Tilskud med D-vitamin hjælper kræftpatienter til at leve længere

- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber

Tilskud med D-vitamin hjælper kræftpatienter til at leve længereStærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?

Kræft er i dag den største dræber i højindkomstlande. Danmark har sat flere kræftrekorder, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. Mange, der følger de officielle kostanbefalinger, holder idealvægten, begrænser alkohol, motionerer og undgår tobaksrygning får også kræft. Da den frygtede sygdom som regel er flere år om at udvikle sig, gælder det derfor om at være velforsynet med D-vitamin hele livet. Man bør også tage tilskud med D-vitamin som led i behandlingen.

  • Vi kan kun danne D-vitamin om sommeren, når solen står højt på himlen.
  • Når sundhedsmyndighederne advarer mod solen, burde de samtidig oplyse, hvordan vi får nok D-vitamin – hele året. Ellers er der fare for, at advarslerne gør mere skade end gavn.
  • Kræft er primært en livsstilssygdom, da 90 % af tilfældene, ikke har noget med gener at gøre.

D-vitamin har betydning for knogler, muskler, immunforsvar og celledeling. De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, og det antages at styre 5-10 procent af vores gener, blandt anden gennem vigtige tænd- og slukfunktioner. Som det fremgår senere, har D-vitaminet flere kræftforebyggende egenskaber.
Forskere fra Michigan State University har nu fundet, at indtagelse af D-vitamin tilskud i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. I en meta-analyse af en række kontrollerede forsøg så forskerne nærmere på data fra 79.055 kræftpatienter, der enten tog tilskud med D-vitamin eller placebo i en treårig periode. Forskerteamet tog samtidig hensyn til alle de andre oplysninger, der involverede kræftrisiko og dødelighed som tobaksrygning BMI og aldringsprocesser.
Forskerne fandt, at forskellen på dødeligheden mellem D-vitamingruppen og placebogruppen var statistisk signifikant. Det kan derfor være vigtigt at give tilskud med D-vitamin som led i behandlingen. Det er tilmed en billig behandling uden bivirkninger.
Forskerteamet fra Michigan State Univesity er dog stadig usikre omkring den optimale indtagelse af tilskud og den optimale mængde i blodet. Her kan vi så henvise til anden forskning.

  • D-vitaminmangel er blevet mere udbredt på grund af
  • Flere indendørs timer, solforskrækkelse, faktorcremer, flere overvægtige, flere ældre, længere tids brug af kolesterolsænkende medicin og flere med mørk hud

Jo mere D-vitamin i blodet jo mindre risiko for kræft

Allerede i 1940´erne bemærkede forskere en sammenhæng mellem påvirkningen af solens UVB stråler og kræftdødsfald. Folk, der levede på de nordligere breddegrader, havde nemlig en øget risiko for brystkræft og andre kræftformer. Og sådan er det stadig.
Når kroppens D-vitaminstatus er for lav, påvirker det mange af de gener, som står for kodning af proteiner og regulering af celledeling. Med tiden kan det derfor øge risikoen for kræft eller gøre det vanskeligt at komme sig helt efter en behandling. D-vitaminet kan desuden regulere østrogener og inflammationer, som er involveret i flere kræfttyper.
Professor Cedric F. Garland, der er tilknyttet University of California San Diego School of Medicin i USA, har i over tyve år gennem adskillige studier, artikler og bøger påpeget sammenhængen mellem mangel på D-vitamin og risikoen for at udvikle forskellige former for kræft i bryst, tyktarm, lunge og blære samt leukæmi.
Professor Garland står blandt andet bag et studie fra hvor han fandt, at blodets niveau af D-vitamin bør være mindst 60 ng/ml i forebyggelsen af brystkræft. Denne grænseværdi er langt højere end de officielle amerikanske grænseværdier, som er på 20 ng/ml, og noget højere end de danske grænseværdier på 50 mg/ml.

  • Forskningen viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende egenskaber
  • Styrker immunforsvaret, der skal destruere abnorme celler
  • Hæmmer inflammationer, som medfører oxidativ stress i cellerne
  • Regulerer mange genaktiviteter
  • Regulerer cellevækst
  • Regulerer østrogenniveau

Nye optimale grænseværdier kræver tilskud

Man måler D-vitamin niveauerne i blodet som 25-hydroxyvitamin D3. Mange førende forskere, herunder professor Garland, mener, at man skal helt op på 60-100 ng/ml for at få en optimal sygdomsforebyggelse. Da vi ikke kan danne D-vitamin på vore breddegrader om vinteren, og da kosten kun bidrager med minimale mængder, tilrådes stærke tilskud - især i vinterhalvåret, for at opnå de optimale doser i blodet til beskyttelse af kræft og en lang række andre sygdomme.
Niveauer i blodet over 125 ng/ml kan være forbundet med bivirkninger som kvalme, forstoppelse, vægttab, hjerterytmeforstyrrelser og nyreskader.
Man kan ikke danne for meget D-vitamin fra solen, og tilskud bør tilgodese den enkeltes behov.

Overvægt og mangel på D-vitamin er en sundhedsfarlig cocktail

Det skyldes at overvægtige har svært ved at danne og udnytte D-vitaminet, og at overvægtige danner mere østrogen.

D-vitamin fra kosten, solen og den øvre grænse

Torskelever, torskerogn, fed fisk som vildlaks og sild plus æg (blommen) er ret gode kilder til D-vitamin. Men danskernes kost bidrager kun med beskedne mængder D-vitamin, og derfor er solen den bedste kilde, når den i sommerhalvåret står højest på himlen.
På en god sommerdag kan vi sagtens danne 30-100 mikrogram D-vitamin, og det er langt mere end de officielle anbefalinger, RI, som er på 5 mikrogram for voksne.
Der er dog stadig uenighed om det optimale behov for tilskud, hvor aldringsprocesser, mørk hud, overvægt og diabetes type-2 i sig selv kan øge behovet. Det tyder også på, at kræft kan øge behovet.
Med hensyn til tilskud er den øvre grænse for dagligt indtag af D-vitamin fastsat af EFSA (Den europæiske fødevaresikkerheds autoritet) til 100 mikrogram for større børn og voksne, inklusive gravide og ammende.

Referencer

Varun Samji et al. Role of vitamin D supplementation for primary prevention of cancer: Meta-analysis of randomized trials. Journal of Clinical Oncology, 2019

Michigan State University. Vitamin D could help cancer patients live longer. ScienceDaily. June 2019

Melina Arnold et al. Progress in cancer survival, mortality, and incidence in seven high-income countries 1995-2014. (ICBP SURMARK-2): a population-based study. The Lancet. September 2019

Machado MRM, de Sousa Almeida-Filho B et al. Low pretreatment serum concentration of vitamin D at breast cancer diagnosis in postmenopausal women. Menopause September 17, 2018

Obesity and vitamin D deficiency may indicate greater risk for breast cancer. Cleveland OH: The North American Menopause Society. September 19, 2018

University of California – San Diego. Greater Levels of vitamin D associated with decreasing risk of breast cancer. June 15, 2018

Hutch News. High blood levels of vitamin D linked to reduced estrogen – and potentially lower breast cancer risk. 2016

Susan Scutti: High Blood Levels Of Vitamin D Help Protect Women Over 50 From Cancer: Study

Sharon L. McDonnel, Cedric F Garland et al: Serum 25-Hydroxyvitamin D Concentrations ≥40 ng/ml Are Associated with >65% Lower Cancer Risk: Pooled Analysis of Randomized Trial and Prospective Cohort Study Plos One: 2016

Bruce Lipton. Intelligente Celler. Borgen. 2009

Søg mere info...

Søg mere info...

 

Klik her,
hvis du vil vide mere om D vitamin