D-vitamin spiller en overset rolle for hjernens sundhed

- og mangler øger risikoen for angst, depression, demens, Alzheimers sygdom, autisme, skizofreni og andre neurologiske sygdomme

D-vitamin spiller en overset rolle for hjernens sundhedPsykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet, og stadig flere rammes af neurologiske lidelser. Selvom der kan være flere årsager, ser det ud til at udbredt mangel på D-vitamin er en alarmerende risikofaktor. Det skyldes, at D-vitamin indgår i en lang række funktioner, som har betydning for hjernens nerveceller, inklusive hjernens signalstoffer og belønningscenter, som påvirker vores humør. D-vitaminet bidrager også til at beskytte hjernen mod giftstoffer, forkalkninger og inflammationer. Det fremgå blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for? Kan vi danne det fra solen i denne tid? Er der nok D-vitamin i en almindelig vitaminpille? Hvorfor er det så vigtigt, at børn, ældre, gravide, overvægtige og folk med mørk hudfarve får mere D-vitamin? Og hvilket mineral spiller en afgørende rolle for udnyttelsen af D-vitamin?

Hjernen er det overordnede organ i nervesystemet med omkring 125 milliarder nerveceller, som indbyrdes er forbundet i et yderst kompliceret netværk. En enkelt nervecelle har ofte forbindelse til omkring 10.000 andre nerveceller. Gennem historien har bestemte hjerneområder udviklet sig til at udføre sprog, hukommelsesprocesser, sansning, højere tankeprocesser og viljestyrede handlinger. I hjernen findes der også et belønningscenter, som påvirker vores humør.
Omkring 60 procent af hjernens tørstofvægt består af fedtstoffer som kolesterol samt omega-3 og omega-6. Vi har også brug for vitaminer og mineraler, der har betydning for en lang række enzymprocesser og dannelse af signalstoffer. Det betyder samtidig, at udbredt mangel på D-vitamin kan få katastrofale følger for hjernens sundhed og vores mentale velbefindende. Hvis der ikke rettes op på denne mangel, øges risikoen for psykiske og neurologiske sygdomme, og at diverse behandlinger med samtaleterapier og medicin ikke fjerner denne grundlæggende årsag.

Neuroner og signalstoffer

Hjernens nerveceller kaldes for neuroner og gliaceller. Neuronerne har mange udløbere (dendritter og aksoner) og er specialiseret i overførsel og bearbejdning af signaler i form af elektriske og kemiske impulser. For enden af neuronernes aksoner findes der små blærer med signalstoffer(neurotransmittere), som overføres mellem neuronerne. Der findes mange forskellige signalstoffer som serotonin, dopamin, histamin, acetylkolin og melatonin, som hver især har afgørende betydning for vores fysiske og mentale formåen og helbred.

 

Gliaceller

Neuronerne er omgivet af forskellige støtteceller, som kaldes for gliaceller. De sørger for ilt og næringsstoffer til neuronerne og bortleder affaldsstoffer og signalstoffer, så de ikke hober sig op. Nogle gliaceller har betydning for neuronernes beskyttende myelinskeder og kommunikation. Andre fungerer lidt som hvide blodlegemer, da det almindelige immunforsvar ikke har adgang til centralnervesystemet.

D-vitaminets rejse fra solen til den aktive form i hjernen

Når solen står højt på himlen, kan vi selv danne D-vitamin i huden ved hjælp af et kolesterol og solens UVB-stråler. I første omgang danner vi prohormonet cholecalciferol, som også findes i tilskud. Men denne form har endnu ingen biologisk aktivitet. I leveren omdannes cholecalciferol ved hjælp af enzymer til 25-hydroxy-vitamin D, som også er den form, der måles i blodet. Når D-vitaminet skal bruges, omdannes det i nyrerne til den aktive form 1,25-dihydroxy-vitamin D ved hjælp af andre enzymer.
Nyere forskning har dog afsløret, at cirkulerende 25-hydroxy-vitamin D kan krydse blod-hjerne-barrieren og trænge ind i neuronerne og gliacellerne, hvor det omdannes til den aktive form 1,25-dihydroxy-vitamin D.
Den aktive form binder sig til målcellens vitamin D receptor, VDR, som er placeret i cellekernen, hvorefter cellen så udfører de nødvendige funktioner.
Det antages, at D-vitaminet regulerer omkring 10 % af vores gener. Mangel på D-vitamin kan således medføre, at neuroner, gliaceller og andre celler ikke kan udføre deres opgaver, på samme måde som en udmærket tv-skærm forbliver sort, hvis vi ikke kan tænde for kontakten.
Gennem de sidste årtier er der udført adskillige undersøgelser, som viser sammenhængen mellem D-vitamin og hjernesundhed.
I hjernen og nervesystemet har D-vitaminet følgende funktioner:

  1. Regulerer gener
  2. Øger tætheden af neuroner i hippocampus, som har betydning for hukommelse og orienteringsevne
  3. Øger niveauet af neurotrofiner i hippocampus, som beskytter nerveceller
  4. Regulerer signalstoffer som dopamin, serotonin og acetylkolin
  5. Regulerer nervevækstfaktor (NGF)
  6. Regulerer mekanismer, der beskytter mod oxidativ stress forårsaget af frie radikaler
  7. Modvirker hjernesvind
  8. Regulerer calciumstofskiftet i nervesystemet
  9. Regulerer immunsystemet
  10. Hæmmer proinflammatoriske cytokiner
  11. Øger hjernens udskillelse af sundhedsfarlige beta-amyloid proteiner
  12. Gaver kredsløbet i hjernen
Alle kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det gælder også neuroner, gliaceller og celler i hipocampus.
Hvis vi mangler D-vitamin til aktivering af gener, kan det sammenlignes med en udmærket tv-skærm, der forbliver sort, fordi der ikke tændes for kontakten.

Angst og aggressiv adfærd

Udefinerlig angst bliver mere og mere udbredt i alle aldersgrupper. Der kan selvfølgelig være mange årsager i et samfund, hvor der stilles store krav, og hvis nervesystemet mangler næringsstoffer, bliver vi mere sårbare over for livets udfordringer.
En oversigtsartikel fra 2015 har afsløret, at personer som lider af angst eller depression, havde lave niveauer af D-vitamin i blodet.
Skolebørns mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, aggressiv adfærd og depression senere i livet. Det fremgår af en anden undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition i 2019.

Depression og vinterdepression

Følelsen af glæde og lykke samt depressive tilstande opstår i hjernens neurale netværk. D-vitaminets evne til at regulere signalstoffer som dopamin i hjernens belønningscenter har derfor stor betydning for vores mentale velvære. D-vitaminets evne til at regulere serotonin har også betydning.
Et stort studie fra Irland har afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, at D-vitaminmangel er meget udbredt i denne ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel på humøret. Flere andre studier har også vist en sammenhæng mellem depression og mangel på D-vitamin.
Når mange får vinterdepression på vore breddegrader, skyldes det ofte mangel på D-vitamin, fordi solen står for lavt til, at vi selv kan danne det, og depoterne i leveren er begrænsede. Det mørke vinterhalvår og mangel på stærkt dagslys spiller også ind.
Som nævnt regulerer D-vitaminet også calciumstofskiftet i nervesystemet, som har en afgørende men overset betydning. Størstedelen af kroppens calcium (99 %) bør jo befinde sig i knogler og tænder, mens neuroner, gliaceller og celler i andre bløde væv bør være næsten calciumtomme. Men hvis der trænger for mange calciumioner ind i nervecellerne, går de nærmest i krampe, de bliver stressede og kan udløse tilstande som depression. Derfor bør D-vitamin regulere kroppens fordeling af calcium, hvor magnesium spiller en medvirkende rolle.
D-vitaminets evne til at hæmme inflammationer har også betydning, da det antages, at omkring en tredjedel af alle tilfælde med depression skyldes inflammatoriske processer i hjernen.

Det er problematisk, at mange børn og voksne ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året.

Demens og tab af kognitive funktioner

Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at udvikle neurodegenerative sygdomme som demens. Mild kognitiv svækkelse optræder, når hjernefunktioner som hukommelse og sprog bliver dårligere, selvom hverdagen for så vidt kan fungere. Der er samtidig risiko for, at tilstanden fører til demens, hvor personen ikke længere kan klare sig selv.
En metaanalyse fra 2017 har vist, at lave niveauer af D-vitamin (under 25 nmol/L) øger risikoen for demens, især hos ældre over 65 år. Et andet studie fra 2016 (Annweiler C et al) har afsløret, at mangel på D-vitamin er almindeligt hos ældre over 65 år, der viser tegn på demens og tab af kognitive færdigheder.
På verdensplan er der alarmerende mange, der rammes af demens, som egentlig skyldes andre neurodegenerative sygdomme.

Neurodegenerative sygdomme er et paraplybegreb for en række lidelser, der primært har indvirkning på hjernens nerveceller. Hvis de bliver beskadiget eller dør, kan kroppen ikke udbedre dette.

Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er årsag til over halvdelen af demenstilfældene, og risikoen stiger med alderen. Sygdommen er karakteriseret af, at der ophobes plak fra proteinet beta-amyloid. Med tiden ødelægger disse proteinophobninger hjernecellerne, så de til sidst går til grunde. Alzheimers er en langsomt fremadskridende sygdom, der efter 7-10 år ender med døden. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget ved den reelle forebyggelse og starte i god tid.
Føromtalte undersøgelse fra 2016 (Annweiler C et al) har afsløret, at D-vitamin kan regulere beta-amyloid aflejringer, nervecellernes calciumstofskifte samt inflammationer, som er problematiske ved Alzheimers.
Sygdommen er også karakteriseret af mangel på signalstoffet acetylkolin, som hjernecellerne bruger til at kommunikere med, og her bidrager D-vitamin til at regulere dannelsen af acetylkolin.
Andre risikofaktorer for at få Alzheimers er rygning, for meget alkohol og overvægt. Desuden skal nævnes type 2 diabetes og insulinresistens i hjernen, hvorfor sygdommen også kaldes for diabetes 3. Det er kun to procent af tilfældene, der skyldes deciderede genetiske fejl.

 Hvis der skabes ubalancer i hjernens signalstoffer kan det føre til sygdomme som depression, Parkinssons syge, skizofreni, stofmisbrug og afhængighed.

Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge, er en af de almindeligste kroniske sygdomme blandt ældre mennesker, og den tiltager langsomt. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder dopamin, og dette signalstof bruges også til kontrol af bevægelse. Der er endnu ingen effektiv behandling, og den fokuserer kun på at undertrykke symptomerne, uden at der gøres noget ved årsagerne. Da D-vitamin bidrager til at regulerer niveauet af dopamin i hjernen, er det oplagt med tilskud som forebyggelse og supplement til den traditionelle behandling.

Autisme

Autisme er karakteriseret af alvorlige forstyrrelser i adfærd, kommunikation og sociale interaktioner. Der er en sammenhæng mellem den stigende forekomst af autisme og udbredt mangel på D-vitamin. Det fremgår af flere studier, som er udført af ph.d. forskerne Rhonda Patrick og Bruce Ames på Children´s Hospital Oakland Research Institute (CHORI).
Autisme har tidligere været sat i forbindelse med lave niveauer af serotonin i hjernen, men det er først nu, at de nærmere mekanismer er blevet afsløret. Forskerne fandt, at D-vitamin regulerer et gen og et enzym, der er ansvarlig for, at aminosyren tryptofan omdannes til serotonin.
Serotonin er mest kendt som et signalstof i hjernen med betydning for humøret. Antidepressiv medicin har da også til formål at regulere serotoninniveauet. Men serotonin har mange andre funktioner i hjernen og resten af kroppen.
Ved autisme ser man ofte for høje serotoninniveauer i tarmen og for lave serotoninniveauer i hjernen.
Forskernes undersøgelser afslørede, at D-vitamin kan dæmpe serotonindannelsen i tarmsystemet og samtidig øge serotonindannelsen i hjernen.
Under graviditeten spiller D-vitamin en særlig vigtig rolle for udviklingen af barnets hjerne. Det gælder også i dannelsen af serotonin, og hvis der ikke er nok, kan det gå ud over hjernens struktur og funktioner.

Nyfødtes mangel på D-vitamin øger risiko for skizofreni senere i livet

Skizofreni er karakteriseret af en række dysfunktioner i hjernen som hallucinationer, vrangforestillinger og tankeforstyrrelser. Sygdommen begynder typisk i ungdomsårene eller i den tidlige voksenalder. Der kan være flere genetiske og miljømæssige årsager til sygdommen, som er karakteriseret af skader på gliacellerne. Der er også kommet et nyt fokus på D-vitamin, som har betydning for hjernens udvikling under graviditeten.
Det viser sig nemlig, at nyfødte, som mangler D-vitamin, har en øget risiko for at udvikle skizofreni senere i livet på hele 44 procent i forhold til nyfødte, der ikke mangler D-vitamin. Det fremgår af et studie, som er foretaget af et forskerteam fra Danmark og Australien. Den vigtige viden kan således bidrage til at forebygge en del skizofrenitilfælde. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på, at gravide får nok D-vitamin som tilskud på linje med folinsyre, som anbefales til alle gravide.

D-vitaminets betydning for udvikling af barnets hjerne under graviditeten

D-vitamin betragtes i dag som et neuroaktivt steroidhormon med særlig stor betydning for nervesystemet. Under graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitamin status, og det overføres via moderkagen. Derefter krydser D-vitaminet fostrets blod-hjernebarriere, hvorefter det indgår i en lang række funktioner – herunder omdannelse af tryptofan til serotonin, som har betydning for opbygning af hjernens struktur og funktioner.
D-vitamin har betydning for dannelse af myelinskeder, der ligesom plastik på en ledning beskytter nervecellerne. Myelinskederne får også nerveimpulserne til at løbe hurtigere.
I følge ph.d. forskerne Rhonda Patrick kan et lavt niveau af D-vitamin under kritiske perioder af graviditeten resultere i, at fostret udvikler svage myelinskeder. Dette gør barnets nerveceller mere sårbare, og det kan også øge risikoen for neurologiske sygdomme.
Ifølge et engelsk studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition, har mangel på D-vitamin under graviditeten en negativ effekt på det mindre barns sociale udvikling og motoriske færdigheder.
Derfor skal gravide være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året.

Mere fokus på D-vitamin tilskud til gravide

Selvom de danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at gravide tager tilskud med D-vitamin, ser det ud til, at mange glemmer det og ikke er konsekvente. Det kan derfor være en fordel, hvis den gravide får målt sin status af D-vitamin – især om vinteren og om foråret, hvor risikoen for mangler er størst.

Officielle anbefalinger, optimale behov og tilskud

Som nævnt er sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, da kosten kun bidrager med beskedne mængder. Men den moderne livsstil med indendørs aktiviteter samt aldringsprocesser, faktorcremer, mørk hud, overvægt og graviditet bevirker, at mange kommer i underskud af D-vitamin.
Referenceindtag, RI, for voksne er 5 mikrogram. Den danske sundhedsstyrelse anbefaler tilskud med 10 mikrogram til gravide, småbørn, personer med mørk hud og personer, der ikke får direkte sollys.
Tilskud med 20 mikrogram anbefales til plejehjemsbeboere og personer over 70 år. Der er dog ingen garanti for, at de ældre får disse tilskud på linje med receptpligtig medicin, hvor der er en helt anden rutine og kontrol.
Mange forskere hævder desuden, at det reelle behov for D-vitamin ligger højere, og anbefalingerne svinger fra 30 mikrogram til 100 mikrogram daglig.
Da D-vitaminet er et fedtopløseligt vitamin, får vi den bedste udnyttelse i tilskud som kapsler, hvor D-vitaminet er bundet til olie.

Måling af D-vitamin i blodet og optimale mængder

Man måler D-vitaminniveauet i blodet som 25-hydroxy-vitamin D. De officielle grænseværdier i Danmark er 50 ng/ml, men mange førende forskere mener, at det er utilstrækkeligt, og at man skal helt op på 75-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.

OBS. Der er brug for magnesium til aktivering af D-vitamin

Når vi danner D-vitamin fra solen, er det som allerede nævnt i form af cholecalciferol, som også findes i tilskud. Men denne form har endnu ingen biologisk aktivitet, og den omdannes i leveren og senere til den aktive form i nyrerne og hjernen ved hjælp af magnesiumholdige enzymer.
Det betyder med andre ord, at mangel på magnesium kan reducere aktiveringen af D-vitamin og de mange processer, som det indgår i. Derfor bør der også være fokus på at få nok magnesium gennem kost eller tilskud.

Anden vigtig information

På denne hjemmeside har vi desuden skrevet flere artikler, som omhandler, hvordan B-vitaminer samt omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, også har betydning for nervesystemet, de kognitive evner og humøret.

Referencer

Alexander Muacevic and John R Adler: The Role of Vitamin D in Brain health: A Mini Literature Review. Cureus 2018

Sonia L. Robinson et al. Vitamin D Deficiency in Middle Childhood is related to Behavior Problems in Adolescence. The Journal of Nutrition, 2019

M Bicikova et al. Vitamin D in anxiety and affective disorders. Psysiol Res. 2015

Robert Briggs et al. Vitamin D Deficiency is Associated With an Increased Likelihood of Incident Depression in Community-Dwelling Older adults. J Am Med Dir Asso 2019

Rapaport MH et al. Inflammation as a predictive biomarker for response to omega-3 fatty acids in major depressive disorder: a proof-of-concept study. Molecular Psychiatry 2015

Evelina Lukaszyk et al. Cognitive Functioning of Geriatric Patients: Is Hypovitaminosis D the Next Marker of Cognitive Dysfunction and Dementia. Nutrients, August 2018.

Jacqueline Pettersen. Does high dose vitamin D supplementation enhance cognition?: A randomized trial in healthy adults. Experimental Gerontology. February 2017.

R.P. Patrick, B.N. Ames. Vitamin D hormones regulates serotonin synthesis. The FASEB Journal 2014

Science News. Causal link found between vitamin D, serotonin synthesis and autism in new study. Science Daily. 2014

Darryl W Eyles et al. The association between neonatal Vitamin D status and risk of schizophrenia. Scientific Reports. 2018

University of Queensland. Link between neonatal vitamin D deficiency and schizophrenia confirmed. ScienceDaily. 2018

Andrea L. Darling et al. Association between maternal vitamin status in pregnancy and neurodevelopmental outcomes in childhood: results from the Avon Longitudinal Study of Parents and Children. (ALSPAC) British Journal of Nutrition, 2017

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopathic Association. 2018

Qi Dai et al. Magnesium status and supplementation influence vitamin D status and metabolism; results from a randomized trial. The American Journal of Clinical Nutrition 2018

www.neurodegenerationresearch.eu/da/om-jpnd/hvad-er-neurodegenerativ-sygdom/

https://videnskab.dk/krop-sundhed/dopamin-fremmer-hjernens-beloenningstilstand

http://www.videnscenterfordemens.dk/hjernen/nerveceller-og-deres-udloebere/

https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin

 

 

 

 


Pin It