Skip to main content

Nyhed: Intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter

Nyhed: Intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienterAustralske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Zink er et sporstof, der indgår i over 1.000 enzymprocesser, hvoraf mange af dem har en direkte eller indirekte forbindelse til immunforsvaret. Zink er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress. Det antages, at omkring 25 procent af verdens befolkning mangler zink, hvilket især skyldes ensidige kostvaner. Aldringsprocesser kan i sig selv hæmme optagelsen og udnyttelsen af det livsvigtige sporstof. Desuden skal nævnes stor indtagelse af jern og calcium samt alkohol. Kroniske sygdomme som diabetes kan også medføre zinkmangel. Det samme gælder flere typer medicin som for eksempel vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og ACE-hæmmere. Der vil ofte forekomme en større eller mindre zinkmangel hos ældre og andre grupper, der er sårbare over for COVID-19. Dette øger både risikoen for smitte og tilstødende komplikationer.

Forskere: Zink har et vigtigt potentiale, mens vi venter på en effektiv vaccine

Australske forskere fra Austin Health Teaching Hospital og University of Melbourne skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. Forsøget ledes af Dr. Joseph Ischia og Dr. Oneel Patel, som i mange år har undersøgt den positive effekt af intravenøs behandling med zink mod de organskader, som forårsages af manglende ilt.
Ifølge de to forskere er COVID-19 særlig farlig, fordi denne virus formerer sig ekstremt hurtigt i patientens krop. Ved nedsat modstandskraft kan dette føre til luftvejskomplikationer som bronkitis og lungebetændelse samt alvorligere komplikationer, der også er kendt fra SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome), en anden coronavirus, som hærgede i 2002.
Nu konfronteres vi med den nye variant COVID-19, og hvis denne coronavirus trænger ind i patientens lunger, kan det medføre så alvorlige vejrtrækningsproblemer, at behandlingen kræver respirator. I værste tilfælde kan COVID-19 forårsage omfattende organsvigt og hjerneskader, som følge af manglende ilttilførsel.
Ifølge Dr. Patel har tidligere studier vist, at zink er meget effektivt til at bremse formeringen og spredningen af virus, som forårsager SARS samt almindelig forkølelse, der ofte skyldes en anden coronavirus. Derved kan de store doser zink beskytte vitale organer som hjertet, nyrerne og leveren mod de organskader, der forårsages af manglende ilt.
Det nye studie skal således afsløre, om en daglig injektion med større doser zink chloride kan gavne patienter, der er hårdt ramt af COVID-19. Resultaterne vil allerede foreligge i løbet af en uges tid.
I øjeblikket er der ingen effektiv behandling til COVID-19 patienter, der er i livsfare, og derfor har dette studie et enormt potentiale. Forskerne håber således, at den intravenøse zinkbehandling kan reducere de alvorlige komplikationer. Forskerne gør desuden opmærksom på, at de kun anvender større zinkdoser, der kan tåles og ikke virker toksisk.
Det nye kliniske studie er kulminationen af et hurtigt samarbejde mellem australske forskere inden for kirurgi, infektionssygdomme og medicinsk behandling af luftvejssygdomme.
Hvis studiet bliver en succes, og behandlingen tages i brug, kan det potentielt redde mange liv på verdensplan. Især blandt ældre og andre sårbare grupper, der også plages af angst for sygdommen. Der er tilmed tale om en billig behandling helt uden bivirkninger.

Problematisk når COVID-19 angriber de røde blodlegemer og forårsager ARDS

De røde blodlegemer optager normalt ilt fra lungerne, hvorefter ilten bindes til det jernholdige hæmoglobin. De røde blodlegemer transporterer så ilten ud til alle kroppens celler, så de ved hjælp af ilten kan omsætte kalorierne til energi.
Men ifølge et andet kinesisk studie har forskerne for nylig opdaget, at COVID-19 kan angribe hæmoglobinet i de røde blodlegemer senere i sygdomsforløbet. Dette bevirker at, hæmoglobinet ikke kan transportere ilten rundt i kroppen. Som følge heraf bliver lungerne og andre energikrævende organer stressede, fordi de mangler ilt.
Ifølge de kinesiske forskere er det således muligt, at det er denne tilstand med svigtende iltforsyning til celler og vitale organer, der bidrager til hyperinflammation og akut svigt i luftvejene, ARDS (acute respiratory distress syndrome) samt sekundære, livstruende skader på andre væv.
Det kinesiske studie bidrager således til et nyt syn på, hvorfor og hvornår COVID-19 kan blive så farlig og livstruende.
I denne forbindelse er de australske forskere bag det nye forsøg da også bekendt med, at svigtende ilttilførsel til cellerne kan blive livstruende. For de henviser netop til, at større mængder intravenøs zink kan modvirke de alvorlige skader på væv og vitale organer som følge af manglende ilttilførsel.
Som allerede nævnt har zink også betydning for immunforsvaret og som antioxidant, der beskytter kroppen mod infektioner og celleskader. Derfor har vi alle sammen brug for zink, når vi skal beskytte os mod COVID-19.

Kilder og tilskud

Der findes især zink i animalske fødevarer samt nødder, frø, kerner og bønner. Referenceindtag, RI, er sat til 10 mg. Men aldringsprocesser kan gøre det vanskeligere at optage zink, og derfor kan der godt forekomme en mangel, selvom de ældre for så vidt får nok zink gennem kosten.
Når det gælder tilskud, skal man være opmærksom på, at mange tilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Zinkgluconat og zinkacetate er organiske former, som kroppen har lettere ved at optage og udnytte.
Ifølge EFSA, den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for voksne og gravide sat til 25 mg daglig. Det er ufarligt med en større dosis fra for eksempel østers, tilskud eller intravenøs behandling i en kort periode.

N.B.

Du kan læse mere om, hvordan zink, C-vitamin, D-vitamin og selen beskytter mod COVID-19 i følgende tidligere artikel; Krigen mod COVID-19 kræver fire vigtige næringsstoffer som mange mangler

Referencer:

World-first trial to test benefit of intravenous zinc in COVID-19 fight. The University of Melbourne. 8 apr. 2020

COVID-19 Supplements: Australian Researchers Start First Clinical trial To Test Effects Of Intravenous Zinc In COVID-19 Patients. Thailand Medical News April 10, 2020

MUST READ! Research Reveals That COVID-19 Attacks Hemoglobin in Red Blood Cells, rend It Incapable Of Transporting Oxygen. Current Medical protocols Could All Be Wrong. Thailand Medical News April 09, 2020

  • Oprettet den .