Østrogenbalancen kræver jod, D-vitamin, magnesium og selen

Østrogenbalancen kræver jod, D-vitamin, magnesium og selenØstrogenbalancen har afgørende betydning for fertiliteten, slimhinder, humør, sexlyst, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Der er også mange myter om østrogen, som blot er en fællesbetegnelse for de tre former østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner. Østrogenerne hører ligesom progesteron, stresshormoner og testosteron til steroidhormonerne, hvor det ene hormon opbygges ud fra det andet ved hjælp af enzymer. Disse enzymer kræver en række næringsstoffer, hvor vi her ser nærmere på jod, D-vitamin, magnesium og selen. For hvis vi mangler disse næringsstoffer, kan det blandt andet øge risikoen for mange hormonelle forstyrrelser, inklusive hedeture, tørre slimhinder, blæreproblemer og brystkræft. Du kan også læse mere om hormonforstyrrende stoffer, hormonbehandling og bioidentiske hormoner.

Vores hormoner virker som kemiske budbringere, der fremmer eller hæmmer forskellige processer, og der skal altid være en form for balance.
Hypofysen er som en overordnet dirigent, der via hormoner påvirker skjoldbruskkirtel, binyrer og æggestokke til at producere andre hormoner. De færreste, også i lægekredse, er dog klar over, at der findes forskellige østrogener med vidt forskellige funktioner, som er afgørende for helbredet og den rette behandling.

Steroidhormonernes opbygning og nedbrydning

Kolesterol er grundkomponenten i alle steroidhormonerne, hvor især skal nævnes de tre østrogener samt progesteron, testosteron og stresshormonet kortisol. De forskellige steroidhormoner har mindre variationer, og de omdannes i den såkaldte steroidkæde til andre steroidhormoner, nærmest som legoklodser, der sættes nøje sammen, skilles ad, opbygges og nedbrydes - alt efter kroppens behov.

Forenklet oversigt over steroidhormonerne

Kolesterol (grundkomponent)
Progesteron Kortisol    
       
Androstenidion Østron Østriol
  ↑↓    
Testosteron Østradiol  
       
Østriol        
Kolesterol er grundkomponenten, og det ene hormon er en forudsætning for det andet. Bemærk, at stresshormonet kortisol lægger beslag på progesteron og dermed alle andre kønshormoner.

Vær endelig opmærksom på de tre forskellige østrogener

Egentlig er der slet ikke noget hormon, der hedder østrogen, da det blot er en fællesbetegnelse, som ofte bruges i flæng. I praksis er det uhyre vigtigt at skelne mellem de tre former: østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner, og som fremgår af modellen nedenfor.

Østrogen Funktion
Østradiol
”Det farlige”
Eneste ”kvindeøstrogen”. Dannes primært i æggestokke. Giver kvindelige former og muliggør graviditet. Får kroppen til at lagre fedt. Øger cellevækst. For store mængder øger risiko for overvægt, inflammationer og kræft.
Østron
”Det dovne”
Lagerhormon i fedtvæv, der kan omdannes til østradiol og østriol
Østriol
”Det flittige”
Holder alle slimhinder fugtige og modstandskraftige. Vigtigt for hud, knogler, humør og sexlyst. Modvirker østradiols inflammationsfremmende og kræftfremkaldende virkning. Dannes af alle i lever og binyrer.

Vidste du at østriol, der ofte kaldes for et svagt østrogen, har det stærkeste effekt på slimhinderne, og at alle danner det?

Jod kan opretholde balancen mellem de tre østrogener

Jod findes primært i fisk, skaldyr, tang og andre maritime kilder. Da den danske jord er fattig på jod, er det obligatorisk at tilsætte jod til bordsalt for at forebygge struma. Men meget tyder på, at det ikke dækker det egentlige behov.
Det har længe været antaget, at jods eneste funktion er at indgå i skjoldbruskkirtlens hormoner, som styrer stofskifteprocesserne. Men nyere forskning afslører, at jod også har betydning for æggestokkene, østrogenbalancen og omsætningen af fedtsyrer.
Dr. med. David Brownstein har tidligere samlet overbevisende data, som afslører, at jod kan hjælpe med at opretholde den rette balance mellem de tre østrogener: østradiol, østriol og østron.
Hvis vi danner for meget østradiol i forhold til østriol og progesteron øges risikoen for inflammationer, brystkræft og andre hormonelle ubalancer.

  • Når man danner for meget østradiol i forhold til progesteron og østriol taler man om østrogendominans, der skaber grundlag for mange hormonelle forstyrrelser.
  • Østrogendominans kan også forårsages af hormontilskud som Vagifem (med østradiol), hvor dosis er for høj.
  • Mange hormonelle forstyrrelser skyldes i virkeligheden mangel på progesteron og østriol på grund af stress og forringede enzymaktiviteter.

Jodmangel øger risiko for hormonelle ubalancer og brystkræft

Æggestokkene indeholder større mængder jod næst efter skjoldbruskkirtlen. Det betyder, at jodmangel kan medføre forandringer i æggestokkenes produktion af østrogener samt forandringer i brystcellernes østrogenreceptorer.
Amerikanske forskere har fundet, at kvinder, der bor i stater med jodmangel, producerer mere østrogen (østradiol) samtidig med, at celler i brystvæv øger deres følsomhed over for østrogen. Begge disse faktorer øger risikoen for brystkræft.
Bryst, prostata, skjoldbruskkirtel og nervesystem indeholder væv, der omdanner omega-6 fedtsyren AA (arakidonsyre) til delta-jodlakton. Denne jodforbindelse får kræftceller og udslidte celler til at begå programmeret selvmord, apoptose, som er en livsvigtig funktion. Men kræftceller kan kun udføre denne apoptose, hvis jodniveauet er højt nok.
Jods evne til at beskytte mod brystkræft er afsløret i animalske studier. Epidemiologiske studier afslører, at befolkningsgrupper, som får mere jod gennem kosten, har lavere risiko for at udvikle brystkræft. Det vil med andre ord sige, at tilstrækkelig med jod i kosten spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af den frygtede sygdom
Jod beskytter mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7 i brystkræftceller. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i International Journal of the Medical Sciences. Forskerne bag studiet foreslår derfor, at jodtilskud kan være relevant som supplerende farmakologisk behandling af hormonafhængig brystkræft.

Fluorstoffer og brom fortrænger jod

Jod, fluor og brom tilhører de halogene mineraler, der har mange fællestræk, og derfor kan de fortrænge hinanden. Mange fluorstoffer og brom er giftige, og jo flere forbindelser vi udsættes for, jo mere jod har vi brug for.
Fluorstoffer som fluorid bruges i tandpasta og mundskyllemidler. Polyfluorerede stoffer (PFC`er) findes fx i slip-let-pander (teflon), pizzabakker, bagepapir, regntøj og imprægnering.
I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder så forurenet med andre fluorstoffer som PFSOS og PFOA, at eksperter kræver handling nu.
Der findes blandt andet brom i pesticider samt bromerede flammehæmmere i tekstiler, plast, computere og tv.
I det daglige kan det altså svare sig at undgå disse forbindelser, så vidt muligt. Man skal endelig spytte fluortandpasta ud, og for eksempel kan man også vælge køkkengrej uden teflon og købe miljømærket bagepapir.

  • Jod hjælper til at udskille miljøgifte fra kroppen – især halogene stoffer som fluor, brom og klor.
  • Forgiftninger med fluor, brom og klor øger samtidig behovet for jod.

Hvor meget jod har vi egentlig brug for?

De officielle anbefalinger er 150 mikrogram daglig til voksne. Men ifølge førende forskere er det utilstrækkeligt, og vi skal helt op på omkring 2-5 mg daglig for at være optimalt dækket ind. Denne mængde er også i tråd med den øverste grænse, som er fastsat af FN´s Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO. Ved dysfunktioner i skjoldbruskkirtlen og kræft kan det være nødvendigt med 15-50 mg daglig, men her skal lægen altid inddrages.

Jodforbindelser og tilskud

Sunde og raske mennesker kan passende få mere organisk jod i kosten gennem fisk, skaldyr og tang, som producerer en del jod i form af jodider. Tilskud med Kelp og Spirulina er også gode jodkilder. Men man skal sikre sig, at råvarerne ikke kommer fra forurenede farvande.
Tilskud med kaliumjodid (KI) er tilgængeligt som tabletter.
Lugols jod, som er opkaldt efter den franske læge J. GA Lugol, er en opløsning af 5 % jod og 10 % kaliumjodid blandet med 85 % destilleret vand. Den meste forskning med tilskud er baseret på Lugols jod, som tilsyneladende er mere sikker i større doser.
Som nævnt bør lægen inddrages ved større tilskud, og man kan eventuelt henvende sig til en læge med speciale i orthomolekylær medicin.
Hvis man lider af Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, bør man ikke tage tilskud med jod, før kroppen er dækket ind med selen.

Hvilken salt skal man vælge?

Havsalt og Himalaya-salt indeholder flere andre mineraler og salte, som er sunde. Men der er ikke så meget jod, som efter lovgivningen er tilsat almindelig bordsalt. Derfor bør man få nok jod fra andre kilder, hvis man bruger havsalt i madlavningen.
Man bør undgå raffineret bordsalt med antiklumpningsmidler som aluminium.
Vil man gerne have det fine bordsalt, kan man vælge Seltin, der indeholder ekstra jod plus kaliumklorid og magnesiumsulfat.

D-vitamin minder om et steroidhormon

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse og det mørke vinterhalvår bevirker, at mange kommer i underskud.
D-vitamin har betydning for knogler, muskler, immunforsvar og celledeling. De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det antages at styre 5-10 procent af vores gener, blandt anden gennem vigtige tænd- og slukfunktioner. I denne forbindelse viser et studie, som er publiceret i Toxicological Research, at D-vitaminet er involveret i enzymprocesser, som regulerer syntesen af de forskellige steroidhormoner, herunder østradiol og progesteron.

D-vitaminmangel er blevet mere udbredt gennem de sidste årtier på grund af

  • Flere indendørs timer
  • Flere overvægtige
  • Solforskrækkelse
  • Faktorcremer
  • Længere tids brug af kolesterolsænkende medicin
  • Flere med mørk hud
  • Aldringsprocesser

D-vitamin kan reducere østrogenmængden

Tilskud med D-vitamin kan reducere østrogenmængden i blodet og derved reducere risikoen for brystkræft. Det gælder også for overvægtige kvinder, som ofte har højere østrogenmængder i blodet.
Det fremgår af et studie, der blev foretaget på Fred Hutchinson Cancer Research Center, Seattle, USA. Der var tale om et randomiseret, kontrolleret klinisk forsøg med 218 overvægtige og fede kvinder, som havde for lave mængder D-vitaminmængder i blodet inden forsøgets opstart. I et år fik den ene halvdel af kvinderne et vægttabsprogram plus et daglige tilskud med 50 mikrogram D-vitamin, og den anden halvdel af kvinderne fik et vægttabsprogram plus en identisk snydepille, også kaldet placebo.
Forskerne fandt, at de kvinder, hvis D-vitaminniveau i blodet steg mest, havde den største reduktion af østrogen i blodet. Dette giver en potentiel nedsat risiko for brystkræft, da det er kendt, at for meget østrogen i form af østradiol øger risikoen for brystkræft.
Til orientering ligger de officielle danske anbefalinger af D-vitamin til voksne på 5 mikrogram, som kun er en tidendedel af, hvad kvinderne fik i studiet.

Blodets indhold af D-vitamin bør være mindst 60 ng/ml

Høje niveauer af D-vitamin i blodet kan sænke risikoen for at udvikle kræft med omkring 20 procent. Forskere fra University of California San Diego School of Medicin har således fundet, at blodets niveau af D-vitamin bør være mindst 60 ng/ml (nanogram pr milliliter), hvilket er langt højere end de officielle amerikanske anbefalinger, som er på minimum 20 ng/ml og noget højere end minimumniveauet i Danmark, som er 50 ng/ml.

Forskningen viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende egenskaber

  • Styrker immunforsvaret, der skal destruere abnorme celler
  • Hæmmer inflammationer
  • Regulerer mange genaktiviteter
  • Regulerer østrogenniveau

Mangel på D-vitamin forværrer prognosen for kvinder med brystkræft

I et tidligere brasiliansk studie, som er omtalt på denne hjemmeside, så forskerne nærmere på forholdet mellem mangel på D-vitamin før den almindelige behandling for brystkræft og prognosen. Det viste sig, at mangel på D-vitamin forværrede prognosen for kvinder med brystkræft. Undersøgelsen afslørede mere konkret, at de kvinder, som havde utilstrækkelige mængder D-vitamin eller deciderede mangler generelt fik større tumorer i en højere grad og med flere metastaser. De fik også angreb i flere lymfeknuder. Efter at have justeret for BMI, alder og tid efter menopausen viste det sig desuden, at mangel på D-vitamin hang signifikant sammen med negative østrogenreceptorer. Forskerne konkluderede, at mangel på D-vitamin i det hele taget hang sammen med en dårligere prognose for kvinder med brystkræft.

Det er ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling

Man er også nødt til at optimere blodets indhold af jod, D-vitamin, magnesium, selen og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer.

Kan D-vitamin være et nyt alternativ til antiøstrogener?

Det er tidligere påvist, at vægttab signifikant kan sænke niveauerne af østrogen, og nu viser forskningen, at D-vitamin har samme effekt. Hvis man vel at mærke får nok, så blodets niveau kommer indenfor normalområdet. Men forskerne er stadig uenige omkring de optimale niveauer. Det er også muligt, at tilskud med større mængder D-vitamin kan blive et nyt alternativ uden bivirkninger til antiøstrogenmedicin som tamoxifen, der er forbundet med en del bivirkninger.

Optimale mængder D-vitamin i blodet kræver tilskud

  • Det er muligt at få målt kroppens status af D-vitamin gennem en blodprøve.
  • I Danmark ligger officielle grænseværdier for D-vitamin i blodet på 50 ng/ml
  • Mange førende forskere mener, at man skal helt op på 60-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse.
  • Derfor tilrådes stærke tilskud i vinterhalvåret og andre situationer, hvor man ikke danner nok D-vitamin.

Magnesium til udnyttelse af D-vitamin og stresstærskel

Ved hjælp af sollyset danner vi et forstadie til D-vitamin ud fra et kolesterol i huden. Men derefter afhænger evnen til at udnytte vitaminet af flere faktorer. For D-vitaminet skal først omdannes i leveren til 25-hydroxyvitamin D3 og derefter til en aktiv form i nyrerne. Og disse enzymprocesser kræver magnesium. Mangel på magnesium kan altså bevirke, at vi ikke udnytter D-vitamin godt nok fra sol eller tilskud.
Magnesium kan også understøtte nervesystemet og gøre nytte, hvis man lider af stress, spændinger og søvnløshed, som indirekte kan skade østrogenbalancen.

Selen, østrogenbalance og brystkræft

Selen er et sporstof, der indgår i en række enzymer med betydning for energiomsætningen, fertiliteten, immunforsvaret, hormonbalancen og som vigtige antioxidanter.
Selen kan beskytte mod brystkræft ved at regulere østrogenbalancen og genet MCF7. Det fremgår af et studie, som har været publiceret i Cancer Research. Selen kan desuden beskytte mod brystkræft og andre kræftformer ved at hæmme inflammationer, ved at fremme naturlig celledød (apoptose) og ved at mindske blodforsyningen til svulster.
Selen spiller en vigtig rolle i den langsigtede forebyggelse af brystkræft. Men da jorden i Europa er fattig på selen, er det svært at få nok gennem kosten.
De officielle anbefalinger, RI, er sat til 55 mikrogram. Men mange førende forskere anbefaler omkring 100 mikrogram daglig. Denne dosis mætter selenoprotein P, der bruges som markør til måling af kroppens selenstatus.
Men selvom fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, kan vi ikke mætte selenoprotein P ved at spise fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse.
Tilskud baseret på selengær, der indeholder mange selenforbindelser, giver den største lighed med selenvariationen i selenrig kost.

Hormonbalancen kræver også tilpas med fedtvæv

  • Tynde kvinder får oftere gener i overgangsalderen. Det skyldes, at de har vanskeligere ved at kompensere for østrogenfaldet, da mængden af
  • lagerhormonet østron er begrænset i det sparsomme fedtvæv.
  • Overvægtige kvinder har større risiko for PCOS
  • Overvægtige kvinder har større risiko for brystkræft, da det overflødige fedtvæv kan skabe inflammation og dannelse af for meget østrogen (østradiol).

Hormonbehandling i overgangsalderen

Det er selvfølgelig bedst at tackle hormonelle gener i overgangsalderen gennem en sund kost, der stabiliserer blodsukkeret, eventuelle kosttilskud, vægtregulering og reducering af stress.
Ikke desto mindre udskriver lægen ofte receptpligtig Vagifem med bioidentisk østradiol. Men for meget østradiol er som nævnt forbundet med alvorlige bivirkninger som inflammationer og brystkræft, og ofte udebliver den ønskede effekt.
Hvis man lider af tørre slimhinder, gentagne blærebetændelser eller andre gener forårsaget af østriolmangel, har man især brug for et produkt som Ovestin, der indeholder bioidentisk østriol. Ovestin kan tilmed købes i håndkøb på apoteket.
Ovestin med østriol er heller ikke forbundet med de samme bivirkninger som Vagifem, der indeholder østradiol. Tværtimod. Men desværre fremgår forskellen på de to østrogenpræparater samt forskellen på bivirkninger og overdoseringer ikke af indlægssedlerne.
Det anbefales som regel at kombinere østrogenbehandling med progesteronbehandling, så der er en form for balance. Det er lovligt at købe progesteron hjem til eget forbrug fra andre EU-lande, hvor det kan købes i håndkøb, som for eksempel Frankrig.
Bogen Naturlig Hormonterapi – opgør med østrogenmyten, der er skrevet af Anette og Jens-Ole Paulin, er for nylig udkommet i et opdateret udgave, og den giver flere informationer om emnet baseret på årtiers forskning.

  • Bioidentiske hormoner er helt identiske med kroppens egne.
  • Det er planteøstrogener fra rødkløver, hørfrø, soja og andre planter ikke.

Referencer

Anette Paulin og Jens Ole Paulin. Naturlig hormonterapi – opgør med østrogenmyten. Vingholm 2019

Kristian Sjøgren. Derfor skal der være jod i dit husholdningssalt. Videnskab.dk 31. oktober 2018

Rychlik W. The need for iodine supplementation. OMS 12.06. 2017

Frederick R. Stoddard et al. Iodine Alters Gene expression in the MCF7 Breast Cancer Cell Line: Evidence for an Anti-Estrogen Effect of Iodine. International Journal of Medical Sciences. 2008

Michael B Zimmermann et al. Iodine Deficiency and Thyroid Disorders. The Lancet Diabetes & Endocrinology 2015

Weiping Teng et al. Effect of Iodine Intake on Thyroid Diseases in China. New England Journal of medicine 2006

De Sousa Almeida-Filho B et al. Vitamin D is associated with poor breast cancer prognostic features. J Steroid Biochem Mol Biol 2017

So-Hye Hong et al. Effects of Vitamin D3 on Biosynthesis of Estrogen in Porchine Granula Cells via Modulation of Steroid Enzymes. Toxicological Research. 2017

Hutch News. High blood levels of vitamin D linked to reduced estrogen – and potentially lower breast cancer risk

Susan Scutti: High Blood Levels Of Vitamin D Help Protect Women Over 50 From Cancer: Study

Anne Marie Uwitonze, Mohammed S Razzaque. Role of magnesium in Vitamin D Activation and Function. The Journal of the American Osteopatic Association. 2018

Lee SO et al. Selenium disrupts estrogen signaling by altering estrogen receptor expression and ligand binding in human breast cancer cells. Cancer Res 2005

New Links between selenium and cancer prevention. HRB. December 2017

Clark LC et al: Effects of Selenium Supplementation for Cancer Prevention in Patients with Carcinoma of the Skin. JAMA: 1997.

Lutz Shomburg. Dietary Selenium and Human Helath. Nutrients 2017

http://iodineresearch.com/hormones.html

Pernille Lund. Sund og smuk hele livet. Ny Videnskab. 2016

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin