Sammenhæng mellem depression og inflammation i hjernen

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Sammenhæng mellem depression og inflammation i hjernenStadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Edward Bullmore, professor i psykiatri og neuroimmunolog ved Cambridge Universitetet, følte sig decideret deprimeret efter en rodbehandling hos tandlægen. Dette satte gang i nogle tanker omkring årsagen til hans depression, som tilsyneladende skyldtes inflammatoriske forstyrrelser i hjernens biokemi.
Det er almindelig kendt, at bakterier kan overføres til blodbanen efter en rodbehandling. Hvis man lider af utæt tarm, leaky gut, kan bakterier også gå over i blodbanen. Normalt skal immunforsvaret hurtigt slagte disse bakterier, men hvis immunforsvaret overreagerer, kan der opstå kroniske inflammationer.
I følge en artikel i Tandlægebladet, hvor Edward Bullmores bog omtales, er blodhjernebarrieren slet ikke så uigennemtrængelig som tidligere antaget. Edward Bullmore argumenterer således for, at makrofager (hvide blodlegemer) under forskellige inflammatoriske tilstande udskiller cytokiner, som via blodbanen kan overføres til hjernen, og der give anledning til psykiske lidelser som depression. Problematikken beskrives også i en nyere artikel i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Immunology.
I bogen Grain Drain kommer neurologen David Perlmutter ind på, hvordan en dårlig fordøjelse og leaky gut kan medføre, at der optages proteiner fra gluten, mælk og andre fødevarer, som ikke er helt nedbrudt. I disse tilfælde kan immunforsvaret også reagere med inflammatoriske processer.
En kost med mange kulhydrater kan desuden resultere i insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens får bugspytkirtlen til at producere mere insulin, og de høje niveauer i blodet fremmer inflammationer.
Overvægt kan være problematisk, da celler i fedmefedtvæv er infiltreret med makrofager, der udskiller proinflammatoriske cytokiner.
Der kan også være andre årsager til kroniske inflammationer som autoimmune sygdomme, forgiftninger og oxidativ stress.
Da det ifølge en oversigtsartikel i Nutrients fra 2018 antages, at omkring 300 millioner mennesker på verdensplan lider af depression, og at omkring en milliard mennesker lider af mangler på visse næringsstoffer, er det relevant at se nærmere på denne sammenhæng.

  • Depressioner skyldes ofte regulær mangel på visse næringsstoffer
  • Inflammationer i hjernen kan medføre kronisk træthed, depression, Alzheimers og andre neurologiske tilstande.
  • Hjernen, der er en stor fedtklump, indeholder en del kolesterol, omega-3 og omega-6.
  • Hjernen bryder sig ikke om fedtfattige kostråd, men fedtstofferne skal være i balance og i en god kvalitet, så neuronerne kan udnytte dem.

Fiskeolier gør godt

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige, da de har betydning for nervesystemet, kredsløbet og immunforsvaret. Fiskeolier indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, der også findes i vores cellemembraner, hvor de har en lang række fysiologiske funktioner.
Omega-3 fedtsyrerne virker i et biokemisk samspil med omega-6 fedtsyrerne, hvor balancen og typen er vigtig. Det betyder, at hvis vi får for lidt omega-3, skabes der grobund for inflammationer.
I denne forbindelse har forskere fra Harvard University lavet et forsøg med 155 deltagere, som led af svær depression. Deltagerne fik enten placebo eller omega-3 fedtsyrer i form af EPA (1,060 mg) eller DHA (900 mg) i en periode på otte uger. Ved forsøgets afslutning vurderede forskerne, at tilskud med EPA havde den største inflammationshæmmende effekt og dermed også den største effekt på lindring af depression.
Andre studier viser, at fiskeolier reducerer niveauerne af CRP (C-reaktivt protein) og cytokinerne TNF-alpha og IL-6, der alle er markører for inflammation.
Ved depression og andre inflammationstilstande skal man gerne have 900-1.200 mg EPA, og det er let at få denne dosis af EPA i tilskud ved at se på varedeklarationen.
Til orientering går der en måneds tid, før man oplever den optimale effekt, og effekten aftager tilsvarende ved ophør. Derfor har mange svært ved at mærke sammenhængen.
Fiskeolier bør selvfølgelig overholde myndighedernes krav til peroxidtal og miljøgifte.

  • Den moderne kost indeholder alt for meget omega-6 fra margarine, majsolie, solsikkeolie, vindruekerneolie, færdigretter og junkfood.
  • Siden tidernes morgen har den altdominerende kilde til omega-3 været fed fisk og skaldyr.
  • Ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder har medført et skævt forhold mellem omega-6 og omega-3.

D-vitamin, depression og vinterdepression

Det antages, at D-vitaminet regulerer omkring 10 procent af vores gener. Mangel på D-vitamin kan således medføre, at neuroner, gliaceller og andre celler ikke kan udføre deres opgaver. D-vitamin regulerer signalstoffer som serotonin og dopamin, der har betydning for det gode humør. D-vitamin hæmmer desuden flere proinflammatoriske cytokiner, som er involveret i depression.
Forskerne fra Johns Hopkins University School of Medicine antager, at D-vitamin også virker ved at hindre T-lymfocytterne i at trænge ind i hjernen.
Et stort studie fra Irland har afsløret, at personer, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, at D-vitaminmangel er meget udbredt, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel på humøret. Flere andre studier har vist en sammenhæng mellem depression og mangel på D-vitamin.
Når mange får vinterdepression på vore breddegrader, skyldes det ofte mangel på D-vitamin, fordi solen står for lavt til, at vi selv kan danne det, og depoterne i leveren er begrænsede.
I Danmark indeholder almindelige vitaminpiller kun 5 mikrogram, som er RI (referenceindtag) til hvide voksne under 70 år. Mange forskere påpeger nu, at der skal mere til for at opnå de optimale niveauer i blodet over 50 nmol/l. Aldringsprocesser, mørk hud, diabetes, overvægt og statiner kan øge behovet.
På markedet findes der stærke tilskud med 20-80 mikrogram. Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.
Aktivering af D-vitamin i lever og nyrer kræver desuden magnesium.

Det er problematisk, at mange ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan vi ellers får nok D-vitamin - hele året.

Sammenhæng mellem magnesium i blodet og graden af depression

Der findes magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager. Magnesium har betydning for knoglerne og omkring 350 enzymprocesser. Men det antages, at 50-80 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og tendensen er den samme herhjemme.
Forskerne fra University of Vermont har i et større studie fundet en klar sammenhæng mellem mangel på magnesium i serum og graden af depression.
Ifølge oversigtsartiklen i Nutrients har forskellige forsøg afsløret, at tilskud med 248-500 mg magnesium daglig kan have en positiv effekt på mild og moderat depression.
Forskellige studier afslører, at magnesium kan forebygge og lindre depression gennem følgende mekanismer:

  1. Øger produktionen af BDNF (Brain Derived Neurotropic Factor), der en vækstfaktor for hippocampus i hjernen, og hvor niveauerne er lave ved depression.
  2. Findes i cellemembraner som en dørmand, hvor det blokerer NMDA (N-methyl-D-aspartat) kanalen, der leder calcium ind i neuronerne. For meget calcium i neuronerne gør dem stressede og ødelægger deres funktion i synapserne.
  3. Modvirker oxidativ stress.
  4. Hæmmer CRP og cytokinet IL-6, der er markører for inflammation.
  5. Bidrager til at regulere en dårlig tarmflora og fordøjelse, som ofte ledsager depressionen.
  6. Bidrager til syntesen af melatonin og en bedre søvn.
  7. Bidrager potentielt til syntesen af serotonin, noradrenalin og dopamin

Det afgørende forhold mellem calcium og magnesium

Interaktioner mellem calcium og magnesium er fundamentalt for alle levende celler. Som nævnt virker magnesium som en dørmand i cellemembranerne. Her sørger magnesium for at lukke det meste calcium ind i knogler og tænder, mens celler i de bløde væv som hjernen, blodkar, muskler og indre organer bør være næsten calciumtomme.
Hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for mange calciumioner ind i cellerne. Dette kan stresse cellerne med fare for, at de går i krampe og udvikler inflammatoriske tilstande.
Forskerne er stadig uenige omkring det optimale forhold mellem magnesium og calcium. I Danmark er referenceindtag/RI for magnesium 375 mg og for calcium 800 mg, hvilket er tæt på 1:2. I lande som Japan er forholdet nærmere 1:1, fordi de indtager flere grønsager og ingen mejeriprodukter.
Magnesiummangel skyldes ofte en ensidig, raffineret kost. Et stort forbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin og stress kan desuden dræne kroppen for det livsvigtige mineral. Udbredt insulinresistens og diabetes 2 kan desuden dræne kroppen for magnesium. Flere af de ovenstående faktorer forstærker ofte hinanden.
Mange magnesiumtilskud, herunder Magnesia mod forstoppelse, indeholder uorganisk magnesiumoxid, som vi har svært ved at optage. Derfor anbefales tilskud med organiske magnesiumforbindelser som magnesiumcarbonat, magnesiumacetat, magnesiumorotat, magnesiumcitrat eller en kombination af flere forbindelser.
Det vigtigste er dog, at kvaliteten er i orden, så magnesium kan optages i tyndtarmen.

For lidt magnesium og for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud øger risikoen for inflammationer.

Zink og depression

Zink indgår i omkring 1.000 enzymprocesser, der blandt andet har betydning for hjernens biokemiske processer, immunforsvaret og som antioxidant, der beskytter neuronerne mod oxidativ stress. Zink har særlig stor betydning for immunforsvarets T-hjælperceller, der dirigerer store dele af immunforsvaret.
Ifølge oversigtsartiklen i Nutrients blev de første forbindelser mellem zinkmangel og depression antaget i 1980´erne, og siden har flere animalske og humane studier bekræftet dette. En metaanalyse af 17 studier har for eksempel fundet, at zinkniveauet i blodet var lavere hos patienter med depression i forhold til kontrolgrupperne. Flere studier peger på, at zinkmangel i højere grad påvirker kvinders humør.
En række animalske og humane studier har vist, at isolerede tilskud med zink ændrede de depressive symptomer og adfærd i en positiv retning. Det er altså ikke nok med en almindelig vitaminpille. Tilskud med zink kan desuden forbedre effekten af antidepressiv medicin.

Zinkkilder, udbredt mangel og effektive tilskud

Der findes især zink i østers, lever, kød, æg, mejeriprodukter, nødder, frø, kerner og bønner. Zink optages bedst fra de animalske kilder.
Zinkmangel skyldes især ensidige kostvaner og mangel på animalske proteiner. Desuden skal nævnes stor indtagelse af jern og calcium samt alkohol. Aldringsprocesser, cøliaki, diabetes, flere typer medicin og p-piller kan i sig selv øge behovet.
Den gennemsnitlige danske kost bidrager kun med omkring halvdelen af RI, som er sat til 10 mg.
Mange zinktilskud er i uorganiske former som zinksulfat eller zinkoxid, som kroppen har svært ved at optage. Det kan altså svare sig at nærlæse varedeklarationen, hvor zinkgluconat og zinkacetate er organiske forbindelser, som kroppen har let ved at optage og udnytte.
Ifølge EFSA, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, er den øvre grænse for det daglige zinkindtag for voksne sat til 25 mg.

Det skønnes, at 25 % af verdens befolkning har zinkmangel.

Selen og psykiske sygdomme

Selen indgår i omkring 30 selenholdige proteiner, som har betydning for hjernens udvikling, energiomsætningen, stofskiftet og immunforsvaret. Selen indgår desuden i de vigtige antioxidanter, GPX´er, som beskytter kroppen mod oxidativ stress. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls i 2019, har studier afsløret, at selenmangel kan føre til et depressivt sind og aggressiv adfærd.
Man har også observeret, at visse neurotransmittere påvirkes af selenmangel.
Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved de selenholdige antioxidanter, GPX´er, beskytter hjernens neuroner mod celledød.
Selenmangel er udbredt i vores del af verden. Især på grund af udpint jord og forgiftninger med kviksølv, som øger behovet.
Meget tyder på, at RI, som i Danmark er sat til 55 mikrogram pr dag, er sat for lavt. Ifølge andre studier bør det daglige indtag ligge på 100-200 mikrogram. Ifølge WHO er den øvre sikre grænse 400 mikrogram om dagen.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Det skønnes, at en milliard mennesker har selenmangel.

Overvægt, insulinresistens og diabetes 2

Overvægt og diabetes breder sig som epidemi, og endnu flere er ramt af forstadiet metabolisk syndrom, der forårsager kronisk inflammation, insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde. Ifølge diabetesforeningen er depression og angst udbredte lidelser hos diabetikere, i stor eller lille grad.
Siden 1970´erne er overvægtige og diabetikere blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en dansk studie, at diabetikere har bedst af en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer, som hjernen også har brug for. De bør desuden være opmærksomme på at få nok af de omtalte næringsstoffer samt chrom, der forbedrer effekten af insulin.
Chrom findes i forskellige fødeemner som mandler, bønner, nødder, fisk, kød og æg.
EFSA, Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet, har konkluderet, at chromtilskud i form af chromgær har en optagelighed i kroppen, der er op til 10 gange højere end de syntetisk fremstillede produkter baseret på chrompicolinat og chromchlorid.

Hvis du tager chromtilskud, så læs varedeklarationen

For chromgær optages op til 10 gange bedre end chrompikolinat og chromklorid.

 

Fremmer inflammationer Hæmmer inflammationer
For meget omega-6 og formen AA Omega-3 formen EPA
Især olier fra solsikke, majs, tidsel,
vindruekerne samt margarine og industrielt forarbejdede fødevarer
Især fed fisk og fiskeolier
Mangel på næringsstoffer D-vitamin, magnesium, zink, selen
For mange kulhydrater og forhøjet insulin Stabilt blodsukker og chrom
Overvægt og for stor livvidde Vægtregulering og passende taljemål
Fødevareoverfølsomhed God fordøjelse og udeladelse af fødevarer, der ikke tåles
Stress, fysisk inaktivitet og for lidt søvn Afslapning, behagelig motion og nok søvn

OBS. Seponering af eventuel antidepressiv medicin bør altid foregå i samarbejde med egen læge

Referencer:

Rodkanal-blues fører til ny teori om depression. Tandlægebladet. 10.12.2019

Edward Bullmore. The Inflamed Mind. London Short Books 2018

David Perlmutter. Grain Brain. Yellow Kite. 2014

Chieh-Hsin Lee and Fabrizio Giuliani. The Role of Inflammation in Depression and Fatigue. Frontiers in Immunology. 2019

Jessica Wang et al. Zinc, magnesium, selenium and Depression: A review of the Evidence, Potential mechanisms and Implications. Nutrients 2018

Robert M. Carney et al: Baseline Blood Levels of Omega-3 and Depression Remission: A Secondary Analysis of Data From a Placebo-Controlled Trial of Omega-3 Supplements. Journal of Clinical Psychiatry. 2016

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

The Norwegian University of Science and Technology (NTNU). Understanding how omega-3 dampens inflammatory reactions. ScienceDaily 2017

Robert Briggs et al. Vitamin D Deficiency is Associated With an Increased Likelihood of Incident Depression in Community-Dwelling Older adults. J Am Med Dir Asso 2019

Alexander Muacevic and John R Adler: The Role of Vitamin D in Brain Health: A Mini Literature Review. Cureus 2018

Liam Davenport: Vitamin D Levels Predict Depression. Medscape Medical News 2015

Andrea Rosanoff et al. Essential Nutrient Interactions: Does Low or Suboptimal Magnesium Interact with Vitamin D and/or Calcium status. Advances in Nutrition 2016

Neil Bernard Boyle, Clare Lawton and Louise Dye. The Effects of Magnesium Supplementation on Subjective Anxiety and Stress – A systematic Review. Nutrients 2017

Role of magnesium supplementation in the treatment of depression: A randomized clinical trial. PLoS One 2017

Yves Rayssiguier et al. Magnesium deficiency and metabolic syndrome: stress and inflammation may reflect calcium activation. John Libbey Eurotext 2010

L-.E. Simental-Mendia et al. Effects of magnesium supplementation on plasma C-reactive protein concentrations: A systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. Current Pharmaceutical Design. 2017

Kido T et al. Inflammatory response under zinc deficiency is exacerbated by dysfunction of the T- helper type 2 lymphocyte-M2 macrophage pathway. Immunology 2019 Apr.

Ananda S Prasad. Zink in Human Health: Effect of Zink on Immune Cells. Molecular Medicine 2008

Aparna Shreenath. Selenium Deficiency. StatPearls. May 6, 2019

HERMHOLZ ZENTRUM MUNCHEN – GERMAN RESEARCH CENTER FOR ENVIROMENTAL HEALTH. Selenium protects a specific type of interneurons in the brain. EurekAlert 2017

https://diabetes.dk/diabetes-1/diabetes-og-psyken.aspx

Bispebjerg Hospital. Færre kulhydrater forbedrer type-2 diabetikeres evne til at regulere blodsukkeret. Nyhedsbrev 10. august 2019

Mads J Skytte et al. A Carbohydrate-reduced high-protein diet improves HbA1c and liver fat content in weight stable participants with type 2 diabetes: a randomized trial. Diabetologica. First online 23 July 2019

J. Racek et al: Influence of chromium-enriched yeast on blood glucose and insulin variables, blood lipids, and markers of oxidative stress in subjects with type 2 diabetes. Biological Trace Element Research. 2006

EFSA: Scientific Opinion on ChromoPrecise cellular bound chromium yeast added for nutritional purposes as a source of chromium in food supplements and the bioavailability of chromium from this source. EFSA Journal 2012

Pernille Lund. Sådan får du styr på dit blodsukker og din vægt. Ny Videnskab 2013