Sovehormonet melatonin modvirker inflammationer

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

Melatonin findes i alle levende organismer, hvor det har betydning for døgnrytmen. Melatonin gennemtrænger vores cellemembraner og indgår i lang række fysiologiske processer. Melatonin er afgørende for den livsvigtige søvn og har en overordnet indflydelse på immunforsvaret, hormonbalancen, blodsukkeret, stofskiftet, vægtreguleringen og kræftforebyggelsen.
Mennesker danner primært melatonin i den lille pinealkirtel, også kaldet koglekirtlen, der findes midt i hjernen. Der er en direkte forbindelse fra øjet til pinealkirtlen, og når vi udsættes for dagslys, tilbageholdes produktionen af melatonin. Normalt stiger blodets niveau af melatonin efter mørkets frembrud, og det topper mellem klokken to og fire om natten. Melatonin sendes direkte ud i blodbanen, hvorefter det distribueres ud for at gøre nytte i alle væv.
Produktionen af melatonin falder brat i puberteten og efter kvindens menopause. Jo ældre vi bliver, jo mere forkalker pinealkirtlen, og jo mindre melatonin danner vi. I 60-årsalderen er melatoninproduktionen faldet til omkring det halve i forhold til tyveårsalderen. Dette giver ofte en dårligere søvnkvalitet og øget risiko for kroniske inflammationer.

Melatonin beskytter mod oxidativ stress, når vi sover

En væsentlig årsag til de fleste kroniske sygdomme er oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og cellernes antioxidantforsvar.
Frie radikaler, der er nogle meget aktive molekyler med en manglende elektron, er både livsvigtige og livsfarlige. De er et naturligt biprodukt fra cellernes energiomsætning, og de spiller vigtige roller for immunforsvaret, cellesignalering og programmeret celledød (apoptose). Men det er meget vigtigt, at de frie radikaler kontrolleres, så de kun udfører deres specifikke opgaver og ikke forvolder celleskader og oxidativ stress i kroppen.
Alt i alt baner oxidativ stress vejen for celleskader, inflammationer og udviklingen af en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes, Alzheimers og kræft.
I denne forbindelse har melatonin en antioxidanteffekt, der er meget større end C- og E-vitamin samt glutathione, der er en anden vigtig antioxidant. Samtidig forbedrer melatonin effekten af flere antioxidanter, og ingen andre antioxidanter kan erstatte melatonin, der har et særlig bredt virkeområde.
Om natten, når vi sover, bidrager melatonin også til at reparere de celleskader, som er opstået i løbet af dagen.

Derfor hæmmer melatonin inflammationer

Som nævnt er melatonin en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler. Men melatonin er også i stand til at regulere immunforsvaret, så det ikke overreagerer, hvilket er et karaktertræk ved kroniske inflammationer.
Flere in vitro studier og in vivo studier har afsløret, at melatonin viser antiinflammatoriske effekter i en lang række kroniske sygdomme, som skader forskellige organer på forskellige måder.
Inflammationer opstår normalt som kroppens reaktion på cellebeskadigelser forårsaget af mikrober, giftstoffer eller andre irritamenter. Kroppen forsøger altså at genopbygge det ødelagte væv, og så længe tilstanden er under kontrol i et afgrænset område, er der ingen fare på færde. Men det sker forholdsvis ofte, at inflammationen spreder sig i blodbanerne og skaber noget, som man kalder systemisk inflammation. Denne tilstand, som er yderst farlig, er præget af frie radikaler og oxidativ stress forårsaget af proinflammatoriske cytokiner, som spreder sig i kroppen. I værste fald kan patienten gå i chok og dø af det, hvilket ofte ses ved blodforgiftninger og hjertepatienter, hvor ældre og svagelige er særlig udsatte.

Tilskud med melatonin under hjerteoperationer kan redde liv

Tilskud med melatonin kan ikke alene hæmme kroniske inflammationer. Det kan også forhindre akutte skader på hjertet, efter man har fåret foretaget en operation på kranspulsåren. Det fremgår af et studie fra Herlev Hospital, hvor patienterne fik intravenøs melatonin under operationen.
Ifølge forskerne omdirigeres blodet for en stund, så det ikke løber gennem det område, der skal opereres. Men efterfølgende, når blodet igen strømmer igennem kranspulsåren, vil det indeholde mere ilt end normalt, og mere end kroppen kan optage. Den overskydende ilt er meget skadelig fordi den genererer kaskader af frie radikaler, der ødelægger de raske celler.
Men de patienter, der fik melatonin under operationen, fik betydelig færre skader, fordi melatonin virkede som en kraftig antioxidant.
Ifølge forskerne er det også muligt, at melatonin kan forhindre vævsskader, efter man har fået fjernet en blodprop i hjertet.
Som det fremgår, har vi alle brug for melatonin til den gode søvnkvalitet, til forebyggelse af inflammationer og andre fysiologiske processer. Melatonin kan også bruges i forbindelse med operationer, hvor det gives intravenøst, for at forebygge komplikationer som følge af oxidativ stress.

Melatonin er en naturlig sovepille

Det optimale søvnmønster følger døgnrytmen, og det er bedst at gå tidligt i seng, så man er udhvilet når man vågner, eller vækkeuret ringer. Er der problemer med at falde i søvn eller få den dybe søvn, er det oplagt at gøre noget ved årsagen, som ofte skyldes mangel på melatonin.
Hvis de gængse råd ikke virker, kan tilskud med melatonin kompenserer for kroppens mangel. Det gælder også ved skifteholdsarbejde og jetlag.
De fleste tabletter indeholder 2-3 mg melatonin.
Dosering er sædvanligvis 1 tablet daglig, som indtages cirka 1 time før sengetid, med mindre andet er anvist.
Man kan kun købe melatonin i Danmark, hvis man har en recept. Det er lovligt at købe og importere melatonin til eget forbrug fra andre EU-lande. Det er ikke tilladt at indføre melatonin fra lande uden for EU. Der er også en større risiko for, at kvaliteten ikke er i orden.

Andre nyttige råd til den naturlige melatoninproduktion og gode søvn Spis sundt og få nok tryptofan, B-vitaminer og magnesium Få masser af dagslys og motion Undgå koffeinholdige drikke efter klokken 15 Slap af en times tid før du skal i seng Undgå eller begræns påvirkningen af det blå lys fra skærme og LED pærer Brug gerne gule briller, der blokerer for det blå lys Undgå elektrosmog og sluk for diverse kilder inden sengetid Sov i total mørke. Brug eventuelt sovebriller eller mørklægningsgardiner Sov i en andet rum, hvis din partner snorker eller holder dig vågen af andre årsager Brug ørepropper, hvis du ikke kan undgå larm

Referencer

Nabavi SM et al. Anti-inflammatory effects of Melatonin: A mechanistic review.
Critical Reviews in Food Science and Nutrition. 2019

Anna Tarocco et al. melatonin as a master regulator of cell death and inflammation: molecular mechanisms and clinical implications for newborn care. Cell death and Disease. 2019

Sybille Hildebrandt. Søvnhormon hæmmer betændelse. Videnskab.dk 2011