forskelligt på lægemidler.

Den genetiske arv fra Afrikas og Europas urbefolkninger

Det er almindelig kendt, at mennesker med sort eller mørk hud danner D-vitamin meget langsommere. I de solrige troper, hvor disse etniske befolkningsgrupper oprindelig stammer fra, er det let at danne nok D-vitamin, og den mørke hud beskytter mod solforbrændinger. Men da nogle af disse mørkhudede mennesker så for flere tusinde år siden flyttede mod højere breddegrader med mindre sol, sørgede evolutionen for, at disse mennesker udviklede en lysere hud, der bedre kunne udnytte den sparsomme UVB-stråling. Men der er tilsyneladende store variationer.
I en anden oversigtsartikel beskriver Carsten Carlberg og kollegaen Andrea Hanel, hvordan Europas forskellige urbefolkninger mere konkret stammer fra afrikanske jægere og samlere, fra agerdyrkere i mellemøstens Anatolien og fra de mere lyshudede hyrdefolk Yamnaya fra stepperne i det nuværende Ukraine. Alle disse folkeslag har tilsyneladende udviklet forskellige evner til at danne D-vitamin fra sollyset og udnytte det i cellerne.

Blodprøver kan ikke afsløre evnen til at udnytte D-vitamin

Ifølge Carsten Carlberg er man derfor nødt til at studere cellerne for at finde ud af, hvor effektivt, de reagerer på D-vitamin. For i teorien kan en person med for lidt D-vitamin i blodet have samme respons, som en person med meget D-vitamin i blodet. Det betyder samtidig, at en person med en høj respons på D-vitamin kan komme fint igennem vinteren uden infektioner og andre mangeltilstande. Det er derfor muligt, at personer med en høj respons ikke behøver tilskud om vinteren for at opretholde D-vitamins fysiologiske funktion.
På den anden side kan personer med en lav respons risikere at få virusinfektioner og andre mangelsymptomer, selvom værdierne i blodet er tilstrækkelige.
I denne forbindelse bør det lige tilføjes, at vi også har brug for magnesiumholdige enzymer, når D-vitamin skal aktiveres, og det kræver, at vi får nok magnesium.

Hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

I Danmark er referenceindtag, RI, 5 mikrogram for hvide voksne under 70 år. Sundhedsstyrelsen anbefaler tilskud med 10 mikrogram til gravide, småbørn, personer med mørk hud og personer, der ikke får direkte sollys. Tilskud med 20 mikrogram anbefales til plejehjemsbeboere og personer over 70 år. 
I Finland ligger de officielle anbefalinger på 20 mikrogram. Men ifølge Carsten Carlberg er det meget individuelt, og behovet er også højere. Således kan en person med en høj respons nøjes med 25 mikrogram om dagen, mens en person med en lav respons kan behøve omkring 100 mikrogram om dagen.
Det bedste vil selvfølgelig være at få målt sin respons på D-vitamin, bare en enkelt gang, så man er sikker på at få nok D-vitamin resten af livet.
For at gøre det hele meget enklere anbefaler Carsten Carlberg, at finner og andre nordboere tager 100 mikrogram D-vitamin om dagen i hele vinterhalvåret. Personer med en høj respons får muligvis lidt for meget, men det spiller ingen rolle, og vi sikrer, at personer med en lav respons også får nok. 
Selvom 100 mikrogram ligger meget højere end de officielle anbefalinger, er det ikke mere, end vi med lethed kan danne fra solen på en sommerdag i let påklædning.

Officielle anbefalinger bygger på alvorlig regnefejl

Den amerikanske forsker professor Cedric Garland fra University of California har i årtier været en af de førende forskere inden for D-vitamin. Sammen med et par kollegaer har han blandt andet skrevet en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, hvor de redegør for, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er sat alt for lavt – på grund af en regnefejl! De officielle anbefalinger er altså ikke nok til at opnå de optimale niveauer i blodet. Det betyder derfor, at vi bør have 75-175 mikrogram pr dag fra alle kilder – inklusive solskin. Ifølge Cedric Garland og de andre forskere har regnefejlen haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden, og de kræver, at sundhedsmyndighederne tager affære.
Med hensyn til tilskud ligger den øvre grænse ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkersikkerhedsautoritet) på 100 mikrogram om dagen, som Carsten Carlberg også anbefaler.
Selvom der er stor uenighed om vores reelle behov for D-vitamin, kan vi under alle omstændigheder sørge for at få nok sol om sommeren og tage et stærkt tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret. Tilskud bør endelig være opløst i olie og i kapselform, for at sikre den bedste optagelse.

  • Blodets indhold af D-vitamin opdeles i regulær mangel (under 30 nmol/L), utilstrækkelig (30-50 nmol/L) og tilstrækkelig (over 50 nmol/L). 
  •  Ifølge flere førende forskere ligger det optimale niveau mellem 60-100 nmol/L
  • Niveauer over 125 ng/ml kan være forbundet med bivirkninger som kvalme, forstoppelse, vægttab, hjerterytmeforstyrrelser og nyreskader. 
  • Evnen til at udnytte D-vitamin afhænger af gener og magnesium

Referencer:

Helene Sandström. Den optimala D-vitamindosen i vinter? Det beror på dina genar. Nordic Nutrition Council. Sep. 3 2020

VitaminD.net. Interview mit Dr. Carlberg: Vitamin D, epigenetik und der respons-index. Hämtad. 2020-09-03

Unversity af Eastern Finland. Vitamin D and skin color revisited – student exchange opens doors to research. Pressmeddelande. 2019

Carsten Carlberg, Afrozul Haq. The concept of the personal vitamin D response index.The Journal of steroid biochemistry and molecular biology. 2016

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Robert Heaney, Cedric Garland and Edward Gorham: A Statistical Error in the Estimation of the Recommended Dietary Allowance for Vitamin D. J. Nutrients. 2014

Cedric F Garland et al. Vitamin D Supplement Doses and serum 25-Hydroxyvitamin D in the Range Associated with Cancer prevention. Anticancer research 2011

 

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin